Kronikerkompasset v. kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud

Mål og midler Implementering af 3 forløbsprogrammer Tilegne sig generelle arbejdsmetoder til kvalitets- og forandringsarbejde Pdsa-cirkler i egen praksis + konsulentstøtte 5 halvdagsmøder i 32 praksisgrupper i 1,5 år Temaer: gennembrudsmetode, kronikerdata, org og arbejdsdeling, stratificering, patientinddragelse, forebyggelse, farmaci, samarbejdet på tværs Dataunderstøttelse og forandringskatalog Mål: forbedret behandling af patienter med kronisk sygdom § 2 aftale: mindst ét forløbsprogram i projektperioden, 3 forløbsprogrammer med udgangen af 2013 (diabetes, KOL og AKS) Identificering af kronikerpopulation og stratificering af patienterne Krav om tværfaglighed i arbejdet. Praksis skulle deltage sammen med praksispersonale

300 praksis (70% af alle praksis i Region Midtjylland) 550 praktiserende læger 650 praksispersonaler 300 praksis (70% af alle praksis i Region Midtjylland) 1500 praksispersonaler på faglige kurser 20 lægelige konsulenter + lægemiddel- og it-kons. 10 konsulenter fra Center for Kvalitet og Folkesundhed Styregruppe – incl. PLO-M og Forskningsenheden Forløb over 1½ år for hver deltagende praksis 29 mill kr., incl. Kronikerdata, p-kurser, honorarer Kronikermødernes temaer: Møde 1: Kendskab til egen praksis, Gennembrudsmetoden og forandringsmodellen, forandringskatalogerne og Kronikerdata. Møde 2: Organisation og arbejdsdeling i praksis, intern og ekstern stratificering. Møde 3: Patientinddragelse, forebyggelse og egenomsorg, farmaci. Møde 4: Resultater -hvad har vi nået og hvordan? Videndeling. EVAP kurser: Diabetes, KOL, AKS, Organisation, Kommunikation Økonomi, Kronikerkompas og EVAP: 15 mill kr, Kronikerdata: 7 mill kr, Honorar til deltagende læger, 7 mill kr

Faktorer, som øger sandsynligheden for vellykket implementering, fastholdelse og fortsat forbedring Proces Personale Organisation Fordel Tillid til tiltaget og metoderne Monitorering Tilpasningsevne Involvering og oplæring Holdning og motivation Ledelsens engagement Reference: NHS, Modernisation Agency, Lynne Maher Hvilke implementeringsredskaber og metoder har vi anvendt?: Vi har i Kronikerkompasset tilrettelagt med mange af de faktorer, som vi ved har en betydning for vellykket implementering og fastholdelse. At tiltag har fordel for andre end patienterne. For praksispersonale (nye, udfordrende opgaver) og læger (aflevere nogle opgave, effektivitet) At deltagerne har tillid til indhold og metode: veldokumenterede anbefalinger fra forløbsprogrammer, forandringskatalog udarbejdet af læger på baggrund af forløbsprogrammer Tilpasningsevne: at tiltagene kan tilrettelægges, så de passer ind i den enkelte praksis (at man kan tilrette tiltagene på forskellige måder, jf. valg i forandringskatalogerne) - anvendelsesorienteret Monitorering: Kronikerdata Involvering og oplæring: praksispersonalet har været inddraget og været på EVAP-kurser, kronikermøderne, videndeling, involvering ved at tilrettelæggelse af tiltag kunne tilrettes, så det passede til den enkelte praksis Holdning og motivation: involvering fremmer motivation, at have indflydelse på, hvad og hvordan man arbejder med de enkelte tiltag fremmer motivation (Strategi, målsætning og kultur: passer tiltagene til praksis visioner? Er målene kendte af alle?) – Forløbsbeskrivelser kendte Grundlag: er der f.eks. kvalificeret personale? (EVAP) Er der det nødvendige tekniske udstyr? (Kronikerdata) og fungerede det? Er der kommunikationsmulighed til at understøtte praksis? (Kronikermøder og sparring via lægekonsulenter og konsulenter fra CFK) Strategi, målsætning og kultur Grundlag

Kvalitative resultater Struktureret tilgang til kvalitetsudvikling – pdsa ind i kultur Populationsoverblik, stratificering og differentiering pba data Fælles dialog om temaer og indikatorer Tværfagligt samarbejde, organisationsudvikling og opgavedeling i klinikken Målet for overordnet Fagligt niveau på halvdagsmøder Udbyttet ift samspil med andre klinikker

Kvantitative resultater Ikke-deltagende praksis ved baseline lavere andele end deltagende praksis for 33 ud af 41 indikatorer Både ikke-deltagende og deltagende praksis positiv udvikling på størstedelen af 60 indikatorer Deltagende praksis mere positiv udvikling end ikke deltagende praksis inden for 13 indikatorer (bl.a. årskontroller, lungefunktionsundersøgelser), ellers beskedne forskelle Deltagende og ikke-deltagende praksis meget ens mht. køn, fordeling af kroniske sygdomme og multimorbiditet. Overrepræsentation af solo praksis med lidt ældre mandlige læger i ikke-deltagende praksis 33 ud af 41: kun 41 ved baseline 2008, fordi nogle målinger er kun gået 1 eller 1½ år tilbage 13 indikatorer med positiv udvikling for deltagende praksis: Diabetes: HbA1C målinger årligt, halvårligt, middelværdi, indløste recepter på antidiabetika, albuminundersøgelser, årskontroller. KOL: lungefunktionsundersøgelser, influenzavaccinationer, årskontroller, ambulante KOL kontakter. AKS: EKG, årskontroller, ambulante AKS kontakter

Refleksion Tænke stort – starte småt Tænke stort – starte småt

Refleksion Positiv spredningseffekt med færre deltagere? Positiv spredningseffekt, i forhold til resultater hvor der var beskedne forskelle på udvikling på evalueringsparametre mellem deltagende og ikke-deltagende praksis. Kan vi sprede udviklingstiltag ved eksempler i færre praksis? Positiv spredningseffekt med færre deltagere?

Refleksion Bruge drivere mere bevidst? Drivere, en del af drivet i Kronikerkompasset har været, at forandringerne også udover for patienterne har haft fordele for især praksispersonale. Kan vi blive bedre til at understøtte drivere? Bruge drivere mere bevidst?

Refleksion Opdele i andre målgrupper? Målgruppe-orientering, store praksis og solopraksis Opdele i andre målgrupper?

Refleksion Klinikfællesskab som driver i udvikling? Klinikfællesskabet og tværfagligheden. Er vigtig for fremtidige udviklingstiltag. Klinikfællesskab som driver i udvikling?

Refleksion Fælles dialog og forberedelse afgørende for udvikling Fælles dialog, fælles laboratorium. Vigtigt for at vi kan udvikle sammen. Fælles dialog og forberedelse afgørende for udvikling

Refleksion Klarere mål Klare mål

Refleksion Bygge mere vej på forhånd? At gå på vejen, mens den bliver bygget, Kronikerdata, f.eks. Kunne vi have gjort forberedelsesarbejdet bedre? Bygge mere vej på forhånd?

Afslutning Gøre det igen? Ja – og bygge på pdsa-metode fra kronikerkompasset God forberedelse: Sætte konkrete mål, udbrede og forventningsafstemme Bygge på fælles dialog og forberedelse i Q-organisation + tværsektorielt Tænke stort, starte småt (udv-praksis) – udnytte positiv spredningseffekt Orientere sig mod praksisstørrelse, klinikfællesskab - og gøre det anvendelsesorienteret Har endnu ikke svaret på, hvordan man får fat i alle praksis (hvis vi skal det…..)