MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Forandringsteori for Frue i Eget Liv / Indvandrerkvindecenteret 2013
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
De næste 3 timer skal I Til gavn for jeres mission - beboerne
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Styringsnetværk som middel til at skabe lokal og kommunal udvikling
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Sundhedspædagogisk indsats
Forældremøde X årgang.
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
FBUs visionsplan 2015.
Sundhedspædagogik som ledelsestilgang
NOEA/Aalborg Universitet
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Empowerment og sundhed
Sundhedsfremme i skolehaver?
Involvering i det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Styring af styregrupper
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Kodeks for offentlig topledelse
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Helhedsorientering & Tværfaglighed
Skolebestyrelses seminar 19/ Hvad vil vi med denne dag ? Sikre fælles kendskab og accept af vores udgangspunkt Nuværende situation og værdigrundlag.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
Sundhedspædagogik - sundhedsbegreber og kompetencer
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Lederkonferencen 9. juni 2010
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 2.2 – Ressourcer og begrænsninger i et læringsperspektiv.
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Slide no 1 Sundhedspædagogik - og de vigtigste kernebegreber Skolens rolle i sundhedsfremme Region Nordjylland, 27. marts 2012 Bjarne Bruun Jensen
Bente Jensen, LANDSKONFERENCE 2006 Udsatte børn i dagtilbud Hvad ved vi, hvad gør vi - og hvordan kan kvalitet fremmes? Oplæg på FOA Landskonference,
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Koncern HR, Udvikling DEFACTUM Opfølgning på TULE xxx.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
SUF - gevinstrealisering
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
E-læring på patientens præmisser
E-læring på patientens præmisser
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Sundhedspædagogik og værdier
Sund Mund til Byens børn
Metoden fælles beslutningstagning
Metoden brugerstyret behandling
Inspirationsworkshop med fokus på
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR, Udvikling DEFACTUM.
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering

Spørgsmål 2 Hvad vil det sige at være involveret i sundhedsfremme og forebyggelse – set fra befolkningens (voksne, børn og unges) side? Hvad betyder det i jeres perspektiv? Hvilke roller er der tale om? Hvordan kan man skabe rammer om involverende lærerprocesser, der har et sundhedsfremmende sigte?

Inddragelse som styringsteknologi 3 Sundhedsfremme planlægges ofte ud fra et politisk ønske om at inddrage befolkningen Særlig type politisk styring Vision: mennesker skal lære at styre sig selv/få bedre vaner gennem inddragelse Selvstyring bliver succeskriteriet (målet)

Begrebsafklaring 4 Tilknytning til et projekt (ikke nødvendigvis projektets målgruppe) Inddragelse i et projekt/program (målgruppen udpeges) Deltagelse (participation) i en proces (målgruppen inviteres/motiveres)  Graden af deltagelse varierer mht. hvem, der tager initiativ, beslutninger, foreslår aktiviteter m.m. Involvering i SF og FB (målgruppen handler)  Beslutning og handling er integreret, hvilket bidrager til målgruppens ejerskab, kompetenceudvikling og til vilje til sundhedsfremmende forandringer

Tre vigtige faktorer i involvering 5 a) at have et klart fokus på deltagerne/målgruppen b) at vide noget om, hvad deltagerne ved, tænker og ønsker c) at have kendskab til, hvordan man gør aktiviteter og informationer relevante for dem, der skal involveres

Sundhedspædagogisk involvering 6 Involvering i lære- og udviklingsprocesser Mennesker kan kun lære at leve sundere, hvis det, de involveres i, giver mening for dem! Midlet må derfor være involvering i meningsfulde aktiviteter Målet er at kvalificere menneskets egne beslutninger og styrke dets opmærksomhed på et sundt liv

Involvering i danske kommuner 7 Involvering er tæt knyttet til viden, værdier og dialog (Wistoft & Højlund ) Graden af involvering er afhængig af: a. projekternes/aktiviteternes art b. de professionelle resurser og kompetencer c. målgruppens alder d. tværfaglige kompetencer og samarbejde

Involveringens hovedudfordring 8 a. Mennesker (også børn og unge) har ofte viden og meninger om, hvad der er godt for dem og for deres sundhed b. Deres måder at tackle sundhedsmæssige udfordringer på afhænger af, hvordan de sorterer i den information og viden, de præsenteres for c. De har som regel forskellige sundhedsstrategier afhængigt af, hvor de befinder sig, og hvem de er sammen med d. Mange giver udtryk for, at det er positivt at blive taget med på råd og blive anset som deltagerne for samarbejdspartner e. Udfordringen ligger i at udnytte menneskers ressourcer og involvere dem i såvel de kreative faser som i fastlæggelse af mål og gennemførsel af aktiviteter

Andre udfordringer 9 Ledelse og strategi: hvis der er ressourcemangel, bliver der ikke er taget så mange skridt i retning af at involvere målgrupperne Praksis  I Grønland er der talrige eksempler på at borgerne bliver hørt  De fleste steder er man også opmærksom på, at borgerne har forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, og hvordan man tager udgangspunkt i dem  Disse opfattelser afviger nogen gange fra det de sundhedsprofessionelle selv tænker og ved om sundhed  Det er derfor nødvendigt at forholde sig til de såvel værdier som til forskellige sundhedsopfattelser som en del af arbejdet

Principper uden samklang 10 Mange eksempler på projekter, hvor en involverende tilgang og en adfærdsmodificerende tilgang søges kombineret… I sådanne projekter er de mål, som deltagerne skal leve op til, defineret på forhånd  De involverede skal leve op til forhåndsudstukne mål, rammerne er lagt fast osv.  De skal lære at træffe ’de rigtige valg’ Involveringen tager ikke afsæt i deltagernes viden og værdier De er ikke med til at tage beslutning om, hvordan de vil ændre ting i en sundhedsfremmende retning…

Konklusion 11 Involvering skal ses som et alternativ til mere traditionelle roller i sundhedsvæsenet (patienter, klienter, brugere...) De politiske og styringsmæssige ønske om inddragelse er som regel fokuseret på adfærdsændring (inddragelse = middel) Den pædagogiske involvering er fokuseret på læring og personlig udvikling (involvering = mål) Virkningsfulde resultater opnås bedst ved, at mennesker involveres i både idé fasen, målsætningsarbejdet, gennemførsel og evaluering.