Lektion 8-9: Handelsteori, handelspolitik og nationalregnskabet Økonomiske nyheder Repetition Dagens pensum Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Opgave (evaluering) Næste lektion Tilbagemelding på mikroprøven, II

1. Økonomiske nyheder Kronen under pres Fald i valutareserven/kassen på 60-80 milliarder (var på knap 200 mia.) Men ECB låner os penge. Hvorfor? Rentespænd på knap 2 % for at holde på valuta (hvorfor holder det på valutaen?) Hvad er ulempen ved rentespændet? Er årsagen til rentespændet, at vi ikke er med i ØMU’en?

1. Økonomiske nyheder 2. Svenskerne sænker renten. Hvorfor kan de sænke renten, mens vi hæver den? 3. Overskuddet på de offentlige finanser er så godt som væk i 2009 (stigende ledighed?) 4. Obligationer: Pensionskasser ’tvunget’ til at sælge dem. Staten opkøber. Staten udsteder 30-årige statsobligationer. 5. Landbrug som ’offentligt gode’ – dette uklare begreb… = dansk landbrugspolitik

2. Repetition Giv nogle eksempler på overskudsudbud og overskudsefterspørgsel fra den virkelige verden Hvorfor er i-lande og u-lande ikke enige i WTO-forhandlinger, når alle lande ifølge teorien har gavn af frihandel? Kan der tænkes at være forskel på i-landes og u-landes argumenter imod frihandel?

2. Repetition 4. Hvorfor giver frihandel større omstillingsproblemer ved øget inter-branche-handel end ved øget intra-branchehandel? 5. Nævn nogle vigtige fordele ved at et land går fra selvforsyning til at handle frit. 6. Hvordan vil du beskrive den danske handelspolitik?

2. Repetition 7. Forklar det danske handelsmønster (stor vægt på fødevarer og olie, svag i produkter med stordriftsfordele, lille eksport af højteknologiske industrivarer, relativt stor eksport af service, stærk i produkter, der anvendes i den offentlige sektor, handler især med EU og norden)

3. Dagens pensum Hvad er et frihandelsområde? Ingen handelshindringer internt på varer produceret inden for området Ikke fri bevægelighed for importvarer importeret udenfor frihandelsområdet National handelspolitik udadtil

3. Dagens pensum 2. Hvad er en toldunion? Frihandelsområde, men med fælles handelspolitik (dvs. fælles toldindtægter, fælles handelsaftaler/ingen rent nationale handelsaftaler)

3. Dagens pensum 3. Hvad er et fælles marked? Som toldunion, men nu også med fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft. Kapital – (reale/fysisk) investeringer – FDI (foreign direct investment = udenlandske investeringer) - og ren finansiel kapital (’spekulativ kapital’)

3. Dagens pensum 4. Hvad er trade creation (handelsskabelse) og trade diversion (handelsafledning)? Når et område integreres (= gøres til en helhed), så stiger handlen internt. Samtidig etableres barrierer eksternt, hvilket afleder (formindsker) handel eksternt. Normalt antages TC > TD => toldunion øger handlen netto. Umuligt at måle.

3. Dagens pensum 5. Hvad er virkningen af arbejdskraftsbevægelser på tværs af grænserne? Loven om én pris gælder også arbejdsmarkeder. Det antages, at arbejdskraften er mobil og søger job, hvor lønnen er højest – det fører til en udligning af lønnen – falder i højlønslande – stiger i lavlønslande. Det fører til nettogevinster i alle lande – i højtlønslande tilfalder gevinsten virksomhederne – i lavtlønslande arbejdskraften.

3. Dagens pensum 6. Hvad er virkningen af fri kapitalmobilitet på tværs af grænserne? Samme mekanisme. Bemærk i begge tilfælde, at den øgede mobilitet af K og L i sidste instans ’afskaffer’ mobilitet, da der ikke er økonomisk incitament til at ’flytte sig’, når faktoraflønningen er den samme overalt

3. Dagens pensum 7. Hvad er konkurrencepolitik? Regler for statsstøtte Monopollovgivning Regler for fusioner Anti-trustlovgivning Anti-dumping Andre regler, der regulerer konkurrence

3. Dagens pensum 8. Hvorfor har EU en konkurrencepolitik? Fordi konkurrencesituationen påvirker handlen, og handlen påvirker konkurrencesituationen => behov for at regulere konkurrence for at fremme handlen og konkurrencen på kort og på lang sigt (Det Indre Marked kunne føre til mindre konkurrence)

3. Dagens pensum 9. Hvad er argumenterne for protektionisme under ufuldkommen konkurrence? At frihandel kan give velfærdstab i lande med ufuldkommen konkurrence, fordi de relative prisforhold ændrer sig til ugunst for samfundet som helhed (vises uforståeligt grafisk, p. 225)

3. Dagens pensum Argumentet er, at forbrugerne vinder ved frihandel – meget billigere monopolvarer og noget dyrere ’eksport’-varer – men det mere end opvejes af monopolets tab, hvorfor landet taber netto.

3. Dagens pensum 10. Hvad er argumenterne for frihandel under fuldkommen konkurrence? Øger konkurrencen på monopol- og oligopolmarkeder => lavere pris (tilpasning af pris til verdensmarkedet) og øget produktion (specialiseringsgevinst)

3. Dagens pensum 11. Hvad er Cournot og Bertrand-konkurrence? Relativt avancerede begreber, som I ikke vil blive eksamineret i, men de beskriver to interessante konkurrencepraksisser under ufuldkommen konkurrence – at man antager, at konkurrenten enten holder prisen eller produktionen konstant.

3. Dagens pensum Hvad er et nationalregnskab? Regnskabet for en national økonomi som den danske. ’Værdi’ skabt i løbet af et år fordeles på produktionsfaktorerne arbejde og kapital. Værdi = Værditilvækst = omsætning – minus rå- og hjælpestoffer. Mange mål – fokuser på BNP.

3. Dagens pensum 2. Hvordan opgør man BNP? Let for de dele af produktionen, hvor man kender en markedspris og mængde. Men hvordan måler man produktionen i et pengeinstitut, et supermarked, en konsulentvirksomhed og den offentlige produktion? Man gør nogle antagelser.

3. Dagens pensum ’Der er to ting, der er for uappetitlige til, at man skal gå dem efter i sømmene. Produktionen af pølser og af statistik’. ’Statiske data er ikke – de produceres’

3. Dagens pensum Hvad er de væsentligste kritikpunkter af BNP-målet? Fokus på aktiviteter, der omsættes på et marked Men hvad med: sort arbejde? husarbejde? afskrivninger af naturen? miljøomkostninger? Afspejler udviklingen i BNP velfærd?

3. Dagens pensum 4. Hvad er vækst? BNP opgøres i årets priser = løbende priser Vækst = (BNP(1) – BNP (0))/BNP(0) – ’renset’ for inflation = deflateret BNP (0) = 100. BNP (1) = 103 => 3 % vækst Ide: hvis vækst større end 0 = flere varer og serviceydelser (et tilnærmet ’fysisk’ mål = ’mængde’ = ’realt’)

3. Dagens pensum En høj vækst i Danmark > 2 % Fordi produktivitetsvækst ca. 2 % => vækst > 2 % => øget beskæftigelse = lavere ledighed (ved en given arbejdsstyrke (?)) Høj vækst i Kina? Stor arbejdskraftsreserve + lavere vækst i ’modne’ økonomier

3. Dagens pensum Hvorfor er udviklingen i BNP af central betydning for økonomien? En velstandsindikator (ikke velfærdsindikator) En voksende samfundskage = færre fordelingskonflikter - ikke et nulsumsspil (troede de klassiske økonomer)

3. Dagens pensum Hvordan klarer Danmark sig vækstmæssigt ift. den øvrige verden og hvorfor? Danmark er en moden økonomi og har derfor mindre mulighed for ’catch-up’. Fordi en række udviklingslande har meget høje vækstrater, er DK’s lavere. Men også inden for OECD har DK efter anden verdenskrig relativt lave vækstrater…

3. Dagens pensum Hvad er den væsentligste forskel på investeringer og forbrug? Forbruget sker inden for et år – ’forbruget’ af en investeringer fordeles (afskrives) over flere år

3. Dagens pensum Er egen ejerbolig et forbrugsgode eller en investering? Fordi den forbruges over flere år ses den i Nationalregnskabssammenhænge som en investering.

3. Dagens pensum Hvorfor er indkomstoverførsler – transfereringer – ikke en del af det offentlige forbrug? ’repræsenterer ikke ydelser produceret af produktionsfaktorerne’ (p. 39) tranfereringer = omfordeling

3. Dagens pensum 10. Offentlige udgifter/forbrug til uddannelser – er det ikke en investering? Bogføres som forbrug, men i øk. teori tales ofte om humankapital/human capital, som samfundet investerer i. Ideen er, at uddannelse netop ikke forbruges i produktionsøjeblikket, men ’afskrives’ over mange år

3. Dagens pensum Hvor store er ’afskrivningerne’ (teknisk og fysisk forringelse) i et samfund i løbet af et år? Afskrivning af produktionsapparatet. Det afhænger af antagelser om apparatets levetid fysisk og teknologisk (ikke lig økonomisk afskrivning i regnskabsmæssig forstand). Afskrivning af naturen? Forbrug af naturkapital (olie) og forurening. Bogføres ikke.

3. Dagens pensum 12. Hvad er markedspriser, basispriser og faktorpriser? Vil I aldrig blive spurgt om, men I skal vide, at der er forskel mellem den markedspris, forbrugerne betaler, og så den faktorpris virksomheden får til fordeling mellem løn og profit

4. Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Begreberne der skal kendes inden for handel: frihandelsområde, toldunion, fælles marked, trade creation, trade diversion, konkurrencepolitik Nationalregnskab: værditilvækst, vækst (hvorfor vigtig, hvad er høj/lav vækst), BNP, kritikken af BNP Plus en række mellemregninger nødvendige for forståelsen (hvad er ’I’?)

5. Opgave Evaluerer kurset indtil nu (udfyld skema)

6. Næste lektion Indkomstdannelsesmodellen. NØ. kap. 26. Den helt centrale figur er fig. 3, p. 240. Kærnebegreber: økonomisk model, makroøkonomi, den aggregerede efterspørgsel, opsparing/forbrug, forbrugsfunktionen, multiplikator

7. Tilbagemelding på mikroprøve II Fine svar, men selv ved disse enkle spørgsmål er der visse forståelsesproblemer, som fører til følgende nye spørgsmål:

7. Tilbagemelding på mikroprøve II Hvilken markedsform hersker i virkelighedens økonomi? Sætter oligopoler ikke prisen ved MC = MR? Sætter alle virksomheder på oligopolistiske markeder ikke prisen ud fra mark-up?

7. Tilbagemelding på mikroprøve II Hvilken rolle spiller udbuds- og efterspørgselskræfter på oligopolistiske markeder? Hvornår fejler markedskræfterne? Hvilke to betingelser skal være opfyldt for, at vi kan tale om et rent offentligt gode?