Hospitalernes spareplaner konsekvenser for den ældre medicinske patient specielt Udsigterne på kort og længere sigt for regionens ældreplan Hvad gør vi.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Kompressionsarbejdet på Bornholm
Forveksling af patienter. Hændelse •På en afdeling var der indlagt to patienter med navne, der lignede hinanden •Igangværende flytning på afdelingen gjorde,
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Medicinsk teknologi – muligheder, udfordringer, eksempler Jakob E. Bardram Lektor, forskningschef, ph.d. Centre for Pervasive Healthcare [
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Sygeplejerske Lone Woelders
Hjemmebehandling af medicinske patienter
EPM – For og imod eller hvad? Han et al., Beccaro et al. Aase Einfeldt, Malene Hjelm-Svennesen, Christian Koerner, Claus Balslev Nielsen.
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Følge- Op.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord, Juni 2010-februar Halsnæs, Frederikssund, Allerød, Hillerød.
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Omsorgstandpleje – brugernes perspektiv Jens Højgaard, Ældre Sagen 8. April 2013.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Usystematisk patientinformation ved overflytning
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Resultater, erfaringer og læringspointer Karen Gliese Nielsen Patientforløbsenheden,
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
af den ældre medicinske patient
Målsætninger på psykiatriområdet
Mangel på sammenhæng i sundhedsvæsenet En udfordring, der rammer ældre medicinske patienter Præsentation af Lars Engberg, formand for Danske Patienter.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Speciallæger i front Superviseret gennemgang i akutmodtagelsen Et prisvindende tiltag i Medicinsk afdeling O og Akutmodtagelsen, Herlev Hospital Sif.
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hospitalsenheden Vest Velkommen til Hospitalsenheden Vest Afsnit for patienter med hoftenære brud – mulighed for ”fast-track forløb”? Oplæg af: Marianne.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
3 g sundhedsaftaler Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Patientsikkerhed, kvalitet og akkreditering
Sygeplejerske Caroline Staby Frost Amager Hospital
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Pakkeforløb for kræftpatienter
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Jens Bejer Damgaard, kontorchef, kommunesamarbejde og sundhedsaftaler
Dorte Damgaard, Afdelingslæge PhD Neurologisk afdeling
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
Fælles akutmodtagelser og sammenhængende patientforløb for den ældre sårbare medicinske patient – er der en modsætning ? Jørn Munkhof Møller.
Kvalitetsudvikling hvordan
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
MTV af Demens: Organisation
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Hospitalernes spareplaner konsekvenser for den ældre medicinske patient specielt Udsigterne på kort og længere sigt for regionens ældreplan Hvad gør vi i Hospitalsverdenen for at modvirke effekten af besparelserne. J ens Ole Jarden Hospitalsdirektør

Særlige forhold vedr. den ældre medicinske patient Ofte flere komplicerede sygdomme samtidigt en eller flere kroniske sygdomme Mange genindlæggelser Mange skift mellem afdelinger Behov for genoptræning Behov for skift mellem sektorer (til/fra kommune mm)

Udvikling i indlæggelsesmønster I Kortere indlæggelsestid – brug af færre resourcer og ofte fordel for patienterne Apopleksieksempel: -indlæggelsestiden var i dage og dødeligheden i første måned var 27% -nu er indlæggelsestiden i 21 dage og dødeligheden kun 8%, Fordel ved kortere indlæggelser: -Færre komplikationer (blodpropper, liggesår) -Færre hospitalsinfektioner (MRSA) -Mindre sygelighed -Hurtigere tilbage i vante omgivelser Indlæggelsestiden er generelt faldet et par % årligt

Udvikling i indlæggelsesmønster II Færre indlæggelser på hospitalerne - brug af færre resourcer Kortere ophold på hospitalet uden egentlig indlæggelse -akutte modtagelser (evt. udredning og behandling samme dag) specialist bemandede ambulatorier til subakut udredning og behandling Mindre sygelighed grundet -bedre kontrol med kroniske sygdomme -Intensiv arbejde omkring medicin indtagelse (egen læge) -Forløbsprogrammer - bedre modtagelse i primærsektor >Forløbsprogrammer for Sukkersyge og rygerlunger, kroniske hjertesygdomme >Udskrivnings- koordinatorer på hospitalet (bedre udskrivninger medfører færre genindlæggelser)

Ny samarbejdsrutiner med Kommunerne Bedre kvalitet og færre genindlæggelser Følge hjem ordninger (afsat 15 mio kr.) Hospitalspersonale kan følge specielt udsatte patienter hjem- bedre udskrivning og færre genindlæggelser Følge op ordninger Primær sektor kan følge op på udskrevne patienter for at nedsætte sygelighed med færre genindlæggelser Ringe hjem ordninger (afsat 2 mio. kr.) Primær sektor kan ringe til udskrevne patienter for at nedsætte sygelighed med færre genindlæggelser Kronikerpuljen (afsat 84 mio. kr.) Planlagt 18 projekter i 2010/11, et samarbejde mellem hospitaler og kommuner giver bedre patientforløb (fokus på implementering af forløbsprogrammer) Forebyggelsespuljen (afsat 5,9 mio kr. indsatser omkring forebyggelse af sygdom og dermed færre indlæggelser på hospitalerne

Bedre arbejdsgange på Hospitalerne Lean projekter ”gør det samme – men smartere” Der er nedsat en central ”lean gruppe” der ser på unødige gentagelser (f.eks indlæggelsessamtalen) og brug af ressourcer rigtigt første gang Lokale projekter Opfølgning på Landsdækkende undersøgelse af patientkommunikation (LUP) Kommunikations projekter Bedre IT teknologi Interne Flowanalyser etc

Bedre stuegang Elektroniske patientjournaler (Opus) Hurtige oversigt over patientens problemstilling Elektronisk patient Medicinering (EPM) Mere sikker medicin ordination og udlevering Digital diktering (Mirsk) Større fleksibilitet, kan nu skrives af sekretærer på andre lokaliteter, bedre udnyttelse af arbejdskraft Elektronisk adgang til undersøgelsesresultater Røntgenbilleder sendes til andre hospitaler elektronisk Blodprøver sendes fra andre hospitaler elektronisk etc

Bedre kvalitet gennem kvalitetsstyring og akkreditering Akkreditering Joint Commission of international accredidation (JCIA) marts Ca 580 kvalitetsstandarder opfyldes Den danske kvalitetsmodel (DDKM), Ca 250 kvalitetsstandarder der skal opfyldes Tilpasses de enkelte organisationer egne vejledninger til standarderne

Hospitals-ombygninger Generalplan: ombygning for 80 mia. kr bringer Region Hovedstadens hospitals standarder ind i en højere klasse: Sikre omgivelser (både patienter og personale) Miljøvenligt Grønne omgivelser Fokus på miljø Moderne struktur giver godt grundlag for rationel arbejdstilrettelæggelse

Aktiv miljøpolitik Agenda 21 Region Hovedstaden fokuserer intensivt på miljøet El Vand Affald Varme Genbrug sikkerhed

Reducere det ”nedslidende” arbejde Indførelse af arbejdskraft besparende teknologi (ABT ) Afsat 120 mio fra arbejdskraftbesparende teknologi ABT fonden f.eks til Lifte til tunge indlagte patienter (aflaster plejepersonalet) Rengøringsrobotter til desinfektion (reducerer brugen af manuel desinfektion) Opgaveglidning -Servicemedarbejdere til afgrænsede plejeopgave (fylde linnedskabe op, anrette mad etc) -Sygeplejersker i visse lægefunktioner (f.eks visitation) -Ekspres skadestuebetjening >Fysioterapeuter i skadestue (akut nakkehold mm) >Evt samarbejde med lægevagt (bedre samarbejde) >udredningsblokke ”fast track udredning”