Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Mentorkursus Foreningen Nydansker V/ susie skov nørregård.
Studieaktivitetsmodel for Pædagoguddannelsen Midt-Vest 2012 Fælles for udbudsstederne Ikast, Thisted og Viborg Formålet med studieaktivitetsmodellen er.
Medarbejderudviklingssamtalen
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Arbejdspladsudvikling
Forandringsteori for Venindenetværket2013
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Medborgerskab – på sporet
Evaluering.
Selvevaluering ’It i folkeskolen’
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Vejledningsforløb med læringskontrakt
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Højmeskolens Ungestrategi
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Højmeskolens Ungestrategi August Vi laver strategien som en film om en terning.
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Fælles vejlederdag 7. juni Indtil nu! 24. – 28. januar 2011: Besøg i Skotland. 24. marts 2011: Fyraftensmøde – inspiration. 8. – 9. august 2011:
IMODUS konference Campus Roskilde 20. Marts Lene Smith, EUC Norvestsjælland1.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Obligatorisk selvvalgt opgave
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Det udvidet læringsrum En tentitativ beskrivelse af situeret læring i IDEATION som praxisfællesskab Martin Hesseldahl PBA Design & Business IDEATION 13.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Obligatorisk selvvalgt opgave
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering Et projekt om selvstudieaktivitet af: Mia Andersen og Eva Thestrup Overvad, VIA Viborg/Midt-vest.
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Pædagogisk it (pæd-it) Case fra Søndervangsskolen i Hammel som vandt e-læringsprisen i Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen.
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
”Blog som læringsplatform”
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
TVÆRPROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Oktoberkursus
Evaluering.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
”Hurtig i gang” 19. juni 2008 Per Bech Grønning
Lokale eksempler på tiltag der skaber positive forventninger.
Vidensbaseret praksis i botilbud
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Metoden brugerstyret behandling
Prøven i Natur/teknologi
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Kickoff praktik 3 - dag 3 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
&.
Præsentationens transcript:

Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering Kvalitet og kontinuitet i studiegruppearbejdet – på forløbet PKS - Pædagogik, Kultur og Samfund forløbet Inspireret af 4 F’er: Foretagsomhed, Fusk, Fordybelse, Finjustering Et projekt om selvstudieaktivitet af: Mia Andersen og Eva Thestrup Overvad, VIA Viborg/Midt-vest.

Introduktion Motivation bag projektet … Mål Overskrive ”folkeskole-diskursen” Opøve gode studievaner fra starten Løfte grundfagligheden Et campus der summer af liv og foretagsomhed –til fælles glæde og inspiration

Udfordringer og dilemmaer..: Arbejdsspørgsmål Kan en målrettet underviserstruktureret indsats, omkring de studerendes selvstudietid i studiegrupper, medvirke til at højne det sociale- og faglige udbytte på kort og længere sigt? Kan strukturerede og målrettede tiltag tilrettelægges på en sådan måde at det motivere de studerende til, på selvstændigt initiativ, at fortsætte studiegruppearbejde og holde en høj social og faglig kvalitet heri? Udfordringer og dilemmaer..: Når man går ind og strukturer: hvordan undgår vi at de studerende bliver afhængige af os? hvordan vækker og understøtter vi de studerendes eget initiativ, selvaktivitet og studieengagement? Når studiet er ”hårdt arbejde” og godt må ”gøre ondt”, hvordan undgår vi så at skræmme nogen væk?

Jf. den Blå Model: Selvstudietiden udgør 75% af den samlede uddannelse! Fokuseret indsatsen på en dialektisk proces mellem 1. og 3. kategori i studieaktivitetsmodellen. Det tilstræbes at tiltaget medtænker og afføder en positivt afsmittende effekt ind i 2. og 4. kategori.

Overordnede tilgange Forventningsafstemme  Finjustering Løbende, gensidig formidling af forventninger om selvstudieaktivitet til studerende (underviser/studerende – studerende/studerende) Metoder til bearbejdelse af undervisningens litteratur og opgaver, jf. læseplan og undervisere  Fordybelse Inspirere og lede de studerende i deres studieaktivitet: med henblik på at give dem positive og konstruktive oplevelser med at anvende selvstudietiden aktivt og få gode oplevelser med gruppebaseret arbejde (fordybelse) Understøtte empowerment  Foretagsomhed Inspirere og opbakning om de studerendes studieaktivitet: studerende tager initiativer og bruge fx. eget netværk til fælles studierelevante aktiviteter Bakke op om nyudvikling af egne metoder  Fusk Løbende evaluering i form af eftertanke, refleksioner: før, under, efter

..because you’re worth it! 1. processuelle greb Formidling af vigtigheden af selvstudieaktivitet Formidling af forventningerne til selvstudieaktivitet ..what’s in it for you..!? ..because you’re worth it! Oplæg om studiemetodik allerede i intro-uge

2. processuelle greb DEL 1 af 2 – undervisningsfokuseret: Studiereflektions- og selvstudieaktivitetstiden figurerer på de studerendes læseplan og indgår som en obligatorisk del af forløbet Underviserene planlægger og igangsætter forskellige former for gruppeprocesser som relaterer sig til undervisningen(CL, cafe-arbejde, fordybelse i litteratur osv.), som de studerende gradvist overtager styringen af: Krav om mindst et spørgsmål fra hver gruppe til daglig undervisning – vi søger ikke de rigtige svar, men de gode spørgsmål Dialog om udviklingspotentialer i studierefleksionstiden Planlægning af fremlæggelser for hele holdet Gode erfaringer med gruppearbejde

2. processuelle greb DEL 2/2: På kanten… …som aktivt medspiller i fremme af den foretagsomme studerende… Opmuntrer til at tage initiativ til gavn for dem selv, deres gruppe og hele holdet. Fx: rundvisning på institution, besøg fra praksis De studerende opfordres til at benytte eget netværk De studerende gøres successivt til selvstændige aktører i eget studie og får øget ejerskab over deres læreprocesser. De studerende inspireres af og handler på det, som de gennem undervisningen og selvstudieaktivitet bliver optaget af

3. processuelle greb Løbende opsamling og dokumentation af de studerendes proces - sammen med studerende. Projektansvarlige fører logbog over erfaringer og refleksioner med input fra de studerende mht. oplevelser, effekten af de afprøvede studiemetodikker ..ooOoo.. Halvvejs inde i PKS forløbet Der foretages fokusgruppeinterview, hvor projektansvarlige ”bytte” hold, med 7-8 studerende fra hvert hold Interviewene danner grundlag for udformningen af spørgeskema, som vil blive anvendt til at undersøge begge holds tilfredshed med forløbet (og evt. en kontrolgruppe – spørg følgeforskningsgruppen?)