Klimaet– en vindersag Derfor kan og skal Danmark gå foran Martin Lidegaard SFU 27. november 2009

Hvem er CONCITO?

Professor Mikael Skou Andersen (AU) Byplanlægger Susanne Balslev, (DTU) Professor Ellen Margrethe Basse (AU) Dekan Frede Blaabjerg (AAU) Seniorforsker Kristian Borch (DTU/Risø) Professor Jens Frøslev Christensen (CBS) Professor Thomas Højlund Christensen (DTU) Institutleder Svend Christensen (KU) Seniorforsker Lars Engberg (SBI/AAU) Professor Susse Georg (CBS) Seniorforsker Henrik Gudmundsson (DTU Trans) Forskningspecialist Kirsten Halsnæs (DTU) Dekan Per Holten-Andersen (KU) Professor Thomas Højrup (KU) Lektor Per Homan Jespersen (RUC) Lektor Christian Erik Kampmann (CBS) Professor Peter Kemp (DPU) Adjunkt Claus Lassen (AAU) Professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet Seniorforsker Rob Marsh (SBI/AAU) Professor Peter Nedergaard (KU) Professor Lise Drewes Nielsen (RUC) Seniorforsker Jørgen E. Olesen (AU) Centerleder Bjarne W. Olesen (DTU) Lektor Jacob Rendtorff (RUC) Trafikforsker Jeppe Rich, (DTU) Professor Birgitte Sloth (SDU) Professor Svend Svendsen (DTU) Seniorfor. Kirsten Engelund Thomsen (SBI) Professor Henrik Wenzel (SDU)

Hvem er CONCITO? Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. Biotec Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen, PROSA Susanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social Action Martin Lidegaard, formand, tidl. MF Henrik Nordbrandt, forfatter Nina Schiøtz, Miljømærkenævnet Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Elsparefonden

”Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.” CONCITOs vedtægter Hvad vil CONCITO?

Den dårlige nyhed

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

IPCC’s konklusioner:  Fare for ”tipping points”  Max 2 graders stigning kræver max 450 ppm (50%)  450 ppm kræver, global CO2 udledning topper 2015 og reduceres med 50-80% i 2050 Hvad er målet?

Ny viden siden 2007 Kilder: UNEP, Verdensbanken, Standford University, NASA, Det amerikanske videnskabsakademi, Manitoba University, NSIDC, NCAR, Ohio State University, Det Internationale Energiagentur etc.  8% af indlandsisen er smeltet mellem 1995 og 2007  15 x Danmarks areal er smeltet på Arktis  CO2-udslippet stiger langt hurtigere end forventet  Hurtigere udvikling i havstigninger (3 mm per år)  Mere tørke, flere oversvømmelser og feed back mekanismer Konklusion: Vi er tættere på ”tipping point” Er EU’s mål godt nok?

København Universitet Marts 2009:  Tipping points ved 2 grader – handling påkrævet NU  Målet nærmere 350 ppm (var 280 ppm i 1850)  Kræver 30-50% reduktioner i 2020 og 80-95%reduktioner i 2050 Den nødvendige politik

COP 15 i København:  (Næsten) enighed om to grader  G8 enige om 80% reduktion i 2050, men hvordan?  BRIK afklaret, hvis Vesten er det  Politisk aftale, ikke juridisk  Vil Vesten påtage sig 25-40% reduktion i 2020?  Vil Kina og Indien påtage sig 80% reduktion i 2050? Der kommer aftale, men næppe god nok… Den nødvendige politik

Udviklingen i Danmark Korrigeret bruttoenergiforbrug i Peta Joule

Udviklingen i Danmark CO2 emissioner i tons

Udviklingen i Danmark Den dårlige nyhed

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

Den gode nyhed

Det kan lade sig gøre, og klimaet er en vindersag  For miljøet  For økonomien  For sikkerheden 40% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Økonomisk vindersag fordi:  Stort potentiale for energibesparelser – ikke mindst IT  Prisen på fossile brændsler stiger  Erhvervspotentiale á la Joakim von And Klimaet – en vindersag

Prisen på olie

Klimaet – en vindersag Prisen på kul

Sikkerhedspolitisk vindersag fordi:  Større forsyningssikkerhed  Mindre støtte til diktaturer  Store afledte sundhedseffekter – i syd og i nord Klimaet – en vindersag

Selvforsyning Større forsyningsikkerhed

Eksempel: Saudi Arabien  Leverer alene en tredjedel af OPEC’s eksport af olie  Leverer alene cirka 10% af verdens olieforbrug  Leverer alene cirka 20% af OECD’s olieforbrug Mindre støtte til diktaturer Kilde: IEA

Eksempel: Saudi Arabien  Vesten sender hvert år $250 mia. til Saudi Arabien  Fra brugte Saudi Arabien $70 mia. på udbredelse af koranskoler, moskeer mv.  Saudi Arabien huser 1% af verdens muslimer, men betaler 90% af udgifterne til muslimsk mission  Osama bin Laden modtog $24 millioner mellem 1970 og 1994 Mindre støtte til diktaturer Kilder: Steve Coll’s The Bin Ladens Peter Mass: Crude World

The Lancet ”Climate change is the biggest global health threat of the 21st century“ World Medical Association “The health consequences of climate change could be Understood using a classic health model: primary, secondary and tertiary health impacts Sundhedseffekter

Sådan gør vi!

Vi kan nå målet med 1. Massiv satsning på energieffektivitet 2. Massiv satsning på vedvarende energi 3. Bæredygtigt landbrug 4. Ændringer i adfærd 40% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Energieffektivitet

Energibesparelser Energieffektivitet i energisystemet Siden 1960 er arbejdskraftens produktivitet steget med 270%, målt som arbejdstimer / BNP I samme periode steg effektiviteten i brugen af råmaterialer med 100%, målt som kilo materialer / BNP I samme periode steg effektiviteten i brugen af energi med 20% (!) målt som energienhed / BNP

Bruttoenergiforbrug 2007:861 PJ Nettoenergiforbrug 2007:672 PJ Tab 2007: 189 PJ 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 Energieffektivitet i Danmark

Transportens del af nettoforbrug:225 PJ 80% tab i gennemsnit:180 PJ 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030

Samlet tab af energi i vores systemer: 43%

Potentialet for besparelser i slutforbruget:  Varme i private boliger: 40-80%  El i private boliger: 50%  Erhvervslivet: 50% Pris for 25% besparelser: 40 mia. i investeringer, når sammenhæng med øvrig renovering (SBi) Energieffektivitet

Vedvarende energi

Vedvarende energi frem mod 2020  Biogas: Fra 2,9 PJ til 40 PJ  Halm:Fra 16 PJ til 55 PJ  Landmøller: Fra til MW  Havvindmøller:En park om året Pris: Cirka 40 milliarder i investeringer i alt Vedvarende energi

Landbrug

 Inddrag marginale jorde og omlæg til natur  Dyrk pil og andre energiafgrøder på udsat jord  Omlæg mere til fornuftig økologi  Koncentrér alle udvidelser og stil krav om fuld udnyttelse af biogas mv. Stort samspil med vandmiljø og halvering af landbrugets udslip af drivhusgasser Ny plan for dansk landbrug

Dig og mig - hjemme og på arbejde

Adfærdsændringer 10 TV PROGRAMMER & UNDERVISNINGSBØGER FÆLLES PRÆMIS: Der er et problem. Det kan løses - og det er de voksnes ansvar. FOKUS: Naturfaglig indfaldsvinkel på bæredygtige løsninger. Eksperimenter og forsøg ikke skræmmebilleder:

Adfærdsændringer 10 TV PROGRAMMER & UNDERVISNINGSBØGER FÆLLES PRÆMIS: Der er et problem. Det kan løses - og det er de voksnes ansvar. FOKUS: Naturfaglig indfaldsvinkel på bæredygtige løsninger. Eksperimenter og forsøg ikke skræmmebilleder:

 Vælg de rette råvarer  Vælg den rigtige tilberedning  Undgå udsmid – i dag ender 20-30% som affald Potentiale: Fødevareproduktion står for 20-25% af udledningen af drivhusgasser Ændring af adfærd og rutiner Smart mad

10 TV PROGRAMMER & UNDERVISNINGSBØGER FÆLLES PRÆMIS: Der er et problem. Det kan løses - og det er de voksnes ansvar. FOKUS: Naturfaglig indfaldsvinkel på bæredygtige løsninger. Eksperimenter og forsøg ikke skræmmebilleder:

Stort potentiale i mindre affald og genbrug Ændring af adfærd og rutiner

 Køb elbiler og elhybrider  Find eventyret lidt tættere på, rejs kortere  Tag din cykel Potentiale elbiler: 50-92% CO2 reduktion, systemgevinst Én rejse én person København-Thailand t/r: 3 tons CO2 Potentiale cykler: tons CO2 om året i Danmark Ændring af adfærd og rutiner Smart transport

 Køb ALTID det mest effektive elapparat!  Optimér ALTID, når din bolig alligevel skal renoveres Potentiale: Stort – og mange penge at spare Ændring af adfærd og rutiner Smarte boliger

Energieffektivtet Kilde: Energistatistikken 2008

Energieffektivtet Kilde: Energistatistikken 2008

IT – the beauty and the beast  IT og elektronik udgør 28% af danskernes elforbrug  Standbyforbrug står for 10-15% af elforbrug  Standbyforbrug i Danmark: 1,6 mia. kr. per år  Standbyforbrug i Danmark: 900 mio. kWh pr. år  Samlet CO2-udslip pga. standbyforbrug: ton Kilde: Elsparefonden

Handling kræver indsats fra 1.Politikerne – ændring i rammevilkår 2.Borgerne og forbrugerne – ændring i rutiner 3.Virksomhederne – innovation og investeringer Hvem starter?

Klimaet er en vindersag - grib den!

Hvornår?

Nu !

Tak for i dag!