Administrative fællesskaber - definition

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Advertisements

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
mellem Miljøministeriet og KL
Slå dog SU og SIU sammen 17. september 2009
Erfaringer med frasalget af SES’ Driftsafdelinger v/Driftschef Erik Als.
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Møde med KKR den 28. august 2012 Oplæg v/ Johannes Flensted-Jensen & Harald Mikkelsen.
Mobilitet og personbefordring i landdistrikter
Kampagneopstartsmøde ”Fællesoffentlig kampagne om overgangen til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige, 2013”
1udbud / februar 2006 Udbud og udlicitering Finansministeriets cirkulære af dec om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver:  Ministerierne.
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Kommunernes nye opgaver
Medarbejder i Undervisningsministeriet
Tillid Temadag for AMIR
Ledelsesudfordringer i sociale institutioner
Virksomheder - definition
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
WorldIQ A/S - Technology Briefing
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
2-01.
FOPS arrangement den 18. maj 2011: ”Den gode proces for medarbejderne ved virksomhedsoverdragelse” Sådan har vi gjort.
State of the union INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING.
Organisation og kommunikation
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Temadag om indkøb og udbud Torsdag den 25. oktober 2012 Peter Molbæk Driftsleder ITS.
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Lokale grønne partnerskaber
Gymnasiernes Fællesindkøb Hvorfor fælles indkøb ? Temadag
Stedet som indgang til digital forvaltning
HelsingørModellen var nøglen
Randers Kommune IT-udviklingsprogram Temadag for IT-afdelingen den 21. Maj 2007.
Logo Overordnede betragtninger om OPP -Og konkrete projekter i København v/Karen Mosbech ”OPP i virkeligheden” DFM Konference KØBENHAVNS KOMMUNE.
Kortforsyningsseminar 2011 Samarbejdsmodel for infrastruktur for (geografisk) information Et idéoplæg vedrørende fremtidig forretningsarkitektur og samarbejdsmodel.
Udfordringer for de selvejende institutioner og deres organisering DLO i Slagelse 11. april 2008 V/ formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen.
Analyse af administration og ledelse
Kompetenceudvikling af kortuddannede på Den sociale Højskole i København 1.Præsentation af Den sociale Højskole som organisation 2.Historien om hvordan.
Ny driftsstrategi for offentlige veje og parker i Københavns Kommune
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Fællesmøde den 10. september 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Den administrative forandringsproces Den administrative forandringsproces.
1 Baggrundsinformationer ”Politiets kontakt med lokalsamfundet skal styrkes via lokalpolitiet på de enkelte politistationer, ved etablering af kredsråd.
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMIMODEL Overordnet beskrivelse af formål og proces, marts
Strategi for Økonomi og Erhvervsudvalgets område
Statens Regnskabsregler Indføres på det regelstyrede institutionsområde på Undervisningsministeriets ressort: Institutioner for videregående uddannelse.
Digital forvaltning: Organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger Kontorchef Lars Frelle-Petersen og chefkonsulent Sten Mogensen Videnskabsministeriet.
GYMNASIEFÆLLESSKABET Byggeprojekter GYMNASIEFÆLLESSKABET Gymnasiefællesskabet – historik og formål Historik GF er et barn af kommunalreformen.
SKI – Indkøbs ABC Hvorfor stå alene, når der findes fællesskaber?
Københavns Kommune Styregrupper set fra chefens/styregruppe medlemmets perspektiv Bo Jelved Koncernservice, Københavns Kommune 28. September 2011.
Forslag og konsekvens1 Brancheskolernes forandringsproces Nye samarbejdsformer.
Bygningssamarbejde på Campus Nakskov Peer Lundquist Bygningschef, CELF.
MØDE MED ARBEJDSGRUPPERNE DEN 7. MAJ Opfølgning på moderniseringsprocessen Tidsplan for efteråret 2008 og 2009: milepæle  Juni-november 08: arbejdsgrupperne.
Forslag og konsekvens1 Velkommen til Konferencen Forslag og konsekvens.
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
Effektive indkøb på selvejende uddannelsesinstitutioner på bygnings- og serviceområdet Jens Hedegaard Madsen, SKI.
FINANSIERING LEDELSE (BESTYRELSE OG FORSTANDER)
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Kontraktstyring i Fødevarestyrelsen
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Kapitel 12 - Organisationsstruktur
Persondataforordningen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Forretningsdomænemodel 30/5-2018
Statens HR – Implementeringskoncept
Præsentationens transcript:

Administrative fællesskaber - definition Institutionslovene ”Institutionerne kan efter aftale varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de omfattede institutioner.” Den videnskabelige ”En konsolidering af den administrative opgavevaretagelse fra flere institutioner eller fysiske lokationer i en organisatorisk enhed af en vis størrelse, der har til formål at yde service så godt og billigt som muligt." Den daglige ”Samling af funktioner, der løser administrative opgaver.”

Inspirationsområder Centraladministrationen Administrative fællesskaber (for et ministerområde) Administrative servicecentre (for flere ministerområder) Kommunale myndigheder Københavns Kommune – fælles Koncernservice, der løser opgaver på it- og økonomiområdet for alle syv forvaltninger. Med i alt ca. 350 årsværk, der overføres fra forvaltningerne. Private erhvervsliv Post Danmark, Oracle Corporation, Allergan, Inc. og Aarstiderne A/S

Generelle mål for administrative fællesskaber Stordriftsfordele Mindre sårbarhed Fleksibel ressourceallokering Udvikling af fagligt miljø Ledelsesmæssigt fokus Krav, dokumentation, evaluering og opfølgning

Risici der skal tages højde for Standardisering/individuel service Tab af nærhed/skyggeorganisation Samling af medarbejdere Præcist aftalegrundlag

Opgaverne i administrative fællesskaber ”Administrative opgaver og tekniske støttefunktioner” Økonomi og planlægning Løn og personale IT og indkøb Bygninger og service

Opgaver der ikke kan indgå samarbejdet Myndighedsudøvelse Sikring af daglige drift og ledelsesbetjening Uddannelsernes indhold og tilsvarende aktiviteter

Retlige grundlag Den enkelte institutionslov giver hjemmel og bemyndigelse Bekendtgørelse om administrative fællesskaber (med obligatorisk standardsamarbejdsaftale for samarbejdsmodellen) Vejledning om administrative fællesskaber Kommende katalog over design- og implementeringsmuligheder

Institutioner der kan samarbejde Selvejende institutioner for uddannelsen til studentereksamen Selvejende institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Selvejende voksenuddannelsescentre Professionshøjskoler Erhvervsakademier Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen

To modeller for administrative fællesskaber

Samarbejdsmodellen Består af et antal partnere og en værtsinstitution Partnerne overlader administrative opgaver og støttefunktioner til fælles varetagelse hos værtsinstitutionen Overdragelse af medarbejdere Finansiering efter en fordelingsnøgle En styregruppe varetager partnernes interesser i forhold til værtsinstitutionen Obligatorisk standardsamarbejdsaftale Ikke udbudspligt og ikke moms på interne ydelser

Leverandørmodellen En uddannelsesinstitution varetager – mod vederlag – administrative opgaver for en eller flere andre uddannelsesinstitutioner Skriftlig aftale Aftalen/opgaven skal udliciteres (dog tærskelværdier) Leverancen er momspligtig, medmindre begge institutioner er inden for den offentlige forvaltning Leverandørinstitutionen skal opfylde kravene til indtægtsdækket virksomhed

Effektiviseringspotentiale Ifølge analyse kan en bred implementering af administrative fællesskaber giver et effektiviseringspotentiale på 312 mio. kr. årligt. Fuld indfasning af potentialet i 2011

Samarbejde om implementeringsproces Styre- og arbejdsgrupper med repræsentanter fra institutionerne Tilpasning af rammebetingelser for etablering af fællesskaberne, herunder eventuelle behov for lovændringer Kvalificering af opgave- og rollefordeling mellem institution og fællesskab Lokal design- og implementeringsfase

Principper for udfoldelse Institutioner designer og implementerer selv de administrative fællesskaber Ingen krav til størrelse og opgaveindhold Deltagelse er frivillig – de administrative funktioner kan effektiviseres på anden vis Forankring hos en værtsinstitution