ny pædagogik nye undervisningsmål nye lærere nye elever OL/KB februar 2003 elearning ny pædagogik nye undervisningsmål nye lærere nye elever

program Hvad er elearning (ikke)? © Ole Lauridsen 2003 program Hvad er elearning (ikke)? Undervisning og teknologi – et strejftog Hvorfor IT i undervisningen? Hvorfor metodeskift? Og hvilket? Hvad er det at lære i dag? Og hvad kræver den nye forståelse af lærende og lærere? Inddragelse af elearning - implementering af IT læringsstile praktisk eksempel (causeri)

ISO-standardisering 2005-07 © Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning? Webbaserede eller webstøttede læringsforløb webbaseret = fjernlæring webstøttet = fleksibel læring (blended learning) ISO-standardisering 2005-07

© Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning? Begge typer af elearning kendetegnes (i den skandinaviske forståelse) ved fokus på den enkelte lærende fleksibilitet – dvs. just-in-place/just-in-time Elevens læreproces er bestemmende – ikke undervisnings-stedets infrastruktur eller lærerens personlige behov for at få overblik og skabe sig sammenhæng Den lærende kan gå til og fra på et hvilket som helst sted og et hvilket som helst tidspunkt

elearning – ikke eteaching webbaserede eller webstøttede læringsforløb © Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning? elearning – ikke eteaching webbaserede eller webstøttede læringsforløb læring

© Ole Lauridsen 2003 læring : undervisning LÆRING: Den proces, som medfører optagelse af ny viden, og som dermed ændrer den lærendes adfærd og hans/hendes forståelse af sin omverden LÆRING: Den enkeltes indlæringsproces er i centrum UNDERVISNING: Formidlingen, underviseren og stoffet er i centrum

© Ole Lauridsen 2003 undervisning VIVAT PROFESSOR

hvad er webbasering og webstøtte? © Ole Lauridsen 2003 Faget/uddannelsen forankres helt eller delvis i en portal helt delvis fx hjemmeside, hvor den lærende kan vælge den information og de værktøjer, underviseren/de(n) lærende har lagt frem, og hvor der kan kommunikeres webbasering webstøtte hvor der kan kommunikeres Kommunikere – chat, konf./e-mail, asynkron. Senere gerne osse synkron. Single lock-on!! fx administrativt system som CampusNet med adgang til hjemmeside som ovf. virtuel klasse

hvad er webbasering og webstøtte? © Ole Lauridsen 2003 Webbasering/Webstøtte er ideelt set ikke blot brug af websted til lagring af undervisningsmaterialer + konferencesystem, men det at bruge en personaliseret, en dynamisk platform. Kommunikere – chat, konf./e-mail, asynkron. Senere gerne osse synkron. Single lock-on!!

© Ole Lauridsen 2003 hvad er elearning ikke? Brug af CDrom- eller netbaserede undervisningsprogrammer Brug af PowerPoint-præsentationer Brug af databaser Informationssøgning på nettet sætten strøm til undervisningen

”strøm til undervisningen” er © Ole Lauridsen 2003 TEL: technology enhanced learning TELL: technology enhanced language learning CAL: computer assisted learning CALL: computer assisted language learning CBT: computer based training CBS: computer based studying kan være del af elearning

undervisning og teknologi © Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi Imagine a technology that instantly connects teachers to resources around the world, that allows teachers to reach parents on a moment's notice, that helps teachers reach out to the community and even helps bring the community into the classroom. Imagine a time when virtually all professionals have such terminals in their work spaces, and virtually all homes - even those of the poorest citizens - are connected to the net work. Imagine the day when all teachers in the state of California have that crown of 1880s technology, the telephone, in their classrooms.

undervisning og teknologi © Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi “The ……………………… is destined to revolutionize our educational system and (...) in a few years it will supplant largely, if not entirely, the use of textbooks." motion picture Thomas Edison 1922

undervisning og teknologi © Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi “The time may come when a .................................. will be as common in the classroom as is the blackboard.” portable radio receiver William Levenson 1945

undervisning og teknologi © Ole Lauridsen 2003 undervisning og teknologi den audiovisuelle metode sproglaboratoriet

hvorfor så overhovedet IT? © Ole Lauridsen 2003 hvorfor så overhovedet IT? Tiden kræver et metodeskift i undervis-ningen på alle niveauer, og kun IT kan bære dette skifte igennem IT er ’pervasive’, gennemtrænger alle samfundsområder, er eller bliver en del af alles hverdag, hvorfor også læringsområdet må blive ”ramt” IT må betragtes som den fjerde kulturfærdighed vsa. læsning, skrivning og regning

- og hvorfor så metodeskift? kap. 1 © Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 1 Et metodeskift betinges af overgangen til informationssamfundet, vidensamfundet, netværkssamfundet, det hyperkomplekse samfund - læringssamfundet For at fungere skal vi kunne omstille os og være fleksible Omstillingsevnen kan kun fremelskes over tid Vidensudviklingen er enorm i disse år og bliver uhyggeligt enorm ionden for en kort årrække. MIT: den globale videnmængde fordobles fra år 2000 hvert femte år, men frem mod år 2020 fordobles den hver 72. dag.

- og hvorfor så metodeskift? kap. 1 © Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 1 Omstillingsevnen skal udbygges løbende, skal vedligeholdes, skal være en del af vores livsproces Alle færdigheder skal tilegnes i netop det perspektiv Uddannelsesinstitutionerne bliver arnestedet for udvikling af lærings-potentiale

- og hvorfor så metodeskift? kap. 1 © Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 1 Med overgangen fra elitære institutioner til masseinstitutioner skal gymnasiet og de videregående uddannelser ramme et meget bredere og anderledes udsnit af ungdommen Uddannelserne skal forberede eleven til at agere i samfundet

- og hvorfor så metodeskift? kap. 2 © Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 2 Psykologisk og pædagogisk forskning har erkendt, at tabula rasa-modellen og behaviorismen har spillet fallit John Locke (1632-1704) hævdede, at barnets indlæring sker på baggrund af dets totale uvidenhed om omverden/miljø, og at læringen foregår udelukkende via sanserne. herfra til behaviorismen er der kun et lille skridt: læring – indlæring – er en form for dressur; underviseren bestemmer model og indhold i undervisningen. Rubins vase Zölner-illusionen Poggendorf-illusionen

- og hvorfor så metodeskift? kap. 2 © Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 2 Fra 80’erne tager den dybdepsykologiske og den konstruktivistiske skole over dybdepsykologien (den psykodynamiske tilgang) fokuserer på de emotionelle processer i læringen, som de udspringer af den psyko-seksuelle udvikling Freud og psykoanalysen konstruktivismen fokuserer på den intellektuelle udvikling; barnets aktivitet skaber kognitive mønstre Jean Piaget (1896-1980)

- og hvorfor så metodeskift? kap. 3 © Ole Lauridsen 2003 - og hvorfor så metodeskift? kap. 3 Læringsbegrebet har fået også en social dimension i den pædagogiske forskning – ikke mindst i kølvandet på 68 Læring er en proces, der sker i en større social kontekst/et større socialt samspil

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 1 Menneskets evne til at lære er udviklet fylogenetisk under kampen for den stærkestes overlevelse Den lærende konstruerer sin viden i en absolut individuel proces Læring er en homeostatisk proces – dvs. den lærendes forsøg på at tilpasse sig omverdenen og dermed bevare sin indre balance Vi prøver at bringe vores indre forståelse af verden i overensstemmelse med det nye, vi ser og oplever – vi stræber altså efter ligevægt.

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 2 Det centrale redskab i tilpasningsprocessen er individuel knowledge management Menneskets viden organiseres i kognitive skemaer, dvs. bestemte individuelle mentale strukturer, som vi har skabt gennem vores erfaring tolkningsgrundlag for nye oplevelser reaktionsmåder/tankesæt/skeletter kognitive skemata,

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 3 Når mennesket adapterer sig til sin omverden, dvs. optager ny viden indpasser det den nye viden til et eller flere eksisterende skemaer (assimilation) assimilation bekræftelse af viden: nå ja! nedbryder gamle skemaer og bygger nye op, hvis den ny information ikke passer ind i eksisterende mønstre (akkommodation) akkommodation indoptag af ny viden: aha!

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 4 Læringen finder sted i en ”balanceret spænding” (balanced tension) mellem assimilation og akkommodation Hvis akkomodationen er fremherskende, imiterer vi, dvs. tilpasser os omverdenens konturer og begrænsninger Hvis assimilationen er fremherskende, leger vi, dvs. agerer uden hensyntagen til omverdenens realiteter

© Ole Lauridsen 2003 konstruktivisme 5 Al kognitiv vækst går – ligesom barnets intellektuelle udvikling – fra den konkrete sanselige betragtning til den abstrakte konceptualisering Bevægelsen konkret > abstrakt og aktiv > reflektiv afhænger af et stadigt samspil mellem assimilation og akkomodation Bevægelsen sker successivt i trin der altid implicerer det foregående og altid fører frem til et nyt højere kognitivt niveau

- og med en psykodynamisk vinkel 1 © Ole Lauridsen 2003 Piaget + den tese, at videnoptag er en drift i freudiansk forstand = psykodynamisk konstruktivisme psykodynamisk konstruktivisme  Evnen til læring forstås som en medfødt egenskab af vital betydning for menneskets overlevelse; den initialiseres og opretholdes af og ved den ligeledes medfødte drift mod videnoptag Hans G. Furth Samtidig spiller den rent emotionelle side en afgørende rolle – motivation, investeret (psykisk) energi, interesser osv.

- og med en psykodynamisk vinkel 2 © Ole Lauridsen 2003 Samtidig spiller den rent emotionelle side en afgørende rolle – motivation, investeret (psykisk) energi, interesser osv. Og yderligere psykoanalytiske begreber så som overføring, forsvar osv. osv. skal også indtænkes Samtidig spiller den rent emotionelle side en afgørende rolle – motivation, investeret (psykisk) energi, interesser osv.

- og med en social synsvinkel © Ole Lauridsen 2003 - og med en social synsvinkel Læring er en forudsætning for den enkeltes rolle og den enkeltes funktion i samfundet Læreprocessen sker i en større social kontekst/et større socialt samspil Samtidig spiller den rent emotionelle side en afgørende rolle – motivation, investeret (psykisk) energi

hvad er det at lære så i dag? 1 © Ole Lauridsen 2003 ”at lære” er i dag ikke pensumreproduktion ”at lære” er i dag en proces, der inddrager hele individet ”at lære” implicerer i dag (ud over datasamling) personlig udvikling, kvalificering, socialisering – livslange processer ”at lære”  fokus fra færdigheder til kompetencer/funktioner og emotioner Kræver nye evalueringsformer – hjemmeopgaver, portfolio osv.

hvad er det at lære så i dag? 2 © Ole Lauridsen 2003 hvad er det at lære så i dag? 2 ”at lære” er også at udvikle evnen til refleksion og metakognition – evnen til at standse op og gennemtænke sin læreproces, det at kunne forfølge sine tanker og følelser Vi går fra undervisning til læring – fra terperi og factseksercits til (en livslang) udviklings- og tilpasningsproces at lære er at leve

hvad kræves der af den lærende? © Ole Lauridsen 2003 hvad kræves der af den lærende? Vilje og evne til selvstændighed i læreprocessen, til at træffe afgørelser om sig selv og til at få lov – autonomi Vilje og evne til teamwork Vilje og evne til omstilling Selvindsigt – bl.a. iht. læringsstil*

hvad kræves der af underviseren? © Ole Lauridsen 2003 hvad kræves der af underviseren? Vilje og evne til at betragte sig selv som coach/facilitator osv. og til at stimulere læreprocessen Vilje og evne til mere personlig kontakt med den lærende Vilje og evne til omstilling, herunder vilje og evne til inddragelse af IT Selvindsigt – bl.a. iht. egen læringsstil CAVEAT PROFESSOR!

Inddragelse af elearning - implementering af IT læringsstile OL/KB februar 2003 Inddragelse af elearning - implementering af IT læringsstile

læringsstil: definition © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition It has yet to be precisely (or singularly) defined O’Connor People rely on personally constructed filters to orient their relationships towards the world. These filters [depend on] age, experience, internal psycho-dynamics, maturity, cognition, physiology, bioche-mistry, and so on. Since no one [can switch endlessly] between all these filters, … each individual has a unique approach to perceive, understand, and plan his/her interactions. … Our personal way of selecting can be described as our style. O’Connor

læringsstil: definition © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition Kognitive stile angiver de måder hvorpå individet indoptager ny information i bred almindelighed, de måder han tænker og husker på, og de veje han generelt går i sin problemløsning De kognitive stile har dermed afgørende indflydelse på individets holdninger, dets værdier og dets hele socialisering OL

læringsstil: definition © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition Læringsstile er måden at indoptage viden på i en uddannelsessammenhæng. - Der vil være meget store overlap mellem de to stiltyper idet undervisning i vidt omfang er integreret i dagliglivet og omvendt Nu vi har bevæget os ind i læringssam-fundet, kan der argumenteres for at distinktionen fuldstændig opgives OL

læringsstil: definition © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: definition Måden, man lærer på: den lærendes særlige styrker, strategier, taktikker lægmandsopfattelsen Individual differences in cognitive approach and process of learning Curry Perception and processing of new information Kolb; McCarthy; m.fl. The way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb, and retain new and difficult information Dunn & Dunn

enkeltstående eller – oftest – i forskellige kombinationer © Ole Lauridsen 2003 læringsstile Læringsstile baseret på miljø Læringsstile baseret på personligheds- typologi Læringsstile baseret på intelligenser Læringsstile baseret på sensorisk modalitet Læringsstile baseret på perception Læringsstile baseret på informations- behandling enkeltstående eller – oftest – i forskellige kombinationer A hornet's nest - but out of the various concepts three types can be extracted

læringsstil: miljø Eksterne stimuli Lyd Lys Temperatur © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: miljø Eksterne stimuli Lyd Lys Temperatur Design af møbler Ergonomi Æstetik (Farver og udsmykning generelt) A hornet's nest - but out of the various concepts three types can be extracted

læringsstil: multiple intelligenser © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: multiple intelligenser Gardner Nyt intelligensbegreb – pluralistisk, kontekstuelt og distributivt mod tidligere psykometrisk og/eller hierarkisk bestemt 8 intelligensmoduler: krop og bevægelse rum musik sprog logik personligt indre personlig omverden tro/religion Lægmand: en stor maler, komponist, forfatter bosv. Psykom.: IQ – objektivt målbar Hierarkisk: Flere intelligenser, men verbal-logisk tæller mere end fx kunstnerisk Pluralistisk: Intelligenser er mangeartede – ikke blot informationsprocessorer Kontekstuel: Intelligens er individuel, men kommer til udtryk i samspil med andre Distribueret: Intelligens er spredt mellem personer og redskaber i en given situation

læringsstil: personlighedstypologi © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: personlighedstypologi Myer-Brigg (Jung*) T for thinking F for feeling E for extraversion I for introversion S for sensing N for intuition J for judgment P for perception 16 types. E for Extraversion - People who prefer Extraversion tend to focus on the outer world of people and things. I for Introversion - People who prefer Introversion tend to focus on the inner world of ideas and impressions. S for Sensing - People who prefer Sensing tend to focus on the present and the concrete information gained from their senses. N for iNtuition - People who prefer Intuition tend to focus on the future, with a view to patterns and possibilities. T for Thinking - People who prefer Thinking tend to base their decisions on logic and objective analysis of cause and effect. F for Feeling - People who prefer Feeling tend to base their decisions primarily on values and on subjective evaluation of person-centered concerns. J for Judgment - People who prefer Judgment tend to like a planned and organized approach to life and prefer to have things settled. They schedule their activities. J types prefer "the destination" over "the journey". P for Perception - People who prefer Perception tend to have a flexible and spontaneous approach to life and things settled. They do not schedule their activities very much and they prefer to keep their options open. They are more probing with their activities than others. "P" types prefer "the journey" over "the destination". 16 typer: ESTJ, ISTJ, INTP osv.

læringsstil: sensorisk modalitet © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: sensorisk modalitet French/Gilley/Cherry Print – man lærer ved at se trykt eller skrevet tekst Visuel – man lærer ved at se grafer og billeder Auditiv – man lærer ved at lytte Interaktiv – man lærer ved at verbalisere Taktil – man lærer ved at røre/føle Kinestætisk – man lærer ved kropsbevægelse Olfaktorisk – man lærer ved at lugte og smage Visuel Auditiv Taktil This taxonomy is not unproblematic; the distinction between the visual and the print modality is unfortunate, because pictures/graphs and words often go hand in hand, and also the interactive and the auditive modality must often be hard to separate. My own practice shows that the three most important and manageable modalities are the visual (comprising both the above visual and print types), the auditive and the tactile ones. These types can be implemented in the learning situation, and they can be taken into consideration by the composition of learning materials, too.

læringsstil: perception (1) © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: perception (1) Gregoric/Butler SEKVENTIEL PARTIEL/HOLISTISK KONKRET K - S K – H ABSTRAKT A – S A - H Focus of this category is the mental strategy that the individual follows in his or her perception of information. The field has two major representatives, on the one hand Anthong F. Gregorc/Kathleen A. Butler (after Mills [11]), and on the other David Kolb [12]. Gregoric/Butler work with two dichotomies that are put into a matrix, with the values ‘concrete’ and ‘abstract’ on the one axis, and the values ‘sequential’ and ‘random’ (= partial[1]) on the other. Concrete refers to the ability to take in and adapt information based on facts, and abstract refers to the ability to use imagination and intuition. Sequential covers the wish to get information in a linear process, and partial or – with a better term inspired by R.J. Ridning and D. Mathias [13] – holistic covers the preference for non-organized chunks of information. On this basis the learner can find his or her special learning potential characterized as abstract-sequential, abstract-holistic, concrete- sequential, or concrete-holistic, and the teacher can use these findings in his/her practice.

læringsstil: perception (2) © Ole Lauridsen 2003 læringsstil: perception (2) Kolb divergers assimilators convergers The accommodators that work with concrete experience and experiments. They take an interest in the process and the result, and they work practically. The divergers that work with concrete experience and reflective observations. They want to understand a situation or a process, on the base of which they base their chain of reasoning. The assimilators that work with reflective observations and abstract, theoretical activities. They want to understand the problems and they work systematically. The convergers that work with abstract theoretical activities and active experiments. They want to know why a process has started or a situation has come up, and they base their mental work on a detailed understanding of the information. accommodators

fælles for alle teorier © Ole Lauridsen 2003 fælles for alle teorier Alle individer har ganske bestemte præferencer Ofte også individuelle forskelle alt efter stofområde Læreprocessen bør i videst muligt omfang inddrage alle stile – dette udvikler individet og individets læringspotentiale

læringsstile: Kolb – det hyppigste valg i DK (Skandinavien) © Ole Lauridsen 2003 læringsstile: Kolb – det hyppigste valg i DK (Skandinavien) KOLB og THE 4MAT SYSTEM Perceptuelle stile Kolb sekventiel/holistisk Perceptuelle stile Kolb sekventiel/holistisk Sensoriske modaliteter visuel måde auditiv måde taktil måde E for Extraversion - People who prefer Extraversion tend to focus on the outer world of people and things. I for Introversion - People who prefer Introversion tend to focus on the inner world of ideas and impressions. S for Sensing - People who prefer Sensing tend to focus on the present and the concrete information gained from their senses. N for iNtuition - People who prefer Intuition tend to focus on the future, with a view to patterns and possibilities. T for Thinking - People who prefer Thinking tend to base their decisions on logic and objective analysis of cause and effect. F for Feeling - People who prefer Feeling tend to base their decisions primarily on values and on subjective evaluation of person-centered concerns. J for Judgment - People who prefer Judgment tend to like a planned and organized approach to life and prefer to have things settled. They schedule their activities. J types prefer "the destination" over "the journey". P for Perception - People who prefer Perception tend to have a flexible and spontaneous approach to life and things settled. They do not schedule their activities very much and they prefer to keep their options open. They are more probing with their activities than others. "P" types prefer "the journey" over "the destination". Organisering Redskaber (IT) Filter (IT)

kolb < jungs personlighedstypologi © Ole Lauridsen 2003 kolb < jungs personlighedstypologi Jung arbejdede med 8 typologiske grupper: 2 attituder: introversion og extraversion. 4 funktioner: tænkning, følelse - rationelle intuition og sansning - irrationelle De 4 funktioner kan realiseres som enten introverte eller extraverte. subjektivisme objektivisme

kolb < jungs personlighedstypologi © Ole Lauridsen 2003 kolb < jungs personlighedstypologi introvert extrovert Følelse hjælpefunktion Sansning Intuition Jung believed that any one function by itself is not sufficient for ordering our experience of ourselves or the world around us; all four are required for a comprehensive understanding. For complete orientation all four functions should contribute equally: thinking should facilitate cognition and judgment, feeling should tell us how and to what extent a thing is important or unimportant for us, sensation should convey concrete reality to us through seeing, hearing, tasting, etc., and intuition should enable us to divine the hidden possibilities in the background, since these too belong to the complete picture of a given situation.[ Tænkning

© Ole Lauridsen 2003 kolb The accommodators that work with concrete experience and experiments. They take an interest in the process and the result, and they work practically. The divergers that work with concrete experience and reflective observations. They want to understand a situation or a process, on the base of which they base their chain of reasoning. The assimilators that work with reflective observations and abstract, theoretical activities. They want to understand the problems and they work systematically. The convergers that work with abstract theoretical activities and active experiments. They want to know why a process has started or a situation has come up, and they base their mental work on a detailed understanding of the information.

Bearbejdning: reflekterende Perception Konkret oplevelse KOLB © Ole Lauridsen 2003 Lærer: Bedømmer/Værktøj Metode: Selvudforskning Indoptag: konkret Lærer: Motiverer Metode: Stimulation/Diskussion Styret af lærer Dynamic- Intuitive Learner ACCOMMODATOR Imaginative Learner DIVERGER føler og handler AKTIVIST føler og iagttager PRAGMATIKER Bearbejdning Bearbejdning Bearbejdning: : aktiv Bearbejdning: reflekterende Aktiv Eksperimenteren TEORETIKER tænker og handler CONVERGER Common Sense/ Practical Learner REFLEKTOR tænker og observerer ASSIMILATOR Analytic-Theoretical Learner Reflekterende iagttagelse Styret af stude-rende Lærer: Coach Metode: “Fødselshjælper” Lærer: “Underviser” Metode: Information Indoptag: abstrakt Abstrakt konceptualisering Perception

4MAT® R R WHAT IF? WHY? L L R R HOW? WHAT? L L Konkret oplevelse 4MAT® © Ole Lauridsen 2003 R R WHAT IF? WHY? prøve selv og føle selv, lære andre eller sig selv konkrete eksempler, forståelige anvendelser L L Aktiv eksperimenteren R R Reflekterende iagttagelse problemløsning, forudsigelse klassifikation, erken-delse af relationer, sammenligninger HOW? WHAT? L L Abstrakt konceptualisering

hjernehalvdelene Synsretning Kognitiv enhed Venstre halvdel: © Ole Lauridsen 2003 hjernehalvdelene Synsretning Venstre halvdel: digitalt analyserende, “vestlig” sprog tal logiske sekvenser refleksion osv. Højre halvdel: analogt helheds- opfattende, “østlig” rum farver rytme intuition osv. The left looks after words, logic, numbers, sequencing, order, analysis and lists. The right takes care of rhythm, spatial awareness, imagination, day-dreaming, color, dimension and holistic awareness. Kognitiv enhed

IT og de 4 kvadranter Processkrivning (Markin) Versionsdeling (CampusNet) R/L + sens. mod. 4MAT® Konkret oplevelse © Ole Lauridsen 2003 R/L + sens. mod. lave webøvelser & websites, kom-munikere tekstkorpora, konkordanspgr., chat WHAT IF? WHY? Aktiv eksperimenteren HOW? WHAT? Reflekterende iagttagelse løse webøvelser, lave netsøgning, bruge IT-hjæl-pemidler powerpoint, interaktive web-sider, video-conferencing R/L + sens. mod. R/L + sens. mod. Abstrakt konceptualisering

© Ole Lauridsen 2003 idealet læringsloop

Kolb’s model: problemer © Ole Lauridsen 2003 Kolb’s model: problemer En hypotese snarere end en underbygget teori Der findes kun meget få deciderede videnskabe- lige undersøgelser af modellens praktiske anvendelse – ingen eksperimentel forskning Modellen rammer kun ganske få af de elementer der indgår i læreprocessen Brugt som model til undervisningsorganisering tvinger den elever til at benytte læringsstile der ikke er kompatible med deres egne - dette medfører frustration, svigt og aggression

© Ole Lauridsen 2003 Dunn og Dunns model er mere eller mindre identisk med hjernens læringssystemer – den indbefatter alle centrale læringssystemer: Dunn og Dunn’s model Hjernens centrale læresystemer: Emotionel Social Fysisk Kognitiv Fysisk Kolb kun delvis

Dunn og Dunn modellen: fordele © Ole Lauridsen 2003 Dunn og Dunn modellen: fordele En velfunderet teori Talrige evalueringer og undersøgelser; enorme mængder af eksperimentel forskning Tager hensyn til alle hjernens centrale læringssystemer Tvinger ikke eleverne ind i læringsstile der er dem fremmede

læringsstile: problemer © Ole Lauridsen 2003 læringsstile: problemer Den definitoriske usikkerhed Diagnosticering inden for rammerne af dansk tradition Hvordan måles gode resultater – karakterer? Tid Penge Lyst

Praktisk eksempel: BA 1 sem. Tysk kommunikation og samfund © Ole Lauridsen 2003 Praktisk eksempel: BA 1 sem. Tysk kommunikation og samfund Alle studerende testes mhp. læringsstil (Building Excellence) og sprogniveau (DiaLang) – følges op af korte personlige samtaler Der undervises ud fra alle sociale aspekter. Kun lidt lærerstyring – meget par- og teamarbejde (også Tandem og MailPraktikum) Miljømæssige, fysiologiske, psykologiske og emotionelle faktorer tilgodeses løbende i videst muligt omfang Opgaver i proces og rettes individuelt – ingen holdgennemgang Elektronisk kommunikation, dokumentdeling og diskussion (i studieperioder) via CampusNet