Naturplaner på ejendomsniveau

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Advertisements

Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Fuglene i Landdistrikt programmet
Foreløbig status og mål
Landbrugsrådgivning øst Sjællandske Familielandbrug
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Regler om drift af naturarealer
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Mulighedernes landbrug
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Nyregistrering og forespørgselsordning v. Rikke Rørby Graversen.
Midlertidige opholdssteder til flygtninge
Landbrugsrådgivning øst Sjællandske Familielandbrug
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
KØBENHAVNS UNIVERSITET
”Landmanden som naturforvalter”
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Grundlaget for kystsikring
Strandbeskyttelse og klitfredning
Strandbeskyttelse og klitfredning
Præsentationens transcript:

Naturplaner på ejendomsniveau Ved Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup

Hvorfor lave naturplaner? Landbruget er den største naturforvalter: 2/3 af DK - det forpligter! Sund fornuft (økonomi) - jagtleje, herlighedsværdi, tilskud, produktionsret Imagepleje - men det skal holde i praksis

Natur/Produktion

”Brandmandens lov” Bevar eksisterende naturområder Beskyt naturområder mod påvirkning Genopret forringede naturområder Nyetablér naturområder

Tre i én

Hvad efterspørger landmanden? Vildtpleje – brak, plantning, vandhuller Plantning – skov, hegn, allé, gård Tilskud – MVJ, læ, skov, vådområder Regler – Naturbeskyttelseslov, brak m.v.

Hegnspleje

Et idékatalog Ejerens/familiens ønsker og planer Status over natur på ejendommen Forslag til pleje og bevarelse Forslag til mere natur og hensyn i driften

Nyt vandhul i en våd lavning Nuværende tilstand: Dyrkning og brak Mål: Godt varieret vandhul m. græsning. På kort sigt: Dræn og vandstand. Etablering. På længere sigt: Afgræsning eller slæt omkring vandhullet. Tilskud: Fra jagttegnsmidlerne (SNS) Bemærkninger: Kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinien samt planlovstilladelse.

Den vigtige meter

Aktiv braklægning