Trivselsfremmende skoleudvikling Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Jeanette Magne Jensen (jema@edu.au.dk) Lektor i Sundhedspædagogik, Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus universitet

Indhold af oplægget Hvad er trivsel? Forskningsbaseret viden om trivsel, miljø og fagligt udbytte Hvad er trivselsfremmende skole? Hvordan skolens miljø kan styrkes med henblik på at fremme trivsel, sundhed og faglighed?

Fagligt løft af folkeskolen Skolereformen baseres på en handleorienteret og elevinvolverende undervisning, hvilket er kernen i den pædagogiske forskning, der foregår på skoleområdet i LOBS Elevdeltagelse fremmer handlekompetence Pædagogiske redskaber til at lærerne kan arbejde med elevernes deltagelse og handlekompetence Whole School Approach

Skolen skal udvikle sig på disse præmisser Fremme elevernes deltagelse i demokratiske processer (uddanne eleverne til samfundsborgere). Elevinddragelse og -demokrati er væsentlig faktor i fremtidens skoleudvikling Folkeskolen skal udfordre eleverne/mindske betydningen af social baggrund Trivselen i folkeskolen skal styrkes Åbne skolen mod den omgivende verden. Kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde med skolerne

Graden elever glædes over og udnytter mulighederne i deres liv Hvad er trivsel? HANDLEKOM-PETENCE Graden elever glædes over og udnytter mulighederne i deres liv AT VÆRE (being) Psykologisk Fysisk AT BLIVE (becoming) Personlig udvikling Selvværd Selvtillid AT HØRE TIL (belonging) Socialt Fællesskab Venner Videreudviklet fra, Simovska, 2012

Hvad er trivsel? Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre (DCUM) Trivsel refererer til elevers almene velvære – deres fysiske og psykiske velvære. Selvværd og selvopfattelse er del af trivselsbegrebet – hvordan opfatter elevernes selv, at de indgår i positivt i klassens sociale og faglige fællesskab (Rambøll/AU, 2014)

Sammenhæng mellem trivsel og faglig præstation Giver øget tilstedeværelse (reducerer pjæk) og nedsætter antallet af elever, der ikke gennemfører uddannelse (frafald) (Wilson, Gofredson & Najaka, 2001) Elever præsterer bedre i matematik, sprogfag (Brown et al., 2004) Elever bliver bedre til problemløsning og planlægning (Greenberg et al., 2004) Øger elevers faglige præstation (Barry, Clarke, Jenkins & Patel, 2013)

Skolens miljø, trivsel, og fagligt udbytte Bedre undervisningsmiljø og styrket trivsel understøtter elevernes faglige og sociale udvikling - og er er tæt forbundet med elevernes læring (Rambøll & AU, 2014)

Hvad er trivselsfremmende skole Hvad er trivselsfremmende skole? - skolen som nøglesetting for udvikling af elevernes sundhed og trivsel En skole der konstant har fokus på at udvikle elevernes kapacitet til at lære, leve og lege (WHO, 1998) Skoleledelse, lærerkompetencer, skolens undervisning/didaktisk tilgang, skolens fysiske og psykosociale miljø, samarbejde med forældre og lokalsamfund Elevtrivsel hænger sammen med lærertrivsel (kultur og samarbejdskultur på arbejdspladsen, sammenhæng mellem krav og indflydelse, kommunikation med ledelsen mm.)

Skolens miljø Det fysiske og æstetiske miljø: Hvordan er de fysiske rammer på skolen; lokalestørrelse; indeklima; lysforhold; inventar; skolens indretning; skolegårdens udformning; udsmykning og vedligeholdelse af de fysiske rammer Det psykosociale miljø: Hvordan er kultur og atmosfære på skolen; skolepolitikker (fx mobbe- og sundhedspolitik); lederskab; hvordan er relationerne mellem elev/elev, lærer/elev og lærer/lærer.

Pct. elever med mindst ét psykisk symptom dagligt, 45 skoler 2010

Et fokus på STEDET Hvordan kan skolens miljø styrkes med henblik på at fremme trivsel og faglighed?

Menneskelig udvikling sker i samspil med sociale systemer (Bronfenbrenner, 1979) Flytte fokus i indsatser fra individ til system Se skolen som et samlet system, hvor skolens undervisning, det psykosociale og fysiske miljø, lærerkompetencer, tværfagligt samarbejde på skolen og samarbejde med lokalsamfund er vigtige komponenter for elevernes læring, trivsel - og sundhed (Jensen og Simovska, 2012)

Skolen, trivsel og social kapital Netværk, normer og tillid, som letter koordinering og samarbejde til fælles gavn (Putnam, 1993) Lim: Social kapital binder folk sammen i fællesskaber, institutioner og lokalsamfund; skaber sammenhængskraft og social inklusion. Olie: Social kapital er smørelse for fælles handlinger og initiativer, og kan derfor understøtte social- og sundhedspolitikken Jo mere man bruger, desto mere vokser den.

Social kapital mindsker social ulighed i sundhed: Risiko for daglige symptomer efter forældres socialgruppe Due & Holstein. Skolebørnsundersøgelsen 2002

% med dårligt helbred efter skoledistriktets sociale kapital National Institute of Public Health/B. Holstein

Hvordan kan skolens didaktik og pædagogik styrkes med henblik på at fremme trivsel og faglighed?

Trivselsfremmende undervisning Forskningen i LOBS viser Undervisning baseret på en deltagerorienteret tilgang øger elevernes engagement, motivation og ejerskab af undervisningen (Simovska, 2012) Deltagelse fremmer elevernes trivsel, læring og handlekompetence, fordi undervisningen har udgangspunkt i virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos eleverne (Carlsson & Simovska, 2012) Handlekompetence øger elevernes evne til at deltage i demokratiske samfundsprocesser (Simovska & Paakkari, 2014)

Hvorfor deltagelse? Øger motivation og ejerskab af undervisningen hos eleverne Opøver elevernes kompetencer til at arbejde med sundhed og trivsel Fokuserer aktiviteter (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos eleverne) Vedvarende forandringer (individ og fællesskab) Etiske årsager (inkluderende frem for invaderende)

Trivsel og deltagelse Sammen med eleverne: Refleksion over trivselsbegrebet. Hvad er trivsel i vores klasse, på vores skole, i vores lokalområde? Hvordan kan vi i fællesskab på skolen sætte ind for at øge elevers og læreres trivsel? Skolen/klassen skal have et fælles sprog for trivsel; trivsel som grundlæggende fænomen i kulturen og samværet – ikke blot noget der trækkes frem, når der er symptomer på mistrivsel

Trivsel, deltagelse og handlekompetence Formål med undervisningen at eleverne udvikler kompetencer og får redskaber til at nå mål, som de sætter for dem selv … og at de kan klare udfordringer i hverdagslivet Handlekompetence/empowerment: Bygger på begreber som demokrati, dannelse, handling, erfaring, kritisk pædagogik (Schnack, 1998) Udvikling af viden og færdigheder til at formulere egne visioner for trivsel/sundhed Kritisk refleksion: At sætte formel viden i samspil med elevernes livserfaringer med henblik på at skabe handling for forandring

Arbejdet med trivsel – sammenfatning! At give skolen et fagligt løft Skolens fysiske og psykosociale miljø Lederskab Lærerkompetencer og trivsel Elevers deltagelse Elevers handlerum Samarbejde med lokalsamfundet Individuelle strategier – trivsel og læring: Mindfulness – programmer Mestring – regulering af adfærd Fysisk aktivitet Skolemadsordninger

Netværk – nationalt og internationalt Det europæiske netværk af sundhedsfremmende skoler (ENHPS) blev etableret af WHO i 1991 Danmark har været medlem af det Europæiske netværk siden 1992 SOL netværket (Sundhed, Omsorg, Læring) – nationalt forum (praksisniveau)

Udvid dine kompetencer Læs en masteruddannelse på DPU/IUP