Prakseologi og kulturens logik Opsamling: humanistisk videnskabsteori er en refleksion over de bevidsthedsprocesser der konstruerer (intention), rekonstruerer (forståelse, interpretation) eller producerer (handling) viden. Mening udtrykkes (virkeliggøres) gennem kroppen eller genstande (tegn, symboler, artefakta). Meningsdannelse er forbundet med forskellige bevidsthedsformer: sansning, følelse, handling, tænkning. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Handlingsteori (prakseologi) = dynamisk meningsteori Meningsdannelse er en bevidsthedsaktivitet og handling er en virkeliggørelse af mening. Dvs. handlinger gør den mening, vi danner os om en eller anden oplevet ting, til noget virkeligt. Man kan sige: Handling = meningsdynamik Prakseologi = dynamisk meningsteori Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Dynamik, energi Aristoteles skelnede mellem begreberne ’dynamis’ (formåen, mulighed) og ’energeia’ (virksomhed, virkelighed). I skolastisk filosofi (bl.a. hos Thomas Aquinas) oversættes dette til skellet mellem potentia (potens) og actus (akt). ”… d. kan betyde den kraft eller formåen, som noget har, medens e. da er den virksomhed, der virkeliggør denne formåen. F.eks. kan det høre med til et menneskes d., at det formår at bygge et hus, og e. vil da være den virksomhed, mennesket udviser, når det faktisk bygger huset. (Lübcke 1996, 99) Man kan sige: Dynamis = kunnen (evner, færdigheder Energeia = handling Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Dynamisk teori Med baggrund i forgående ordbogsdefinition af begreberne ’dynamik’ (kraft, formåen, evne) og ’energi’ (virksomhed, virkeliggørelse) kan man sige: Dynamisk teori om noget = teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre dette noget Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Dynamisk meningsteori En prakseologi eller handlingsteori som dynamisk meningsteori = teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre meninger Hvis sociologi skal begrundes i en handlingsteori (jf. Schütz 1976, Wacquant 1996), så undersøger denne teori de sociale kræfter der realiserer de meninger sociale aktører forbinder med sociale fænomener. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Pierre Bourdieu (1930-2002) Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Bourdieu-links http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml: I idéhistorisk henseende kan Bourdieu siges at fortsætte den franske tradition fra Durkheim til Lévi-Strauss for filosofisk funderet humanvidenskab; hans modstand mod den amerikanske funktionalistiske tradition i sociologien iværksættes således gennem en syntese af epistemologisk og metodologisk refleksion og empiriske undersøgelser. Bourdieus sociologi kan i det hele taget sammenfattes som et forsøg på at syntetisere hidtil uforligelige traditioner: en durkheimsk objektivisme fornyet med en strukturalistisk tænkning i relationer og kombineret med en webersk fokusering på aktørerne samt et konfliktteoretisk og magtanalytisk perspektiv lånt fra Marx. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Bourdieus grundbegreber habitus, felt Centralt i Bourdieus begrebssystem er således begreberne om felt og om habitus. Habitusbegrebet står i opposition til to modstridende opfattelser af menneskelig handling, på den ene side den subjektivistiske idé om, at individets handlinger er resultatet af dets bevidste og rationelle valg, og på den anden side den objektivistiske forestilling om, at menneskers handlinger er mekanisk determinerede af objektive strukturer. (http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml) Zeller vt05-2.4 Bourdieu

habitus Mod disse opfattelser sætter Bourdieu en dispositionel praksisteori, der udmøntes i habitusbegrebet, hvis idé er, at det enkelte menneske inkorporerer de objektive sociale strukturer, under hvilke det socialiseres, i form af mentale eller kognitive strukturer. Eller mere præcist: i form af kognitive dispositioner, som disponerer individet for at tænke, handle og opfatte på bestemte måder. Disse kognitive dispositioner fungerer imidlertid altid i forhold til bestemte situationer med bestemte objektive strukturer, som Bourdieu kalder felter. (http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml) Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Felt … et felt er et socialt mikrokosmos, i hvilket en specifik menneskelig aktivitet (eller praksis) finder sted - f.eks. litteratur eller jura, politik eller produktion - ud fra en logik der er mere eller mindre autonom, dvs. mere eller mindre uafhængigt af andre aktivitetsfelters logik. I feltet strides forskellige positioner om meningen med og arten af feltets aktivitet i en slags lokal "klassekamp", og striden (eller konkurrencen) giver feltet en iboende dynamik og dermed en udvikling, der efter feltets grad af autonomi kan være mere eller mindre uafhængig af det øvrige samfund. (http://www.cbs.dk/library/bln36005.shtml) Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus ’Habitus’ betyder oprindeligt ’vane’. En habitus er hvordan man har vænnet sig til at gøre tingene på. Bourdieu bruger det som sociologisk fagterm der omfatter en persons kognitive og praktiske aktivitetsmønstre eller handlingspotentiale. En persons habitus er ikke medfødt, men resultat af en personlig og social udviklingsproces. Processen fremdrives af subjektive kræfter og determineres af objektive strukturer. En persons kræfter er dels medfødt i form af vores kropslige fysik (anatomi) og dels resultat af samspillet mellem denne fysik og de fysiske og sociale omgivelser vi befinder eller bevæger os i. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus forts. De kræfter der fremdriver habitus’ udvikling er dels fysiske drifter (sult, tørst, beskyttelse, seksualitet), dels psykiske behov (kærlighed, anerkendelse) og dels kognitive interesser (erkendelse, forståelse, viden). Drifter, behov og interesser er handlingsmotiver (jf. Schütz 1976). Drifter er mest fordi-motiver, interesser mest for-at-motiver. Behov er midt imellem. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Handlingens logik Handling er et subjekts bevidste og intenderede aktivitet for at tilfredsstille sine drifter, opfylde sine behov eller realisere sine interesser. Logik har at gøre med, hvad man skal vide eller gøre for at kunne vide eller gøre noget andet. Logik handler om forudsætninger (præmisser) for at opnå viden eller handlingsmål (konsekvens, konklusion). Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Form Et videns- eller handlingssystems logik afhænger af systemets elementer og deres opbygning eller form. Et handlingssystems form er den måde, hvorpå man kan forbinde systemets elementer med noget, der tilfredsstiller, opfylder eller realiserer systemets drifter, behov eller interesser. Form har en mening mhp., hvad et system søger at opnå. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Statisk, dynamisk form Begrebet ’form’ har dels en strukturel eller statisk mening – et bestemt forbindelsesmønster af systemets elementer, dvs. en n-adisk relation mellem n elementer; og dels har ’form’ en dynamisk mening – en bestemt funktion/operation/aktivitet der danner meningsfulde mønstre af systemets elementer. Fokuserer man på et systems funktionsmåde, så undersøger man systemets dynamik eller dynamiske logik. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat Handlingslogik Opfatter man et bevidsthedssubjekt som et system af bevidsthedselementer (oplevelser) og deres forbindelse til meningsfulde bevidsthedsformer (percepter, forestillinger, tanker, følelser), så er handling bevidsthedens funktionsmåde eller dynamiske form. Handlingsbegrebet har selv en form som visualiseres i nedenstående figur. Handling er en dynamisk relation mellem følgende relata (relationsled): Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat Handlingslogik forts. Motivaktørhensigtaktivitetmiddelresultat intenderet mening aktiveret krop eller genstand drift, behov interesse sansning hukommelse Tænkning = menings-dannelse/ intention udøvelse af fysisk kraft på middel tilstand eller genstand der skal opnås/ produceres Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Handlingslogik kommentar Foregående figur skal forstås på følgende måde: En aktør handler, hvis han/hun har et motiv til en bestemt hensigt, han/hun vil realisere, og hvis han/hun ved, hvad han/hun skal gøre for at realisere den; og hvis han/hun aktiverer sine kræfter i anvendelse på sin egen krop og eventuelt på en/nogle genstand/e (dvs. handlingsinstrumenter eller –midler) , der resulterer i den intenderede tilstand eller producerer det intenderede objekt. Bemærk: Handling forudsætter en viden om, hvad man skal gøre for at opnå det intenderede. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus som praktisk viden eller praktisk logik Bourdieus begreb ’habitus’ står for en aktørs viden om, hvad han/ hun skal gøre for at opnå bestemte hensigter. Det er en praktisk viden, dvs. en dynamisk viden som er underlagt en praktisk logik. Praktisk logik = hvad man skal gøre for at opnå bestemte hensigter Den dynamiske eller funktionelle side af viden kan man betegne som kunnen (evne, formåen, kompetence). Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus som handlingsregel/-forskrift Habitus som praksislogisk begreb kan opfattes som et gennem erfaring, opdragelse og socialisering inkorporeret system af handlingsmønstre eller handlingsforskrifter. Ens habitus siger én, hvad man skal gøre for under bestemte omstændigheder at opnå bestemte hensigter eller mål. Habitus er en praktisk regel (handlemåde), der slutter et motiv sammen med en hensigt. Habitus er det, der gør det muligt at realisere en praktisk slutning. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Praktisk slutning eksempel Man kan opstille en praktisk slutning i form af en praktisk syllogisme (jf. von Wright 1971) Præmis: motiv – jeg fryser Præmis: habitus – for ikke at fryse skal man tage varmt tøj på Konklusion: handling – jeg tager varmt tøj på Handlingens fysiske konsekvens er (forhåbentlig), at jeg ikke længere fryser. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus – felt Repræsenterer habitus handlingens subjektive logik, så repræsenterer begrebet felt handlingens objektive (og sociale) logik. Et praksisfelt består af de objekter og objektsammenhænge (strukturer, relationsmønstre fx i form af institutioner), der skal tages i brug for at realisere bestemte handlingsmål. ’Praksis’ skal her forstås som en kompleks handlingssammenhæng bestående af en række med hinanden forbundne delhandlinger. Eksempel: at læse faget humanistisk informatik på AAU er en praksis, der består i en hel masse forskellige delhandlinger: gå til forelæsninger, læse faglitteratur, lave en projektundersøgelse, gå til eksamen, …. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Felt dynamisk set Bourdieus prakseologi (= praksislogik) er ikke kun en relationel logik - systemets elementer har kun mening i relation med andre elementer (husk Saussures strukturalisme!) – men også en dynamisk logik. Både habitusbegrebet og feltbegrebet repræsenterer en relationel og en dynamisk form. Felter er ikke statiske. De udvikler sig – ligesom et subjekts habitus gør det – som resultat af det sammenspil af feltets (sociale) kræfter og (objektive) strukturer. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Kapital Bourdieu overtager begrebet ’kapital’ (= akkumuleret arbejdskraft) fra økonomien. Han har udvidet både begrebets indhold og omfang. I forbindelse med hans prakseologi betyder ’kapital’ objektiveret eller institutionaliseret handlekraft. Et praksisfelts dynamiske form består i de former for kapital (= akkumuleret handlekraft eller kompetence eller formåen), der muliggør realisering af de med feltet forbundne hensigter/målsætninger. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus – kapital - felt Mens habitus er den subjektive udformning af handlekraft, er kapital dens objektive eller institutionelle udformning. Dvs. kapital er genstande (instrumenter, værktøj, maskiner), bygninger, møbler, køretøjer, infrastruktur (energiforsyning, trafikveje, kommunikationsforbindelser) eller en kombination af disse (organisation) der muliggør under indsats af subjektiv handlekraft at realisere bestemte handlingsmål. Et praksisfelt er samlingen og sammenhængen af de forskellige former for kapital samt aktører med tilsvarende habitus, der muliggør realiseringen af de for et samfund nødvendige eller relevante mål. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Eksempler på praksisfelter Et samfunds forskellige typer for professionelt arbejde og fritidsaktiviteter er udgangspunkter for praksisfelter. Fx industri, håndværk, landbrug, fiskeri, uddannelse, handel, religion, kunst, videnskab, politik, idræt, turisme, kommunikation. ’Felt’ er dog et fleksibelt begreb: overlapninger eller underafdelinger af forskellige professioner og ikke-professionelle aktivitetsformer kan også udgøre egne praksisfelter. Fx skønlitteratur (forfattere, forlag, læsere, anmeldere) eller kommunalpolitik (politiske partier, borgerinitiativer, kommunalvalg osv.). Zeller vt05-2.4 Bourdieu

Habitus, felt dynamisk set Habitus udvikler sig ved at tilpasse og tilegne sig et felts kapitalformer = inkorporere feltets logik Et felt udvikler sig som resultat af aktørernes og deres habitus samspil og modspil i forsøg på at tilfredsstille deres behov eller realisere deres interesser = objektivere/realisere habitus’ logik Samfundsudvikling er et resultat af sam- og modspillet mellem samfundets subjektive og objektive dynamik. Zeller vt05-2.4 Bourdieu

øvelse Undersøg samme videoklip som i forbindelse med Schütz-ppt’s mhp. følgende spørgsmål: Indenfor hvilket praksisfelt afspiller sig den viste situation? Hvad kan du sige om de enkelte aktørers habitus (handlingskræfter, færdigheder)? Hvilke former for kapital (objektiverede handlingsmidler) er i den viste situation til stede? Zeller vt05-2.4 Bourdieu