Samfundstyper … og Familietyper + Identitetsdannelsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Advertisements

Gammelheds-Philosophy
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Svend Gønge-skolens værdier...
"Ting er ikke altid det, de synes at være."
Kulturmøder og kulturforskelle
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Jeg lever, og I skal leve! Vi skal ikke selv stable et nyt liv på benene. Det gør Ånden. Det nye liv skal vi ikke leve for at gøre os fortjent til det.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Velkommen til vores side!!!
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Hvad er korruption? En kort introduktion
Loven om skilsmisse Matt 5,31-32
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Socialisation og identitet
Nørrebros erfaringer med aktiviteter i et heterogent kvarter Børnearbejdet i Nørrebro Taekwondoklub.
Kvinder i den uformelle økonomi i Indien - på arbejde uden fast job
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Børn og sorg - og sprældøde døde
Unge & IT. Kampagne og rekruttering af rollemodeller.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Festligt fællesskab med livsglæde som værdi. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og.
Året var 1987, i en lille by med navn Sussex, blev et lille hus totalt til intetgjort. Alt blev kastet ud, inkluderet en lille brun bamse... Den blev.
Kommunikation / it.
Å.
”Kaldet til kærlighed”
Nissen på tur På loftet sidder nissen med sin julegrød,
Livets Ord September 2009.
”Men ved Jesu kors”.. Joh.19:25 Hvem blev ved Jesu kors?
De uanstændige Af Leif Panduro Kapitel 1.
Familien i Danmark Familie og socialisation Identitet
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
At vente på Guds time.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Kvinderne i Kvinder i 1900’erne havde meget få rettigheder og absolut ingen politiske. De havde en meget stereotyp rolle – hvis gift så husmor.
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
Det moderne samfund Kendetegn ved det moderne samfund
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Fristelse Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst.
November 2014 Livets Ord "Hos dig er livets kilde" (Salme 36, 10)
Vejlederens kommunikation
»En mand havde to sønner
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Personligheden og selvet
Lidelsens problem (teodicé)
Den fortabte søn »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem.
Det senmoderne samfund
Det senmoderne samfund
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Vædderen Af Cecil bødker.
INDUSTRISAMFUNDET - fra damp til drivhusgasser -
Stress En folkesygdom?.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Romerbrevet v. Rolf W. Jørgensen De herliges lidelser er nåde Romerbrevet 8,17-39 De herliges lidelser er nåde Søndag, den 9. august 2015 Aalborg Frimenighed.
Jan Christiansen Soso Fyn Sociologi. Nye ord; Integrere Værdier og normer Primær og sekundær Subjektiv og objektiv Individuel Sanktioner Fysisk eksistens.
Landbruget for godt 100 år siden. Landbruget krævede meget arbejdskraft. De fleste maskiner, vi kender fra landbruget i dag, var endnu ikke opfundet.
Opdragelsesformer og familietyper Fra landbrugssamfundet Det industrialiserede samfund Det sen-moderne samfund Efter jeg har vist dig dette Power Point.
1 Præ-moderne samfund. 2 Moderne. 3 Senmorderne samfund.
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
PROGRAM mandag den Kl.9:30-10:00
Det moderne samfund Kendetegn ved det moderne samfund
Præsentationens transcript:

Samfundstyper … og Familietyper + Identitetsdannelsen Det traditionelle samfund Det moderne samfund Det senmoderne samfund … og Familietyper + Identitetsdannelsen

Det traditionelle samfund Fakta Ender i slutningen af 1800 tallet Faste normer og værdier Fremtiden bestemmes af traditioner Ikke brud med den sociale arv Stor påvirkning af den primære socialisering - familien er meget vigtig Religiøs overbevisning Samfundet er opdelt i klasser I det traditionelle samfund er det familien og de nære relationer, der er det primære for os. Det vil sige, at ofte boede man på landet og havde sit eget lille landbrug, der sikrede familiens overlevelse. Familien hjalp hinanden med at så om foråret og indsamle årets høst om efteråret. Man havde ikke det store kenskab til Gud, og man havde nok at se til på gårdene. Med andre ord var ens omgangskreds naboerne og andre i lokalsamfundet.  Det kommer nok ikke som noget chok for dig, at de var meget traditionsbundne i det traditionelle samfund, hvilket bl. a. kan ses på religionen, og hvordan en familiekonstellation så ud. Måden, familierne fungerede på, kaldes patriarkalsk.

Det traditionelle samfund - hierarki Familien Samfundet

Det moderne samfund Fakta: Fra starten af 1900 tallet og frem til 1960 Kernefamilien opstår Lille brud med traditioner Arbejder udlejres - man arbejder ikke kun i “familiearbejdspladser” Lidt nye, men stadig mange faste normer og værdier Industri Større fokus på ideologier Større mulighed for at bryde med den sociale arv Samfundsklasser Nyt verdenssyn - tro på videnskaben og det naturvidenskabelige I det traditionelle samfund sker der en urbanisering, hvilket vil sige, at de små lokalsamfund går i opløsning, da mange søger ind mod byerne på grund af industrialiseringen. I denne periode bliver dampmaskinen fx opfundet, hvilket betyder, at der er flere arbejdspladser at tilbyde befolkningen. Man kan sige, at samfundet ændrer sig fra at sikre sin egen overlevelse via sit eget lille landbrug til at skabe et større handelsmarked, fordi flere fabrikker skyder frem. I denne tid vinder desuden et andet verdenssyn frem – det naturligvidenskabelige. Folket accepterer ikke længere antagelsen om, at det er Gud, der har skabt jorden, menneskeligheden og hele den verden, de kender. Der stilles spørgsmålstegn ved, om Gud overhovedet findes. Nogle holder fast i den traditionelle tankegang om, at Gud findes, mens andre bliver tilhængere af den naturvidenskabelige videnskab. Selv menneskets relationer ændrer sig. Folket nøjes ikke længere kun med deres nære relationer. Ude på arbejdsmarkedet opbygger man mere overfladiske relationer til sine kollegaer, og på den måde opstår nye venskaber. Befolkningen får desuden klistret nye titler på sig som forbrugere, arbejdere osv.

Det moderne samfund - hierarki

De syv grundlæggende årsager til skiftet mellem det traditionelle og det moderne samfund Nationalstaten: Nationismen vinder frem, hvilket betyder, at samfundet går fra at være en fyrstestat, hvor befolkningen er undersåtter, til at være en nation med borgere. Udviklet kapitalisme: Samfundet går fra at være et samfund, hvor folket er selvforsynende og bytter varer med hinanden for at få det hele til at hænge sammen til, at der opstår en egentlig handel med forbrugsgoder, og folket betaler med penge i stedet for de traditionelle byttehandler. Industrialisering: Fra at al arbejdskraft foregår manuelt vinder fabriksproduktionen frem, hvilket forøger produktiviteten markant. Urbanisering: Størstedelen af befolkningen flytter fra landet og til byerne, hvor industrien vinder frem. Sekularisering: Religion og politik går ikke længere hånd i hånd, og om man er troende, bliver også op til den enkle at tage stilling til. Rationalisering: Folket accepterer videnskaben som en saglig informationskilde, og religion er ikke længere det eneste sted, hvor man kan få svar på livet store og små spørgsmål. Specialisering: Hver ansat får sin funktion på arbejdsmarkedet.

Det senmoderne samfund Ingen ved præcis, hvornår skiftet mellem det moderne og det senmoderne samfund er fundet sted, dog er man enig om, hvilke faktorer der afgøre skiftet, nemlig udviklingen af it og den stigende globalisering. Det senmorderne samfund går under andre navne som det postmoderne samfund, servicesamfundet, informationssamfundet, videnssamfundet, risikosamfund osv.  Det senmoderne eller det postmoderne samfund afslører, at samfundet endnu engang har udviklet sig, hvilket vil sige, at vi har forladt det moderne samfund til ære for et nyt. Mange er enige om, at det senmoderne samfund på mange måder er en videreudvikling af det moderne samfund, hvilket betyder, at tendenser fra det traditionelle samfund ses endnu mindre end før. Fakta 1960 og frem Større individualitet Brud med social arv Sekundær socialisering Mindre faste normer og værdier Brud med samfundsklasser Ligestilling Mindre fokus på kernefamilien Globalisering

Det senmoderne samfund - hierarki

De fire grundlæggende årsager til skiftet mellem det moderne og det senmoderne samfund Adskillelse af tid og rum: Efter internettet er kommet til, er verden blevet mindre forstået på den måde, at det aldrig har været nemmere at kommunikere med mennesker på den anden side af jorden uden at skulle bekymre sig om pris og ordenlige antenneforhold. Nettet gør det muligt for mennesket at være opdateret på, hvad der sker ude i verden på få sekunder. Selv rejseforholdene er blevet langt bedre, hvilket betyder, at en rejse, der førhen kunne tage flere dage, fordi vi skulle fragtes med skibe, med den nuværende teknologi kan klares på under et døgn. Outsourcing af sociale funktioner: Før i tiden foregik alt hjemme i privaten – man klarede sig selv. Dette har dog ændret sig markant, da madlavning og børnepasning nu kan overlades til andre. Afhængighed af abstrakte systemer: Vi er blevet mere afhængige af penge, fordi vi har tilpasset vores liv sociale ydelser og ekspertviden. Vi har udviklet en tiltro til, at der findes mennesker, der ved mere om et fagområde end os selv, og derfor må deres ord være sande, og deres ydelser koster penge! Vi har accepteret, at vi ikke er i stand til at kontrollere alting selv hverken vejret, nettets udvikling eller computeren osv. Øget refleksivitet: Tro er blevet noget, vi selv tager stilling til og stiller spørgsmålstegn ved, ligesom det gør sig gældende for værdier og normer. Det betyder, at vi i det senmoderne samfund er meget individuelle og optaget af at finde ud af, hvem vi selv er, og hvad vi selv står får. Vi realiserer os selv.

Tre familietyper Rollefordeling og muligheder i de tre familietyper Far Mor Yngre børn Ældre børn Bedsteforældre Det traditionelle samfund– før industrialiseringen Familieoverhoved, Varetog det hårdere landbrugsarbejde Stod for det huslige arbejde og pasning af de mindste. Lettere landbrugsarbejde Lærte allerede tidligt at hjælpe til i marken og på gården. Begrænset skolegang. Forventedes at arbejde på lige fod med de voksne. Blev evt. sendt ud at tjene. Boede stadig på gården og hjalp til som alder og helbred tillod. Det moderne samfund-Industri samfund – 1950’erne Familieoverhoved – især udadtil. Tjener pengene og ordner økonomien Hjemmegående husmor der klarer det huslige. Følelsesmæssig leder. Bliver passet hjemme af moderen. Skolegang for de lidt ældre. I arbejderfamilier sluttede skolegangen ofte her – middelklassebørn fortsat i skole Boede ikke sammen med familien, men dog ofte i nærheden og kunne hjælpe med f.eks. børnepasning Senmoderne samfund - nutiden Arbejder og tjener penge, tager del i det huslige arbejde derhjemme. Arbejder og tjener penge, stadig primært ansvarlig for det huslige og følelsesmæssig leder. Går i institution og/eller skole – ofte mange aktiviteter udenfor hjemmet. Ungdomsuddannelse, mange aktiviteter udenfor hjemmet der ofte bruges som ”tankstation” Bor ikke sammen med familien og ofte langt væk – man ses relativt sjældent.

Familien Tregenerationsfamilie Landsbyfællesskaber Landbrugs samfund Tregenerationsfamilie Landsbyfællesskaber Faste normer og roller Slægtstilhørsforhold Industri samfund Kernefamilie Vandring fra land til by Klassetilhørsforhold Senmoderne samfund Funktionstømte familier, nye familieformer Ingen faste normer, hyppige rolleskift ”Valgbiografier”

Udviklingen statistisk set Antal vielser og skilsmisser pr. år Befolkningen fordelt på land- og byområder Statistik fra: http://www.dst.dk/pubpdf/12433/tresaar

Udviklingen statistisk set Familiens størrelse Børn pr. kvinde Erhvervsfrekvens

Familietyper i det senmoderne

Familietyper Diskussionsoplæg Hvilken familietype tilhører I? Hvad kan I genkende, og hvad er ukendt? I hvilken familietype vil I helst være? Hvad kan I selv gøre i familien for at nå dertil?

Identitet Identitet betyder ”jegbevidsthed” eller ”selvbillede” Identiteten dannes i samspillet med omgivelserne Moderne teorier snakker ikke om en identitet, men om mange identiteter der bruges i de mange forskellige relationer et moderne individ indgår i

Identitetsdannelsen i de tre samfundstyper Landbrugs samfund Identiteten tildeles af omgivelserne Individet er underordnet slægten Normerne kommer fra lokalsamfundet Ære og skam Industri samfund Identiteten hænger sammen med arbejde og samfundsklasse Normerne indlæres i kernefamilien Normerne internaliseres Senmoderne samfund Individet skal selv konstruere sin identitet Samfundsklasser og traditioner nedbrydes Fælles normer forsvinder Valgbiografier Individet har flere situationsbestemte identiteter

Eksempler på Identitetsdannelsen Landbrugs samfund Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter. Industri samfund Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6. klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7. klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak en flad hvis han ikke gjorde det. Senmoderne samfund Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende….

Kan en identitetsdannelse mislykkes? Diskussionsoplæg - hvad sker der når et individ der har svært ved at manøvrere i dette og ikke lykkes med sin identitetsskaben? - kan dette føre til at man søger grupperinger med stærkt definerede normer og identitet som f.eks. bander, militæret eller fundamentalistiske religioner?

Det hypermoderne samfund (Netværkssamfundet) Vi forholder os ikke længere kun til vores egen omverden, men også til os selv og vores indre kompleksitet. På den måde bliver alle vores op- og nedture vort eget ansvar. godgørenhed som et -eksistentielt supplement- til individets selvudfoldelse. Der er tale om en relation mellem en giver og en modtager, hvor giveren igennem oplevelsen af velgørenhed også får stor glæde og velvære ud af den generøse og filantropiske gave.

Det hypermoderne samfund Moralsk værdi Personlighedskult Realistisk etik