Komparative oplandsberegninger

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget……
Hvad er en Geo-Vejledning ?
Tak for invitationen til Vandrådets møde
Parameteroverførsel i OIM Mellem portal og serviceprovider.
Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?
SkyTEM kortlægning på Als – MC Ribe SkyTEM tema-dag den 31. marts Hanne Nicolaysen Trap.
Bly i drikkevandet I 2011 var embedslægen involveret i en sag i Tønder om bly i drikkevandet Embedslægen kontaktede bl.a. Sønderborg Kommune – havde.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vand- samarbejder Sanne.
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Miljø og Natur Rikke Kirk Andersen, Geolog
Grundvandsbeskyttelse i Odense Kommune
Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a.
Anvendelse af risikovurderingsmodel
MatemaTik - Lineære funktioner
Indsatser og vandværker
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø
Introduktion til Microsoft CRM Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
Statistik Lektion 5 Log-lineære modeller.
© 2009 Orbicon | Leif Hansen 1 Marianne Madsen Områdedirektør ATV møde 28. Oktober 2009 KOKS I SAMARBEJDET -aftaler og samarbejdsformer.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Zoneringsprojekt – lerjorder
» Kombinerede løsninger WSD - Wavin Water Solution Day 2014 Ph. d. hydrolog Jan Jeppesen.
Rummelig VVM’er for konkrete projekter
Secret Key kryptering – teknikker og problemer INTRODUKTION TIL KRYPTERING.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Ved Planteavlskonsulent Henriette Hossy
EFFEKT AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN: SIMULERING AF MASSEFJERNELSE OG MASSEFLUX FRA EN DNAPL KILDE Civilingeniør Ida Vedel Jørgensen, DTU Miljø.
1 Sortering I elementære metoder. 2 Plan Terminologi Elementære metoder til sortering -sortering ved udvælgelse -sortering ved indsættelse -Shellsort.
22.dec.14 Leanrejsen - En guide til leanledelse Alle rettigheder tilhører DI Opsætningen af Oversigten foretages på mastersiderne til dette dokument.
Indeklimaundersøgelser med vægt på renserier Eksempler på renserinavne: Top Rens, Rekord Rens, Kemo Rens, Nemrens, Sofort Rens,
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse 27. November 2013.
I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Fordele ved at indsatsplaner udarbejdes i kommunerne Miljøkonsulent Kenneth Stübert Berger.
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Hydrologisk model - GEUS KIMONO JordERFAmidt.
Algoritmer og Datastrukturer 1 Quicksort [CLRS, kapitel 7] Gerth Stølting Brodal.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 24. februar 2003.
EnviNa Erfamøde om indsatsplan for gundvandsbeskyttelse 1-2. februar Pesticidindsatser i Sønderborg Kommune Henrik Züricho.
Kvadratisk optimering Lavet af Mikkel Iversen og Mathias Møllemus Svendsen HH3-ØA.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, tlf Usikkerheder på indvindingsoplande Hvilke faktorer er.
Lidt om de kommende vandindvindingstilladelser Eskild Lund, Lejre Kommune, er det sløve læs, der har sørget for, at I endnu ikke har modtaget de nye vandindvindingstilladelser.
Grundvandskortlægningen skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af grundvandet, så drikkevandet fortsat kan baseres på en simpel rensning af grundvandet.
Vandrådsmøde Lejre 7. April 2016Pernille Weile. Fornyede indvindingstilladelser Indvindingstilladelser til drikkevandsforsyning gives for en periode af.
Kommunens indsats mod pesticider Signe Krogh – ENVINA møde, 1-2. februar 2016.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
Problemer i kortlægningen, og hvad gør vi fremover
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Grundvandskortlægning i fremtiden - GEUS ønsker til samarbejder
Miljøstyrelsen Jordvarmeanlæg Mathias Mæhle Lasse Tellerup Møller
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Jordflytning og jordtilførsel til råstofgrave - Kommunens høringssvar
Anvendelse af Boringsnære Beskyttelsesområder Høje-Taastrup Kommune
Algoritmer og Datastrukturer 1
Kommunal grundvandsbeskyttelse inden indsatsplan
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Fra lokalitet til opland
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Præsentationens transcript:

Komparative oplandsberegninger

Komparative oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Claus H. Iversen, Hydrogeolog, GEUS

Disposition Indledning – Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller – Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige metoder

Oplandsberegninger - hvordan Terminologi – Indvindingsopland og grundvandsdannende område Oplandsberegninger har været benyttet gennem mange år til bl.a.: Sårbarhedskortlægning – OSD Indsatsplaner Grundvandsbeskyttelse GEUS vejledning i oplandsberegninger

AEM modeller - Introduktion Analytisk tilgang – metoder vi allerede benytter Beregning af BNBO Vandløbs- og naturpåvirkning (STRUCTURA / BEST) Håndtegnede oplande

AEM modeller – Hvad er det? Stationære strømningsforhold. Strømning i to dimensioner. Horisontal strømning (Dupuit-Forcheimer, 1863) Metoden er begrænset til ét lag, men flere lagsmodeller er under udvikling. Stykvis konstante aquiferforhold. Den hydrauliske konduktivitet og magasinering er konstant inden for de elementerne

Analytiske Element Metode Den analytiske elementmetode (AEM) er er relativ ny videnskabelig metode som bygger på to koncepter: Analytiske løsninger Superposition

Valg af værktøj

Komparative oplande 4 MODFLOW modeller Opstillet samme model i AEM pejleobservationer fra MODFLOW til AEM kalibreret AEM modellen Scenarieberegninger på begge modeller

Scenarietyper Indvinding i forskellig dybder, såfremt den hydrostratigrafiske model tillader dette. Indvindingen sættes til hhv. 200.000 m3/år og 400.000 m3/år for hver boring. Indvindingen placeres forskellige steder for at se effekten af oplandsberegningen på baggrund af hydrostratigrafiske inhomogeniteter og påvirkning fra vandløb Kildepladsscenarium m. 3 boringer. Indvindingen på 100.000 m3/år pr. boring.

Komparative oplande - Hedesletten MODFLOW model 4 beregningslag Begrænset zonering Noflow rande Scenarier fra alle 4 beregningslag

Komparative oplande - Hedesletten AEM model Noflow / vandløbsrande T zonering Kalibrering

Komparative oplande - Hedesletten Boring A – Identiske oplande Boring B – Stor forskel, - påvirkning fra vandløb Indvinding fra nedre lag (opland under vandløbet)

Komparative oplande – Begravet dal MODFLOW model 6 beregnings-lag Ens zonering i alle lag Scenarier fra 4 aquiferlag

Komparative oplande – Begravet dal AEM model Rande som MODFLOW model Zonering for begravet dal og lavtrans

Komparative oplande – Begravet dal Indvinding i begravet dal Indvindingsoplandene har ens form og bredde

Komparative oplande – Begravet dal Indvinding over begravet dal Dalen skal ikke med i beskrivelsen Indvindingsoplandene har næsten samme form og bredde

Komparative oplande – Kalkmagasin MODFLOW model Heterogen model 3 beregningslag Begrænset zonering Scenarier kun lag 3

Komparative oplande – Kalkmagasin AEM Heterogene zoner Vandløb Forskellig grundvandsdannelse

Komparative oplande – Kalkmagasin A: Bredde og retning ok. Ikke sammenfald. Langt opland B: Retning ikke ens. Opland i kalken C: Retning ikke ens. Opland i kvartæret D: Opland og retning ok. Mindst heterogene opland

Opsamling Oplande fra tre modeller viser: Hedesletten giver identisk opland for boring uden påvirkning fra vandløb, hvorimod boring tæt på vandløb giver AEM problemer (men vandløbspåvirkning er en usikker faktor) Oplande i den begravede dal kan godt beregnes. Man skal dog have en hydrogeologisk forståelse for området AEM modellerne kan ikke håndtere den komplicerede tredimensionale strømning i kalkmagasinmodellen med sekundære magasiner.

Konklusion AEM modellerne: God repræsentation af oplandsform ikke altid placeringen god til at håndtere kildepladser Mindre god til at præsentere boringer der ikke indvindinger fra hele magasinet (2 dimensionalt magasin) Problemer med oplandsberegninger tæt på vandløb (hedesletten) Oplandet når næsten til grundvandsskel Jo mere kompliceret en strømning, des mindre god er oplandsberegningen i AEM (som forventet) endnu ikke grundvandsdannende område (2 dimensionalt magasin) Hurtige at lave.

Konklusion: Vælg det rigtige værktøj AEM metoden kan godt give realistiske oplande Kan anbefales, hvor der ikke er hydrostratigrafisk model og i en sceeningsfase, fase 1 i kortlægningen til udpegning af områder, hvor supplerende undersøgelser kan foretages I områder med relativ simpel hydrostratigrafi Kommunalt regi – indsatsplanlægning, indvindingstilladelser, naturpåvirkning m.v. Kan ikke anbefales I områder med kompliceret strømning. (eks. 3D, begrænset vandløbspåvirkning)

TAK