Jeannie Jonasson, Sundhedsstyrelsen

Præsentationer af emnet: "Jeannie Jonasson, Sundhedsstyrelsen"— Præsentationens transcript:

1 Jeannie Jonasson, Sundhedsstyrelsen
Intro - Pakkeforløb til kræftpatienter Gensidige forventninger DASYS´ repræsentanter i SST arbejdsgrupper Præsentation Kommer ej sige så meget om, hvordan repræsentanterne rustes til at deltage i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper. Det tror jeg mere er en opgave for DASYS. Ej heller ved jeg meget om ”Specialeforløb” som der står på jeres dagsorden. Til gengæld vil jeg med udgangspunkt i mit kendskab til de kliniske arbejdsgrupper der har udfærdiget pakkeforløbene kredse mere om de gensidige forventninger, der er til arbejdet – med udgangsp. i arbejdet med pakkeforløb på kræftområdet. Først en ultra kort intro hvad et pakkeforløb er Derpå drøftelser om forventninger DASYS 13. november 2008 Jeannie Jonasson, Sundhedsstyrelsen

2 Hvad er pakkeforløb? Planlagt forløb med forud reserverede tider for undersøgelser & behandling Tager udgangspunkt i landsdækkende kliniske retningslinier Tidsforløb monitoreres for alle patienter i pakkeforløb Information til patienter ved kliniske beslutninger Ansvarlige lægespeciale fastlagt Multidisciplinært teamsamarbejde mellem specialer Kontaktpersoner og forløbskoordinatorer Forløbstider ~ teknisk mindste tid + sundhedsfaglig nødvendig tid Planlagt forløb – a la en patientforløbsbeskrivelse, men hvor der – som det nye er forud-bookede tider til us og beh. (ligger forløb klar og venter på ptt – hvis ej benyttet kan tiderne tilbydes andre ptt – STILLER STORE KRAV TIL ORGANISERINGEN SPECIELT PÅ SYGEHUSENE) klin. retningslinjer Monitorering (kommer jeg tilbage til) Information (pk-forløbene stiller krav til dén info pt. skal have på hvert stadie i forløbet – er beskrevet i de sundhedsfaglige elementer, der ligger til grund for pakkeforløbene For hver del i pt-forløbet beskrives hvilket lægeligt speciale/funktion, der er ansvarlig for det konkrete del-forløb Stor vægt på, at der afholdes MDT konferencer mhp. at sikre at de rette tværfaglige – briller og specialer ser på den samme patient på samme tid – gode erfaringer fra Australien Det cementeres i pakkerne, at pt. skal have en kontaktperson, men der lægges også op til indførelse af forløbskoordinatorer Forløbstiderne er om noget dét, der gør pakkeforløb til pakkeforløb Og noget af det mest om diskuterede ved disse pakker

3 Fagligt begrundet forløbstid
Fagligt begrundet forløbstid Derfor vil jeg kort forklare, hvordan vi - i samarbejde med de kliniske arbejdsgruppers formænd (i en arbejdsgruppe, der…) - er blevet enige om at opgøre og beskrive den fagligt begrundede forløbstid. Blev i 1. forsøg beskrevet og defineret meget forskelligt fra det ene kræftpakkeforløb til det andet. Vi erfarede, at faglig begrundelse kan være rigtig mange ting og derfor har vi nu søgt at skille tingene lidt ad.

4 Hvilke patienter skal tilbydes et pakkeforløb?
Tak for jeres tid Målet om sikring af hurtige og fagligt definerede forløb uden unødig ventetid gælder for alle patienter, der ved begrundet mistanke om kræft skal undersøges og behandles En varierende del af patienterne vil kunne indgå i et ”standard pakkeforløb” - det er patienter uden væsentlige komplicerende forhold Patienter som ikke kan følge et ”standard-pakkeforløb” skal tilbydes et forløb ’uden unødig ventetid’

5 Hvornår henvises til pakken?
Filterfunktion Filterfunktion Mistanke Mistanke Begrundet mistanke Pakken starter Begrundet mistanke Begrundet mistanke Praksis Hospital

6 Vejen til pakkeforløb Ansvarlige for udarbejdelse
Nationale pakkeforløb Klinisk retningslinie Sundheds-fagligt indhold til pakkeforløb Kræftstyre-gruppen Kliniske arbejdsgrupper DMCG Task Force Denne planche viser, hvem der deltager i udarbejdelsen af det faglige indhold og beslutningerne omkring implementeringen af kræftpakkerne. Der er hhv. en klinisk proces og en organisatorisk proces xxxxx – forklare grå kasse Efter godkendelse i KSG overgår processen til det mere organisatoriske fora Task Force (regionsrepræsentanter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, DR og KL og SST) Her drøftes implementeringen af pakkerne – ressourceforhold – forløbstider – og organisatoriske forhold, der kan influere på implementeringen. Hvor de sundhedsfaglige elementer hovedsageligt er formuleret i prosatekst, er der til den organisatoriske proces udarbejdet to hjælperedskaber, der skal give administratorer og politikere en mulighed for at gennemskue de faglige beskrivelser og forløb Flowchart og oversigtsskema Lokal implementering Regionerne

7 Flowchart – Pakkeforløb for
hjernekræft Det første organisatoriske redskab er et flowchart, der sådan visuelt og i store træk viser, hvordan patient-forløbet ser ud Meget brugt af administratorerne, der hurtigt kan danne sig et overblik over de væsentlige delelementer

8 Registrering/Monitorering
Oversigtsskema – eksempel - hjernekræft Klinisk handling Logistisk handling Information til patienten Speciale Registrering/Monitorering Præhospital Beslutning: Praktiserende læge finder begrundet mistanke om kræft Henvisning sendes Evt. supplerende relevante oplysninger til neurologisk afdeling Udelukkelse af kræft Videre forløb Praktiserende læge Udredning Visitation til pakkeforløb: Henvisning modtaget Booking: undersøgelses-program Indkaldelse: Undersøgelsesprogram Neurolog A: Henvisning modtaget Undersøgelsesprogram: Neurologisk undersøgelse EKG Blodprøver MR skanning røntgen af thorax Radiolog B: Udredning start (første fremmøde) Beslutning: Henvisning til neurokirurg Booking: forundersøgelse i neurokirurgisk ambulatorium Booking: ambulant neurologisk Svarafgivelse Indkaldelse: forundersøgelse i neurokirurgisk amb. Indkaldelse: ambulant neurologisk kontrol Multidisciplinært team C1: Diagnose be- eller afkræftet Det andet redskab er oversigtsskemaet, som I kan se en lille bid af her: Oversigtsskemaer er udviklet på baggrund af de sundhedsfaglige elementer og er en forsimplet skematisk fremstilling af forløbet som kan give et overordnet overblik. Oversigtskemaerne kobler de kliniske handlinger, som beskrevet i de sundhedsfaglige elementer, til de logistiske handlinger, information til patienten, lægelige speciale samt til hvordan disse handlinger forholder sig til monitoreringspunkter. Opdeler pakkeforløbet i 5 generelle faser: præhospitalsfase, Udredningsfase, Behandlingsfase, Efterbehandlingsfase, Kontrolfase Kliniske handlinger: forsimpling af de sundhedsfaglige elementer Logistisk handling: beskriver de administrative handlinger som den kliniske handling afføder Patientinformation: patienten skal altid være informeret om, hvad næste skridt er Speciale: hvem der har ansvaret for den pågældende handling Oversigtsskemaet viser endelig hvor målepunkter for monitorering i forløbet ligger.

9 Behandlingsbeslutning
Patientforløb for kræft – inddelt i faser Tid Kontrol Behandling Efterbehandling Kontrolbeslutning Præhospital Begrundet mistanke Udredning Behandlingsbeslutning Henvisning modtaget Diagnosti-cering Primær behandling D B A C1 C2 E2 E1 Figuren viser det typiske forløb i patientbehandlingen for de allerfleste sygdomme, hvor der indgår hospitalsbehandling, herunder kræft I den præhospitale fase hos praktiserende læge eller praktiserende speciallæge foretages den tidlige diagnostik, efter fastlagte kriterier kan der rejses begrundet mistanke om, at patienten lider af en kræftsygdom. Derfra henvises til hospitalsafdeling med en markering af at patienten bør indgå i et pakkeforløb. I hospitalsafdelingen foretages de videre diagnostiske undersøgelser ud fra det fastlagte pakkeforløb med forudreserverede tider for de enkelte undersøgelser. Konstateres kræft, informeres patienten om sygdommen og behandlingstilbuddet. Og efter informeret samtykke [D] kan patienten påbegynde behandlingen. De stiplede linjer viser, hvor der i patientforløbet foretages en registrering. Bogstaverne markerer de steder i forløbet, hvor der registreres mhp monitorering. Målepunkterne A til E2 danner grundlag for monitorering af forløbstider

10 Aftalens tidsplan for implementering af pakkeforløb
for i alt 34 kræftsygdomme Arbejdsgrupper Regionernes implementering – pr: 1 Kolorektal kræft April 2008 2 Lungekræft 3 Hoved-hals kræft 4 Brystkræft 5 Gynækologiske kræftformer August 2008 6 Blodkræft September 2008 7 Kræft i urinvejene November 2008 8 Hudkræft 9 Kræft i hjernen og nervesystemet 10 Mandlige kræftsygdomme Januar 2009 11 Øvre mave-tarmkræft 12 Børnekræft 13 Kræft i øjne 14 Kræft - ortopædkirurgi mfl. Denne oversigt viser hvornår regionerne skal have implementeret de enkelte pakkeforløb i overensstemmelse med den politiske aftale fra oktober 2007. Indtil nu er de 6 første kræftformer implementeret de sidste følger hurtigt efter, som I kan se.

11 Implementering af de 4 første pakkeforløb
Regionerne rapporterer: Implementeringen kører (nogenlunde) efter tidsplanen Delområder i forskellige pakkeforløb: de fleste patienter oplever der højst går 2 dage fra henvisning med begrundet mistanke til udredningsstart at der højst går yderlige 7 dage før alle undersøgelserne er gennemført i forbindelse med udredningen operationstider kører med nogen ventetid i enkelte regioner kemo- og strålebehandling efter 2-4 ugers ventetid kontaktperson og forløbskoordinator implementeres registrering til monitorering implementeres

12 Lægernes beskrivelse af reaktionerne på arbejdet med pakkeforløb på afdelingerne
Der er sket et holdningsskift hos personalet til behandling af kræftpatienter på afdelingerne Kapacitets problemer fylder – der mangler hoveder/ hænder og apparatur Vigtigt med øget multidisciplinært team samarbejde mellem specialer / afdelinger Får bedre henvisninger fra Praktiserende Læger Væsentligt med fokus på forløbstider i de enkelte pakkeforløb

13 DASYS repræsentation i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper
DASYS repræsentation i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper - forventninger SST´s forventninger til jer: At I har styr på kommissoriet for arbejdsgruppen – kender opgaven At I forholder jer aktivt til arbejdsproces og produkt At I bidrager, hvor det er relevant (vent ikke til I bliver spurgt) Er ikke anderledes end for de øvrige repræsentanter!! Det er vigtigt at vide, hvorfor man er der! Indgyder respekt, hvis man er medspiller på dét, der er den fælles opgave, og ikke prøver at få egne synspunkter igennem lige meget hvad. Når det er sagt, så er det bare med at byde ind med forslag på de områder der er relevant Vent ikke med at blive spurgt, men byd ind med skriftlige forslag, der hvor sygeplejen har noget evident at bidrage med. Og der er masser at tage af – netop siddet i toget og set på nogle af jeres kollegers arbejde i Enhed for Perioperativ Sygepleje – de arbejder super struktureret med det de kalder ”evidensbaseret praksis”. Tag det ikke så tungt, hvis dele af jeres input ikke bruges – det sker for os alle…

14 DASYS repræsentation i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper
DASYS repræsentation i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper - og et par gode råd: Vigtigt at være klædt på og kende sin opgave (del af faglig proces eller også en DASYS dagsorden) Være bevidst om, hvor i processen, der kan sættes spl.-aftryk Søg, hvis relevant, at få en ekstra repræsentant i gruppen Vær ikke bange for at tage teten i forhold til at levere skriftlige input arbejdet Vær opmærksom på at få udpeget repræsentanter, der virkelig ved noget om det aktuelle område – herunder, hvad der findes af sygeplejefaglig evidens på området Vi har oplevet stor variation i forhold til hvor aktiv deltagelsen har været fra sygeplejerskernes side i de forskellige arbejdsgrupper for pakkeforløb. I nogle gruppe står der stort set intet om sygepleje, selvom jeg er sikker på, at der kunne indføjes centrale sygeplejefaglige aktiviteter. I andre er der klart synlige fingeraftryk. Godt at overveje på forhånd, hvor det er relevant at byde ind – hvor findes der evidens – hvor er det vigtigt! Jane Færch vil om lidt give et bud på en sådan rigtig god refleksionsproces forud for deltagelse i en arbejdsgruppe. Indtryk, at nogle ikke rigtigt har turde byde ind – i sådanne tilfælde kan det være en fordel at spørge, om man må tage en repræs. mere med. Appellere til at DASYS fremadrettet ruster sine repræsentanter til de konkretet opgaver – kontakt f.eks. os i SST, så vi kan afstemme forventninger og krav – og saml repræsentanterne mhp at blive rustet og så repræs. kan bruge hinanden som sparringspartnere. Endelig foreslå, at det er repræsentanter med solid viden indenfor feltet, der repræsenterer DASYS.

15 Sygeplejerskernes deltagelse i Sundhedsstyrelsens udvalgsarbejde
Sygeplejerskernes deltagelse i Sundhedsstyrelsens udvalgsarbejde Hvilke erfaringer har I gjort jer med det tværfaglige udvalgsarbejde? Hvordan /efter hvilke kriterier udpeges sygeplejerskerne? Hvilke forventninger har I til det fremtidige udvalgs- og samarbejde?

16 Tak for jeres tid Spørgsmål eller kommentarer? Jeannie Jonasson
Tak for jeres tid Spørgsmål eller kommentarer? Jeannie Jonasson Tlf: