Mulighed for en mere effektiv folkeskole Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Elevernes faglige resultater • Et spørgsmål om social baggrund • Samt individuelle forskelle i evner, motivation mv. • Og et beskedent, men signifikant,
Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
Oplæg Debatmøde arr. Enhedslisten i Vanløse
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skolereformen Overordnede mål:
Aktuel lønudvikling og fleksible lønpakker
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
P ISA, NATIONALE TESTS OG BESPARELSER – HVAD RAGER DET MIG ??!! Skolebestyrelsens årsberetning for 2010/2011 – og årene, der kommer.
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Kristiske faktorer og forudsætninger for vækst - Hvad betyder uddannelse? Carl-Johan Dalgaard Dansk Arbejdsgiverforening Beskæftigelsespolitisk konference.
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Er Malthus tilbage? - er grænsen for vækst nået? Carl-Johan Dalgaard CEPOS
Midtjyske virksomheder om efteruddannesle Resultater fra Det midtjyske Vækstlag August 2009.
Obligatorisk Ungdomsuddannelse SFU 5/3-11 Vejle Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Lars Olsen, journalist og forfatter
NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN Karaktergennemsnit og skolekvalitet på Niels Ebbesen Skolen Vi har i dette nyhedsbrev valgt at sætte fokus på Skanderborg Kommunes.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Afsætning og IT Erfaringer fra den første test. Forudsætninger 2. års klasse – marketing/multimedia 11 drenge og 17 piger Bærbar PC fra første dag En.
Bygdeskoleledermøde Qaasuitsup Kommunia Ilulissat den november 2011.
1 Status og muligheder for en højere uddannelsesfrekvens blandt unge fra uddannelsesfremmede miljøer Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Aalborg Universitet.
Efterskolerne tilbage til samfundet Charlotte Rønhof 31.okt. 12 Efterskolerne tilbage til samfundet.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Folkeskolen i et velfærdssamfund Tænketank Danmark – den fælles skole Landsmøde 3. oktober 2014 Henrik Christoffersen.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
”Unge Matematiksvage Mønsterbrydere”
Præsentationens transcript:

Mulighed for en mere effektiv folkeskole Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS 1

Mine tre spørgsmål: 1. Har grundskolen og økonomisk vækst noget med hinanden at gøre? Svar: Ja i den grad 2. Er den danske grundskole god til at understøtte økonomisk vækst? Svar: Temmelig dårlig 3. Hvad skal gøres? Er skolereformen svaret? Svar: Njøøh. Reformen bygger i væsentlige henseender på tvivlsom viden 2

Økonomisk vækst og uddannelsesscore,

Kan vi nu være sikre på, at det er god skole, som giver vækst – og ikke omvendt? Ja, en række studier viser ”rigtig” årsagssammenhæng Fx er indkomsten hos indvandrere i USA ikke så meget givet af, hvilket uddannelsesniveau de har med sig fra oprindelsesland som af oprindelseslandets skoleniveau i test 4

Score i Uddan- nelse DanmarkSchweizEU-15 Udgifter % af BNP ,85,45,6 Gns. Uddannel- sesår ,915,616,2 Andel lavtuddan- nede ,820,833,7 PISA 2009 Læsning PISA 2009 Matematik

R essourcer og R esultater 6

Folkeskolereformens sandheder Ressourcer (= kroner) hjælper Større skoler giver besparelser og løfter eleverne bedre i faglig henseende Det hjælper at uddanne lærerne bedre. Derfor må de kun undervise der, hvor de har linjefag Der findes en klassekammerateffekt, så derfor en inklusion godt og privatskoler skidt 7

Virkelighedens sandheder Ressourcer (= kroner) hjælper HØJST MEGET LIDT Større skoler giver IKKE INDTIL NU besparelser ELLER løfter eleverne bedre i faglig henseende Det hjælper TILSYNELADENDE IKKE at uddanne lærerne bedre. Derfor INGEN EFFEKT af, at de kun må undervise der, hvor de har linjefag Der findes TILSYNELADENDE IKKE en systematisk klassekammerateffekt, så derfor er inklusion IKKE NØDVENDIGVIS godt eller privatskoler skidt 8

9 Driftsudgifterne per elev i de enkelte kommuner, 2012

10 Kommunens folkeskoleudgifter og undervisningseffekt 2008 og 2012

Udgifter pr. elev og elevpræstation

Skolerne som sociale institutioner Svag socioøkonomi belønnes. Belønningen er øget fra 2008 til 2012 Skolernes præstationer belønnes overhovedet ikke 12

Ulighed i skolepræstationer og indkomst, 2000

Det hidtil stærkeste positive resultat: produktivitetskommissionen Elever på skoler, hvor lærerne i gennemsnit er dygtigere, klarer sig signifikant bedre til eksamen. En elev, der bliver undervist af lærere med syv i gennemsnit fra gymnasiet, vil selv opnå 0,2 højere karakterer til folkeskolens afgangseksamen end en elev, der undervises af lærere med seks i snit. 14

Den totale mangel på effekt af linjefagskompetencer 15

16 Besparelsespotentiale i den danske folkeskole, 2008 og 2012, 2012-priser Millioner kroner Bruttodrifts- udgifter Hvis alle udgifter som den mest udgiftseffektive kommune

17 Vækst i udgifter pr årig og befolkningsvækst af 7-16 årige i kommunerne fra

Hvad kan gøres? 18

Ansvar, autonomi og elevpræstation