Fastholdelse af seniorer udfordringerne på SOSU-området

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social kapital og arbejdsmiljø
Advertisements

Sundhed menneske og samfund
Psykisk arbejdsmiljø.
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Er der effekt ved sundhedsfremme projekter?
Inddrag nu Kick-off møde
SFO Nydamskolen Medarbejderundersøgelse i Sønderborg Kommune 2012
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
Langvarigt sygefravær
9. Laboratoriedag - eftermiddag. Fortsat udvikling ”At holde Gejsten Oppe”
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Arbejdsmiljø i ældreplejen i Danmark Satspuljeprojekt (6)
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Psykoedukation til unge i OPUS
Fra regulering til engagement i arbejdsmiljøet
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Det der med mennesker, - kan det nu betale sig ?
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Kommunale Indsatsområder Oplæg til beskæftigelsesudvalgets møde d
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Græsrødderne Julie Westh Lauritsen Sosu-assistent
Arbejdsglæde eller sygefravær
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut.
Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard
HR afdelingens bidrag til arbejdsmiljøarbejdet og visa versa ….. og hvilken betydning har det at topledelsen er engageret Annette Gaard.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Hvordan kan jeg som menneske og leder finde og udøve et lederskab, der er rigtigt og relevant? Margrethe Vestager, MF Ringstedkonferencen på Sørup Herregaard.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
FOR-SOSU Fastholdelse og Rekruttering af ansatte i
af den ældre medicinske patient
Syg, stresset eller bare pjæk? Danske Risikorådgiveres konference den 23. april 2009 Afdelingschef Mikala Kreiser, KL.
Fastholdelse af seniorer – erfaringer fra Odense kommune
Arbejdsmiljøet skabes hver dag i relationen og dialogen – det skal arbejdsmiljøarbejdet i Faxe Kommune afspejle Sikkerhedsleder/arbejdsmiljøkonsulent.
ARBEJDSMARKEDET SET FRA ET SENIORPERSPEKTIV SUSANNE BANCK BANCKRESOURCING Workshop 21. oktober 2009 Herlev Hospital
KL UNGESPOT 22. SEPTEMBER 2010 N ÅR DE UNGE FALDER MELLEM TO STOLE FORSKNINGSLEDER BO ERTMANN.
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Projekt Seniorordning Sundhedsforvaltningen Københavns Kommune
Plantekongres 2007 Psykisk arbejdsmiljø v/cand. psych. Nadia El-Salanti Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Danielle Caspersen og Lærke Frøslev Bella Center, 15. april 2015.
Dias om psykisk arbejdsmiljø Følgende dias beskriver, hvad psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse. Der findes også en række dias, der beskriver, hvad.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Hvorfor deltage i projektet? Velværdsområdernes udfordring med stigende forventninger og knappe ressourcer. NPM trenden med fokus.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Et suppleringskursus til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Stressmanagement En ledelsesopgave
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Rehabilitering og hjemmehjælp
Mere MOST - mindre fravær
Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2018
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Fastholdelse af seniorer udfordringerne på SOSU-området PRIMO Seminar Odense 3. maj 2007 Vilhelm Borg Nationalt Forskningscenter for arbejdsmiljø NFA (tidligere AMI) www.arbejdsmiljoforskning.dk 3.05.2007

Nogle centrale temaer Fastholdelse af medarbejderne Fysisk arbejdsmiljø Sygefravær Ressourcer og kvalitet i plejen Ledelseskvalitet og psykisk arbejdsmiljø Seniorpolitik www.arbejdsmiljoforskning.dk

Danske ældrepleje værdier og kvalitet Danmark et land med høj ”social kapital” Tillid til hinanden og tillid til institutioner Fælles ansvar for de ældre medborgere Omsorgsværdier er generelt udbredte Seniormedarbejdere generelt engagerede i at udøve pleje og omsorg – er en ressource Mange oplever at disse værdier er truede Oplever at de er blevet frataget ansvaret Netværk er blevet nedbrudt eller ødelagt ”de unge lærer ikke de samme værdier som os” Nedbrydning af værdier eller opbygning af nye værdier. www.arbejdsmiljoforskning.dk

Tidligt arbejdsophør eller fastholdelse af seniormedarbejdere Ældreplejen, ophør ved 60 år eller hurtigt efter Stort potentiale da 1/3 af de ansatte er 50-59 år 15% af alle beskæftigede kvinder i denne gruppe ”Arbejdskraftreserve” Sygeplejersker, ophør ved 62 år 10% Ældrepleje, 3 år længere i arbejde – 12.000 arbejdsår bevaret pr. år Politisk fokus på denne ”arbejdskraftreserve” www.arbejdsmiljoforskning.dk

Faktorer der påvirker tidligt arbejdsophør Negative ophørsfaktorer Negative Fastholdelses-faktorer Positive ophørsfaktorer Positive Fastholdelses-faktorer www.arbejdsmiljoforskning.dk

Negative ophørsfaktorer Dårligt helbred & ringe trivsel Holder tidligere op Men de fleste af dem der holder tidligt har godt helbred Kan være ønske om forebyggelse Grunde (sygeplejersker) Svigtende helbred 10% Træthed 13% www.arbejdsmiljoforskning.dk

Høje fysiske og psykiske krav Fysisk anstrengelse Subjektiv vurdering Psykiske krav mindre betydning Mobning Nogen betydning Vold & trusler Ringe betydning Relation til kolleger & ledelse større betydning end relation til brugere (SOSU-undersøgelse) www.arbejdsmiljoforskning.dk

Positive ophørsfaktorer Ønske om omsorg for andre, omsorg for eget helbred, ønsker om andre aktiviteter Forventning om den ”tredje alder” Dyrke fritidsinteresser (45%) Anvende mere tid til familien (31%) Familie & fritid alene 55%, i alt 79% Arbejde, helbred & træthed alene 12%, i alt 36% www.arbejdsmiljoforskning.dk

Negative Fastholdelses-faktorer Undgå økonomisk tab, negative reaktion og dårlig samvittighed ved tidligt arbejdsophør Ændring af efterlønsordningen har vist sig at have en effekt Dog mindre effekt for nogle grupper, især ”lavtlønsgrupper” Må suppleres med indsats ift. mere positive faktorer, der gør det attraktivt at blive længere www.arbejdsmiljoforskning.dk

Positive Fastholdelses-faktorer Positive fastholdelsesfaktorer spiller en større rolle end de negative ophørsfaktorer Udviklingsmuligheder Involvering Engagement Ledelseskvalitet og information www.arbejdsmiljoforskning.dk

Fysisk arbejdsmiljø og smerter Rygbesvær >90 dage/seneste år SOSU-medarbejdere 16% Adm 10,5% Sygeplejersker 11,5% Fysisk anstrengende arbejde 3,4 x Hjælpemidler ofte ikke 20% Sammenhæng på kommuneniveau www.arbejdsmiljoforskning.dk

Hjælpemidler og sikkerhedskultur Stor forskel ml. kommuner og antal lifte/100 pensionister og udgifter Index 40 20% rygbesvær Index 80 10% rygbesvær ”flytter alene” 38% nogle gange eller ofte Tidspres og sikkerhedskultur Anvender ikke hjælpemidler Flytter alene Gør det på en ikke-passende måde www.arbejdsmiljoforskning.dk

Fysisk arbejdsmiljø Fysiske belastninger i plejearbejdet Hænger tæt sammen med SOSU-ernes høje sygefravær Påvirker stærkt deres forventninger om at forblive i arbejdet Brug af hjælpemidler kan forbedre disse forhold Svært at måle præcist, men der er påvist en statistisk sikkerstillet sammenhæng www.arbejdsmiljoforskning.dk

Højt sygefravær Plejemedarbejdere 12,8 dage Adm & aktivitetsmedarb 8,6 dage Forklaring: Fysiske krav og anstrengelse 54% Psykisk krav 13% Udviklingsmuligheder 13% Trusler og mobning 11% Livsstil 21% I alt 73% www.arbejdsmiljoforskning.dk

Sygefravær Omkostninger Brugerne Kollegerne Ledelsen Samfundet Medarbejderne selv Mange forsøg på at reducere det høje sygefravær, lykkes i kort tid og stiger igen Viden om risikofaktorer nødvendig Intervention for at ændre disse Er indsatsen effektivt implementeret? www.arbejdsmiljoforskning.dk

Jo flere man er i forhold til: Ressourcer og kvalitet i plejen Personalenormering og plejekvalitet (egen beskrivelse af plejekvalitet) Jo flere man er i forhold til: antal pensionister gennemsnitsalder dødelighed (indikator for sundhed) Desto bedre plejekvalitet kan man yde vurderes det af SOSU-erne Vigtigt at undersøge sammenhæng mellem arbejdsmiljø og kvalitet Udvikling fra ”passive” brugere til aktiv forventning om kvalitet Ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem udøvernes og brugernes opfattelse af plejekvalitet. www.arbejdsmiljoforskning.dk

Ressourcer og kvalitet i plejen Normering og plejekvalitet i 35 kommuner statistikken justeret for klienternes alder og dødelighed www.arbejdsmiljoforskning.dk

Plejekvalitet hænger sammen med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen Udviklingsmuligheder ++ Indflydelse ++ Tidspres ÷÷ (gennemsnit I 301 arbejdspladser I ældreplejen) www.arbejdsmiljoforskning.dk

Fastholdelse af medarbejdere Plejekvalitet og fastholdelse Jo bedre man i en arbejdsenhed beskriver kvaliteten af sit plejearbejde, des flere svarer at: De ville vælge samme fag igen De forventer at være på arbejdspladsen om fem år www.arbejdsmiljoforskning.dk

Ledelseskvalitet, arbejdsmiljø og fastholdelse Har betydning for mange centrale faktorer i arbejdsmiljøet og resultater Transformatorisk ledelse (udviklingsledelse) Udvikle og kommunikere vision mod + Være rollemodel mod. + Fremme udvikling af fælles mål trad. + Tage individuelle hensyn trad. + Stimulere intellektuelle mod. + Forvente høj præstation mod. + www.arbejdsmiljoforskning.dk

Rammer for god ledelseskvalitet (i de godt 300 arbejdsenheder) Personalenormering Høj ctr lav + 6 Middel ctr lav + 6 Forebyggelse + 8 Sundhedsfremme + 5 www.arbejdsmiljoforskning.dk

Mere involvering i arbejdspladsen Ledelseskvalitet og psykisk arbejdsmiljø Høj medarbejdervurderet ledelseskvalitet Mere involvering i arbejdspladsen Højere forventning om at forblive på arbejdspladsen Oplevelse af mere mening i arbejdet Bedre socialt klima i grupper Lavere forekomst af klientrelateret træthed Bedre trivsel www.arbejdsmiljoforskning.dk

Ledelseskvalitet og psykisk arbejdsmiljø Sammenhængen mellem ledelseskvalitet og involvering i arbejdsplads www.arbejdsmiljoforskning.dk

Seniorpolitik formuleret Seniorpolitik mange steder Mange medarbejder ved ikke at der er en De ved ikke hvad den går ud på Regner ikke med at kunne anvende den Ledelsesudmeldinger i hver kommune med mål indhold rammer, fx eksisterende seniorpolitik udmelding om ønske om deltagelse fra medarbejderne Relevant indhold i og effektiv kommunikation af seniorpolitik www.arbejdsmiljoforskning.dk

Principper for senior indsats Relevans ift. ”risikofaktorer” Individuel tilpasning af indsats ift. den enkelte Ledelsesopbakning og engagement Kommunikation af visioner & rammer Involvering af medarbejderne Anerkendelse af kompetencer Retfærdighed ift. arbejdsfordeling www.arbejdsmiljoforskning.dk

Senioraftaler Alle seniormedarbejdere inviteres til en seniorsamtale med sin leder for indgåelse af en senioraftale Der tilbydes ”sundhedssamtale” eller andre type samtale for at støtte afklaring af, om den enkelte kan og vil fortsætte med at arbejde i længere tid Der skal være personaleressourcer til disse samtaler, fx ved konsulent Hver senioraftale skal være individuelt tilpasset www.arbejdsmiljoforskning.dk

Arbejdstilpasning Fleksibel arbejdstid – større indflydelse på arbejdstid Omsorgsdage Nedsat arbejdstid med delvis kompensation Disse ordninger er meget dyre (udgør en barriere) Mindre fysisk anstrengende arbejde Hjælpemidler og sikkerhed Afgørende her – time-out fra stress belastning Stress forstås her som reaktion på tab af ressourcer eller frygtet tab af ressourcer www.arbejdsmiljoforskning.dk

Nye opgaver Ændring af arbejdsdagen med mulighed for time-out og flere udviklingsmuligheder Mentor ordning i forhold til indvandrere og nye medarbejdere Nye medarbejdere er mere udsatte for konflikter med brugere og er mindre involverede i arbejdspladsen, hvilket påvirker deres fastholdelse Forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser på hospital, Sammenhæng med kommunes sundhedspolitik ? øget vægt på rehabilitering og forebyggelse af funktionsnedsættelse for brugere Specialfunktion, fx diabetes-vejledning, demens-rådgivning Samarbejde med pårørende Kombination: medarbejdere, arbejdsplads, brugere www.arbejdsmiljoforskning.dk

Sundhedsfremme Motion Fysioterapi Rygestop-indsats Bevare og fremme sundhed Forebygge nedslidning www.arbejdsmiljoforskning.dk

Kompetenceudvikling Vægt på udvikling frem for ”afvikling” Kurser / efteruddannelse i fx Demens Diabetes Medicin-givning Forflytningsteknik og sikkerhed www.arbejdsmiljoforskning.dk

Erfaringer Formål og forventning om nytte for Samfundet Arbejdspladsen Den enkelte medarbejder Indhold: ”afvikling” og/eller udvikling Kommunikation & Implementering Effektivitet og effektivitetsforbedring Evaluering Spredning af erfaring www.arbejdsmiljoforskning.dk