AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet 28.11 2006 Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AGWAPLAN konceptet Skejby, den 30/ ved
Advertisements

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Oplandsmøde 22/ v/ Helge Kjær Sørensen
Statens Institut for Folkesundhed Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
AGWAPLAN Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling •baggrund •den engelske model •erfaringer fra AGWAPLAN •oplæg og debat.
Ravn Sø Opland ca ha, heraf ca ha med landbrug.
VTU 2010 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Københavns Tekniske Skole Inspektørområde - Tæbyvej Svarprocent: 23% (64 besvarelser ud af 274 mulige)
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Orientering om Vandrammedirektivet
12. Virksomhedens miljøforhold – virksomhedens miljøbelastning
av Lajla Ellingsen og Mari By Rise Adresseavisen
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Mekaniker Svarprocent: 26% (31 besvarelser ud af 118 mulige)
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Rammer for indsatsen EU - Vandplaner- aftale – økonomi mv Mikael Kirkebæk projektleder.
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Markbrug Mod nye Mål Sådan finder vi 500 kr. pr. ha - og lidt mere Ved planteavlskonsulent Hans Raun - LRØ.
Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand til Jonstrup Å
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Matematik B 1.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Grunde til at jeg elsker dig
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Korn og forædling Optimering af prod.systemer Miljø, natur og klima 1. Faldtal i brødkorn. 2. Proteinkvalitet i hvededyrkning 5. Analyse af værktøjer til.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Geokommunikation - visualisering af geografiske data.

AGWAPLAN Kommunemøde 31. august 2006 Side 1 · · LIFE Formidlingsaktiviteter lokalt Kommunemøde august 2006 Århus Amt Eike Stubsgaard.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
AGWAPLAN Ledermøde den 16. april 2007 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål Irene Asta Wiborg, Landscentret.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Svarprocent: 27% (414 besvarelser ud af mulige)
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Præsentationens transcript:

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 2 · · Udfordringer for miljømyndighed og landbrug Forskellige mål (produktion og miljø) Manglende miljø i landbrugets egen rådgivning Manglende vidensdeling mellem landbrug og miljømyndigheder Manglende lokal forankring af miljøspørgsmål Manglende samarbejde omkring problemforståelse og løsninger på bedrifts- og oplandsniveau.

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 3 · · AGWAPLAN  EU LIFE-miljø projekt  Budget 15 mio kr. 

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 4 · · Vision og strategi i AGWAPLAN  Vision: forbedret samarbejde mellem miljømyndigheder og landbrug for lettest at nå produktions- og miljømål  Strategi: Øget information, rådgivning og involvering af landmænd. Finde fælles mål.

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 5 · · Aktiviteter i AGWAPLAN  Definere miljømål for 3 vandområder  Modelberegne tålegrænser for tilførsel af N og P fra oplandene og landbrugets bidrag  Vurdere N og P-tab fra mark, landbrugsbedrift og opland med forskellige metoder og forbedre metoder  Etablere GIS datainformationssystem om landbrug og miljøforhold  Sociologisk undersøgelse  Udvikle en manual om god landbrugspraksis og virkemidler  Integreret rådgivning af 22 landmænd  Effektvurdering økonomisk og miljømæssigt  Samarbejde og formidling nationalt og internationalt.

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 6 · · 3 projektområder i Østjylland

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 7 · ·

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 8 · ·

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 9 · · Tilførsel af kvælstof til Ravn Sø fra Knud Å

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 10 · · Tilførsel af fosfor til Ravn Sø fra Knud Å

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 11 · · Fordelingen af kvælstof til Ravn Sø. Gns I alt 78 tons N/år

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 12 · · Fordelingen af fosfor til Ravn Sø. Gns I alt 1,3 tons P/år

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 13 · · Økologisk model for Ravn Sø  Hydrodynamisk model Input søens morfometri, ind-og udløb af vand, meteorologiske data. Beregner vertikal profil af vandmasserne  Økologisk model Input stoftilførsel, vandkemi i søen, fyto- og zooplanktongrupper Beregner scenarier for effekt i søen ved forskellige niveauer af tilførsel af kvælstof og fosfor

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 14 · · Kalibrering og validering af model for temperatur

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 15 · · Kalibrering og validering af model for ilt

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 16 · · Kalibrering og validering af model for P

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 17 · · Kalibering og validering af model for klorofyl og biomasse af kiselalger

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 18 · · Simuleringsresultat for kvælstof ved forskellige niveauer af N-reduktion

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 19 · · Simuleringsresultater for fosfor ved forskellige niveauer for P-reduktion

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 20 · ·

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 21 · · Simuleringsresultater for klorofyl ved forskellige niveauer af P-reduktion

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 22 · · Reduktionsmål i Agwaplan for fosfor til Ravn Sø

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 23 · · Gennemsnitligt markoverskud af kvælstof: CT Tools: 66 kg N/ha/år Skep/Daisy 48 kg (58) kg N/ha/år Daisy (omdrift på bedrifter): 52 kg N/ha/år

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 24 · · Gennemsnitligt markoverskud af fosfor: CT Tools: 2,1-3,2 kg P/ha/år Skep/Daisy: -4 kg P/ha/år Grønne regnskaber: -2 kg P/ha/år

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 25 · · Miljøindikatorer Ravn Sø 2005 tilstand  Klorofyl: 10 µg/l  % blågrønalger: ca. 20% sommer  Antal undervandsplanter: 15  Dækningsgrad: 4%  Dybdegrænse: 4,5 meter  Fisk  Bunddyr  Fosfor sø: 20 µg P/l  Sigtdybde: 3,0 meter  Fosfor indløb: µg P/l EU krav?  Klorofyl: 10 µg/l?  ?  Fosfor sø: Beregnes?  Sigtdybde: Beregnes?  Fosfor indløb: Beregnes?

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 26 · ·

AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 27 · ·  Forskellige mål og strategier  Manglende samarbejde omkring problemforståelse og løsninger på bedrifts- og oplandsniveau  Manglende struktur på oplandsniveau  Manglende miljø i rådgivningen  Manglende viden og forståelse  Manglende lokal forankring