Grundlæggende Webdesign – at skrive til nettet Bjarne Sandstrøm IT-højskolen forelæsning

Plan for i dag Vi letter på sløret for første opgave –spørgsmål om og hjælp til holddannelse? Alment at diskutere skrivestrategier for nettet –formidlingssituationen på nettet –traditionel lineær skrivning –skrivning til interaktivt medie Konkrete sproglige overvejelser i relation til net- skrivning –Jakob Nielsens synspunkt

To synsvinkler på skrivning til nettet TEORETISK – Hypertekstens labyrint –Nettet og HTML er et hypertekstmedie –Ted Nelsons vision af nettet som en sammenvævet hypertekst –Vannevar Bush’s vision af nettet som en ekstern hukommelse KONKRET – Tekstlæsning på skærm –Jakob Nielsen: ”Ultimately, users visit your website for its content.”

Hypertekstens væsen Espen J. Aarseth: ”... the main feature of hypertext is discontinuity – the jump – the sudden displacement of the user’s possition in the text” ”Nonlinearity and Literary Theory” in George P. Landows Hyper / Text / Theory (1994) Hypertekst sammenvæver / associerer mere eller mindre løse tekstfragmenter –kan sammenlignes med filmisk montage

Lineær skrivning Processkrivningens tre erkendelsesniveauer: –A. Brainstorm –B. Mind-map –C. Disposition >Endelig skrivning

A) Brainstorm Associativ idéindsamling Holdningen under processen må ikke være kritisk Ideerne nedskrives i den rækkefølge, de måtte indfinde sig –dvs. som de følger efter hinanden i tid, ikke som de måtte hænge sammen

B) Mindmap Overblikskabende sortering af ideerne Forbindelseslinier –efter stofmæssig beslægtethed –efter tidslig progression –efter grund-følge, årsag-virkning

C) Disposition Kritisk søgen efter fokus Elementerne arrangeres –efter formidlingsmæssige hensyn fortælling som argumentation dokumentation ræsonnement

Sammenfatning (A > B > C) Skriveprocessen udvikler sig gennem følgende tre erkendelsesniveauer –en temporær idéfølge (associationskæde) –et spatialt stofarrangement –et formindlingsmæssigt / logisk ræsonnement dvs. gennem tid, rum og logisk kausalitet

Processkrivningens erkendelsesvej Associativt, ukritisk, lavt bevidsthedniveau (før- bevidst) Sonderende, iagttagende overblik Egentlig indsigt i materialets indre relationer på et høj-bevidst kategorialt, logisk og metodisk niveau. dvs. man bevæger sig fra LAVT til HØJT bevidsthedniveau (som en slags "opvågning”)

Web-skrivning En sites struktur ligner en mindmap En sites struktur er ikke lukket, men åbner plads for brugeren Interaktiv skrivning svarer til, hvad George P. Landow har kaldt ‘multi-kausal’ tænkning Interaktiv skrivning giver mulighed for at beskrive et verdensbillede, hvor påvirkninger ikke kun forplanter sig af irreversible tidslinjer, men går på kryds og tværs (jvf. George P. Landow).

Lineær vs interaktiv skrivning Lineær tekst Abstraherende bevæger sig fra enkelt- fænomenet mod syntesen Syntese-søgende bevæger sig fra konkrete eksempler mod den overordnede lovmæssighed Komponerende konkluderer Interaktiv tekst Konkretiserende bevæger sig fra det over- ordnede synspunkt mod eksemplet Analytisk bevæger sig fra helheden mod dokumentet, der under- bygger, anskueliggør, illustrerer De-komponerende åbner nye perspektiver

Erkendelses-potentialer Den lineære tekst er et “push-medie” (afsender er subjekt) –kommunikerer en fortælling / argumentation –formulerer afsenderens / den skrivendes erkendelse Den interaktive tekst er et “pull medie” (modtager er subjekt) –åbner mulighed, at modtageren / læseren / brugeren skal orientere sig og selv anstille sine betragtninger og nå frem til en erkendelse

Erkendelsens paradigmeskift? Interaktiv skrivning svarer til postmoderne læserteorier: Wolfgang Isers reader-response teori, Umberto Ecos ‘åbne tekst’ og Baudrillards begreb om hyperrealitet og simulation Lineær skrivnings forhold til interaktiv skrivning er blevet sammenlignet med forholdet mellem det klassiske (aristoteliske) dramas forhold til Berthold Brechs episke teater [Læs evt. nærmere herom i Fisk-seriens bind 2 og 3, nævnt i litteraturlisten.]

Kunstneriske muligheder i hypertekst Muligheder –at placere brugeren i en postmoderne erkendelsessituation en labyrintisk situation erkendelsens krisesituationer –at erstatte en temporær gestaltning med en spatial (”feltet”) Eksempler på eksperimenter med erkendelses- og hukommelsesproblemet: –Michael Joyce: Afternoon –Michael Valeur: Blackout

En ny menneske- og verdensforståelse Jan Kjærstad: Menneskets felt (1997/1999) –gøre mennesket mere horisontalt, mindre vertikalt –det gælder ikke om at finde nye gode fortællinger, men om at sætte dem sammen (lænkeproblemet) –ikke om at skabe en tekstlinje, men et tekstvæv –forvandle tidens retlinethed til rumlig mangfoldighed –erstatte monologisk fremstilling med polyfoni –forvandle læseren fra reader til wreader

Formidlingens vilkår Traditionel formidling > institutionel > kanonisk > søger viden om alment > anerkendte værdier > hierarkisk > norm- og pligtbetonet > < Net-formidling < markedsbetonet < værdifri < søger viden om < egne interesser < flad < lystbetonet

Jakob Nielsens univers og metode Hvad er Jakob Nielsens analysemateriale? Hvad er hans metode? Hvad er hans begreb om brugen af nettet? Hvad er hans værdikriterier? Besøg Jakob Nielsens hjemmeside på

Jakob Nielsens metode Jakob Nielsen analyserer firmasider, nyhedssider og portaler Hans metoden er brugertests af –øjenbevægelser –tidsforbrug Webbet er for ham et medium, der læses på skærmen Hastighed (et lille tidsforbrug er bedre end et stort)

omfang Hold teksten kort –at være på nettet lægger op til febril interaktivitet –brugere er generelt utålmodige –skærmtekst læses langsommere end trykt tekst (Jakob Nielsen siger 25%) –hold tekstens omfang på 50% af en trykt side –brugere ‘læser’ ikke websider, de skimmer dem –det er besværligt at ‘rulle’ gennem lange sider Jakob Nielsen angående

navigations- og målsider Navigationssider bør holde sig inden for skærmens felt, så det ikke er nødvendigt at scrolle Jakob Nielsen angående Målsider (de terminale sider, hvor brugeren har fundet det søgte stof) bør ikke opdeles, men sammenholde den relevante tekst, så den er let at udprinte. Skærmlæsning Udprintning

overskuelighed Gør teksten overskuelig –skriv, så læseren kan skimme teksten –strukturer artiklen med 2-3 niveauer af overskrifter –brug meningsgivende og ikke ‘fikse’ overskrifter –brug bullits –markér de mest betydningsfulde ord –(men markér ikke mere end nødvendigt) Jakob Nielsen angående

sproglig form Gør den sproglige form enkel og klar –opdel teksten i mindre afsnit, der hver for sig giver mening –formulér dig konkret og anskueligt –vær forsigtig med humor og ironi –gør teksten læselig >Skriv efter “den omvendte nyhedspyramide” Jakob Nielsen angående

Den omvendte nyhedspyramide Journalistens artikel konkurrerer med døgnets mange andre nyheder. Derfor skal den være fængende og hurtigt give sine pointer fra sig. Hvis læseren ikke har tid til at læse det hele, skal indledningen give oplysninger, som kan stå alene. Den lødige journalistiske artikel skal opfylde et krav om væsentlighed. Det journalistiske nyhedskriterium kræver, at en begivenhed er af væsentlig almen interesse.

Den omvendte nyhedspyramide Journalisten skal derfor ikke kun fortælle, hvad der er sket, men hvad det skete betyder. Dette forhold bestemmer kompositionen i en journalistisk artikel: 1) betydningen af det skete („konklusionen“); 2) hvad der er sket (forløbet); 3) forudsætningerne for, at det skete (baggrunden). Denne disposition er blevet kaldt den „omvendte“ pyramide eller nyhedstrekanten, fordi den er omvendt i forhold til at fortælle et forløb kronologisk fremad.

Den omvendte nyhedspyramide Formen svarer til den måde, man bruger, når man vil fortælle noget mundtligt. Hvis man fx møder en ven, vil man fortælle: „Jeg er startet på journalistuddannelsen“. Og derefter vil man nævne optagelsesprøve, uddannelsens varighed osv. Man vil ikke starte således: „For fire måneder siden var jeg til optagelsesprøve på journalisthøjskolen. Jeg havde skrivemaskine med og skulle skrive tre opgaver...“

Hey! You! See! So! I amerikansk journalistik siger man, at en artikel skal være komponeret efter princippet Hey! You! See! So! Det vil sige, at den gode artikel appellerer til læseren med et Hey!, dvs. en interesse- vækkende indledning med et såkaldt sprogligt spark gør stoffet vedkommende for læseren, You! viser (dvs. konkretiserer, eksemplificerer, anskue- liggør) substansen i historien, See! forklarer og belyser konsekvenserne, So!

Opsummering: noder og lænker Net-skrivning er grundlæggende præget af opsplitning, atomisering –den er karakteriseret ved at bryde den sproglige fremstilling op i dele ~sitens helhed opsplittes i sider (‘noder’), ~og siden opdeles i mere eller mindre selvstændige afsnit. Denne atomisering skal overbindes af lænker, der giver brugeren mulighed for at få noderne til at klinge.

Links om journalistik på nettet Center for Journalistik og Efteruddannelse Dansk Journalisthøjskole Prospektx

Næste gang Om typografi og layout –læs Lynch & Horton, kap. 5 –David Siegel: kap