FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug Inger Bruun Hansen & Anne Breumlund

Et sociokulturelt helhedssyn En hjælp til at se og forstå sociale problemer i en bredere kontekst Muliggør nye indsatser og handlemåder (Eksempel på hvor et sociokulturelt helhedssyn kan bruges i det sociale arbejde er: Alkoholbehandlingen. Misbrug stort problem. Behandling været utilstrækkelig i omfang og kvalitet. Opgradering ikke været tilstrækkeligt i forhold til kvalitet og resultat.

Alkoholproblemer Den offentlige alkoholbehandling i DK professionalisering standardisering evidensbaserede metoder

Eksempler på evidensbaserede redskaber og metoder Internationalt udredningsværktøj ASI Motivational Interviewing Kognitive behandlingskoncepter med fokus på tilbagefaldsforebyggelse

Konsekvenser Utilstrækkelige resultater i forhold til at afhjælpe alkoholproblemer Problemerne individualiseres og psykologiseres Indskrænker socialarbejderes professionelle råderum og sætter det socialfaglige helhedssyn under pres Vores bud på et teoribaseret helhedssyn, som kan fastholde alkoholproblemer samt behandling af dem hvor misbruget ikke alene reduceres til et individuelt psykologisk problem, men forstås som en integreret del af et menneskes livsmønster. Det betyder også at tolkningen af hvornår et alkoholproblem er et misbrug kan være forskellig. Socialarbejderen skal fastholde en helhedsforståelse som afsæt for det sociale arbejde med alkoholproblemer og ikke reducere sin praksis til blot at være manualkoncept udfører og udfylder.

Krav til helhedssynet på alkoholproblemer Alkoholproblemer rammer et bredt udsnit af befolkningen Helhedssynet må derfor være så fleksibelt, at det kan omfatte problemerne hos: den socialt marginaliserede den forholdsvist velintegrerede borger

Kultursociologen Thomas Højrups livsformsteori En teoretisk tankeramme, som har blik for forskelle i levevis Forskelle i opfattelser af det gode liv Et opgør med antagelsen om, at moderne mennesker lever mere og mere ens På trods af at Danmark er et lille og relativt homogent land, er store forskelle i vores opfattelser af det gode liv, afhængig af hvad vi laver, og hvor i landet vi bor Det gælder også mennesker med alkoholproblemer, som jo kommer fra alle samfundsgrupper.

Livsformsteori Til en bestemt social oprindelse knytter der sig en familielivsform, som kan lokaliseres i samfundsudviklingen En livsform er en sammenstilling af produktionsmåder og kulturelle forhold, som afspejles i et integreret sæt af praksisser i form af vaner og rutiner

Livsformer Kobling af forskelle i produktionsmåder med en kulturforståelse: RURAL: De selvstændiges livsform URBAN: Lønarbejderlivsformen Den karrierebundne livsform

Livsmønstre Lønarbejderlivsmønster De selvstændiges livsmønster Karrierelivsmønster Klientlivsmønster Vi har videreudviklet livsformforståelsen til en livsmønsterforståelse, som er bedre egnede til empirisk analytiske kategorier i en empirisk forstand. Klientlivsmønstret er Jytte Faureholms.

Forskelle i livsmønstre ses ud fra parametre A Individets forhold til: • arbejde • familie • bolig • økonomi • identitetsdannelse B Samfundsskabte betingelser for individet: • juridiske vilkår • geografiske vilkår

parametre fortsat… C Forestillinger om det gode liv: • dagsrytme og struktur • kulturelle traditioner • politiske traditioner • mobilitet D Forståelser af misbrug – forestillinger om forandringer D er vores tilføjelse til Højrups parametre, som er mere udvendige…

Et helhedssyn Et socialfagligt helhedssyn kan skabe forståelse for, at alkoholproblemet må ses ind i en helhed … Et sociokulturelt helhedssyn definerer denne helhed som en bredere social, kulturel samfundsmæssig sammenhæng –som dog er tæt på det enkelte menneskes hverdagsliv

Hvad viser et sådant blik på alkoholproblemet? Fokus på alkoholproblemet er i sig selv utilstrækkeligt for at afhjælpe det Alkoholproblemet sætter sig igennem på forskellig vis i vaner og rutiner i hverdagen og bliver en del af identiteten Indsatserne til at afhjælpe problemet må tilpasses forskelle dvs. være forskellig Forandringer må omfatte vaner, rutiner og identitet i respekt med livsmønstret

Forandringer af et alkoholproblem Der er blandt forskere konsensus om, at alkoholproblemer er et kompliceret bio-psyko-socialt problem uden entydige løsninger MEN Et sociokulturelt helhedssyn giver ikke i sig selv anvisninger til forandringer

Teori om situerede forandringsprocesser Kombineres med en social læringsteori hvor forandringer skabes gennem deltagelse i sociale praksisfællesskaber (Lave og Wenger) Læringsbegrebet her er tæt beslægtet med socialisering

Lave og Wenger Læring er en integreret del af al social praksis Fokus på læreprocessen den lærendes adgang til og relationer i det sociale praksisfelt Et nøglebegreb: Deltagelse

Kriterier for læring i sociale praksisfællesskaber Legitim perifer deltagelse: Legitim: Den lærende er optaget som medlem af fællesskabet Perifer: Starter som perifer og bevæger sig gradvist til at blive fuldgyldigt medlem af fællesskabet (mester) Deltagelse: Den lærende er aktiv, motiveret og samarbejder.

Forståelse af læring Væsentlig læring sker i medleven i en kulturel praksis Deltagerbaner: Læringen skal besidde en retning for at kunne betragtes som læring i social praksis. Læring i sociale praksisfællesskaber påvirker identitetsdannelsen. Ligesom den lærende ændrer fællesskabet. Ophæver skellet mellem indre og ydre processer

Et sociokulturelt helhedssyn på alkoholproblemer Det individfokuserede blik udvides med et socialt og samfundsmæssigt perspektiv Alkoholproblemer sættes i relation til det levede liv Alkoholproblemer ses ikke som en psykisk brist, en sygdom eller noget der kun rammer særlige mennesker eller samfundsgrupper…