Institut for Miljøvurdering og dets betydning for den fremtidige miljøpolitik v. Ole P. Kristensen Bestyrelsesformand for Institut for Miljøvurdering Direktør for Fødevareøkonomisk Institut

”And like most people we’d like to see the world a better place….To do that we need to get some broadbased support, that capture the public’s imagination. That, of course, entails getting loads of media coverage. So we have to offer up scary scenarios, make simplified, dramatic statements, and make little mention of any doubts we might have…Each of us have to decide what the right balance is between being effective and being honest.” Stephen Schneider in Discover

Institut for Miljøvurdering -Skabe overblik over den aktuelle og den langsigtede miljøsituation i Danmark og globalt -Vurdere effektiviteten af miljøinitiativer -Formidle denne viden til offentligheden og de politiske beslutningstagere

Institut for Miljøvurdering -På grundlag af forskning på højt internationalt niveau -Uafhængigt ekspertorgan -Bistand fra relevante forskningsmiljøer og kompetence i ind- og udland

Miljøindsatsen er ekstremt dyr

Nationale udg. til miljøbeskyttelsse (off. + private udgifter) Ressourcebesparelse Ændring i trafikulykker Nettoafgiftsfaktor Sum eksklusiv forvridningstab af afgifter Forvridningstab ved grønne afgifter Omkostninger i alt Kilde: Finansministerie et al s. 21 Nationale omkostninger til miljøbeskyttelse (mio. kr priser)

Miljøomkostninger i forhold til BNP Mia. kr. (2000-priser) *2001*2002* Off. miljøudgifter Pct. af BNP 15,7 1,8 18,7 1,9 21,1 2,0 24,1 2,1 24,6 1,9 25,0 1,8 22,3 1,6 Private miljøudgifter Pct. af BNP 14,5 1,6 13,7 1,4 16,2 1,5 18,2 1,6 18,2 1,4 18,5 1,4 18,2 1,3 Samlede udgifter til off. og private udgifter til miljøbeskyttelse Pct. af BNP 30,2 3,4 32,4 3,4 37,3 3,5 42,3 3,6 42,8 3,3 43,2 3,2 40,5 2,9 Kilde: Finansministeriet 2001, s. 21, Danmarks Statistik, Egne beregninger (* = foreløbige tal)

Udviklingen i de direkte omkostninger ved * 2001* 2002* Samlede miljøudgifter (mia. kr priser) Offentlige udgifter (Miljøministeriets tal for 2002) Offentlige udgifter (CASAs tal for 2002) Private udgifter miljøindsatsen inkl. finansloven for 2002

Mia. kr priserDirekte økonomiske udgifter Forvridnings- omkostninger Samfunds- økonomiske omkostninger i alt Luftområdet10,816,126,9 Spildevand8,61,510,1 Affald14,03,617,6 Vand og jord4,81,36,1 Natur og omgivelser 3,50,74,2 Administration og andet 1,10,31,4 I alt42,823,566,3 Omkostninger ved miljøpolitikken på udvalgte områder 2000 Kilde: Finansministeriet et al s. 17

Beslutninger på det miljøpolitiske område har store velfærds-økonomiske konsekvenser

Derfor behov for prioritering af: -Miljøindsatsen Biodiversitet eller global opvarmning -Miljøindsatser og andre indsatser Reduktion af den globale opvarmning med 1º eller rent drikkevand til 1 milliard mennesker i u-landene

-Finansministeriet og Det Økonomiske Råds formandskab har længe anbefalet økonomisk prioriterings-metoder anvendt i miljøpolitikken -Vismandsanalyse af 90’ernes miljø- og energipolitik

Sektorforskningen skal generelt bidrage til et bedre beslutningsgrundlag -Viden der fungerer som beslutningsgrundlag for myndigheder og politikere -Baseret på sektorspecifik og vedvarende forskningsindsats

-Teknisk/naturvidenskabelig viden kontra økonomisk viden -Fødevareministeriet hidtil det eneste ministerium med et økonomisk sektorforskningsinstitut

Prioritering på miljøområdet og mellem miljøområdet og andre områder -Cost-benefit analyser -Værdisætning af benefits Vanskeligt med goder der ikke handles på et marked

-Værdisætning er ikke en teknokratisk øvelse baseret på befolkningens præferencer (testet via betalingsvillighed) befolkningspræferencer skal bestemme prioriteringerne ”kampen” om at definere befolkningens præferencer - politikere - biologer -Beskrivelse af effekterne

Særlige problemer med værdisætning på miljøområdet -Goderne handles ikke på et marked -Manglende viden (snarere reglen end undtagelsen)

Særlige problemer med værdisætning på miljøområdet -Tidsdimensionen/det lange sigt Diskonteringsfaktor Den teknologiske udvikling (Stenalderen ophørte ikke p.g.a. mangel på sten)

Hvilken rolle har ”miljøfagfolkene”? -Biologer -Klimatologer -Toksikologer osv osv

Levere nødvendig baggrundsviden til prioriteringen -Sammenhæng mellem CO² og global opvarmning Har ingen særlige forudsætninger for at foretage prioriteringen

Betydningen for den fremtidige miljøpolitik? Det Økonomiske Råds formandskab: -Liberalisering af lejeloven -Beskatning Skatter på arbejdsindkomst ned Skatter på fast ejendom op -Landbrugspolitikken -Arbejdsmarkedet

Politikerne træffer beslutningerne Bedre med et oplyst grundlag end det modsatte

Instituttets fjender har store forventninger Hvorfor er instituttet så kontroversielt? Schneidercitatet Det miljøindustrielle kompleks Konsensustraditionen i dansk politik

Men hvis det bare lykkes en gang imellem at påvirke politikken en smule, er de årlige udgifter på 10 mio. kroner hurtigt tjent hjem

Instituttet er i gang Tre rapporter offentliggjort