National strategi for udvikling af kliniske retningslinjer DASYS – Center for kliniske retningslinjer 3. september 2008 Claus Munk Jensen Vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

2 DNIP Results Over Time, All-or-None

3 Variation in Quality Between Hospitals Example: All-or-None, stroke, actual hospital results

4 30 days Mortality after Admission for Stroke Number of Process Indicators fullfilled Mortality (%) Adjusted MRR * (95% CI) 0 51 / 626 (8.2)1.00 (reference) / 1323 (7.8)1.07 (0.65 to 1.49) / 1950 (5.7)0.83 (0.51 to 1.15) 3 95 / 2305 (4.1)0.60 (0.36 to 0.84) / 2450 (4.5)0.63 (0.38 to 0.87) 5 81 / 2581 (3.1)0.48 (0.29 to 0.68) 6 46 / 1519 (3.0)0.45 (0.24 to 0.66) Adjusted for age, sex, marital status, housing, type of stroke, Scandinavian Stroke Scale, previous stroke, previous myocardial infarction, atrial fibrillation (except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy), hypertension, diabetes mellitus, claudicatio intermittens, smoking habits and alcohol intake. By no. of process indicators met among patients for whom all indicators were relevant

5 Referenceprogrammerne – udfordringer  Antal - hidtil 1-2 årligt – men behov ubegrænset  Efterhånden mange (udenlandske) litteraturoversigter og evidensbaserede retningslinjer at bygge på  Arbejdsproces, hidtil (1)-2 år – kortere?  Grundighed versus kort produktionstid  Lange tekstdokumenter et dårligt input til sundhedsfagligt indhold i kliniske IT-systemer

6 Nationale kliniske retningslinjer Er baseret på:  Evidens  Tværfaglig, tværsektoriel udarbejdelse  Tværfaglige og/eller monofaglige (landsdækkende) kliniske retningslinjer  Udenlandske evidensbaserede (nationale) retningslinjer Er godkendt af relevante nationale følge-/styregrupper

7 Kliniske retningslinjer - udviklingstendenser  Fra udvikling til adaptation og opdatering  Øget fokus på implementering og monitorering – eks. pakkeforløb, forløbsprogrammer  Øget grad af patientinddragelse internationalt  Fremtidig integration med kliniske IT-systemer?

8 Sundhedsstyrelsens ønskede rolle National koordination af arbejdet:  På tværs af faggrupper, specialer, selskaber  På tværs af regioner, kommuner, landsdele, sektorer  Med til at sætte kvalitetskrav til udarbejdelse (proces og metode)  National overblik – database?

9 Femtidigt koncept for nationale kliniske retningslinjer?  National forberedelsesgruppe med bred repræsentation af interessenter  Udbud vedr. licens til webbaseret vidensystem til udvikling, vedligeholdelse og formidling af kliniske retningslinjer  Kliniske retningslinjer integreret del af det igangværende nationale arbejde med eks. pakkeforløb, specialegennemgange, forløbsprogrammer, MTV’er osv.

10 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN - det er et sundt initiativ og Sundhedsstyrelsen glæder sig til samarbejdet.