Familien i Danmark Familie og socialisation Identitet

Præsentationer af emnet: "Familien i Danmark Familie og socialisation Identitet"— Præsentationens transcript:

1 Familien i Danmark Familie og socialisation Identitet
Livsstil og ungdomskulturer Social arv og social ulighed

2 Familie og socialisation
Socialisation betyder indlæring af sociale normer, roller og værdier En rolle udgøres af alle de forventninger, der rettes mod et individ i en social position Forskellige grupper eller sociale miljøer har også forskellige værdier Den socialisation, man udsættes for først, og som antages at påvirke individet meget grundlæggende, kaldes den primære socialisation. Den socialisation, som foregår i eksempelvis skolen og kammeratskabsgrupper kaldes den sekundære socialisation.

3 Klassediskussion: Hvad er primær og sekundær socialisering?
Individet Tv/medier Familien Skolen Venner Fritids-aktiviteter Internet Computer-spil Udfyld selv

4 Hvordan læres de sociale normer
Hvordan læres de sociale normer? Hvordan læres de i skolen i samspillet mellem lærer og elev og eleverne imellem? Sociale sanktioner Straf og belønning Positiv og negativ forstærkning Accept og udelukkelse Der er tale om en positiv forstærkning, når en bestemt adfærd efterfølges af et positivt resultat.

5 Familien Tregenerationsfamilie Landsbyfællesskaber
Landbrugs samfund Tregenerationsfamilie Landsbyfællesskaber Faste normer og roller Slægtstilhørsforhold Industri samfund Kernefamilie Vandring fra land til by Klassetilhørsforhold Senmoderne samfund Funktionstømte familier, nye familieformer Ingen faste normer, hyppige rolleskift ”Valgbiografier”

6 Tre familietyper Rollefordeling og muligheder i de tre familietyper
Far Mor Yngre børn Ældre børn Bedsteforældre Landbrugssamfund – før industrialiseringen Familieoverhoved, Varetog det hårdere landbrugsarbejde Stod for det huslige arbejde og pasning af de mindste. Lettere landbrugsarbejde Lærte allerede tidligt at hjælpe til i marken og på gården. Begrænset skolegang. Forventedes at arbejde på lige fod med de voksne. Blev evt. sendt ud at tjene. Boede stadig på gården og hjalp til som alder og helbred tillod. Industri samfund – 1950’erne Familieoverhoved – især udadtil. Tjener pengene og ordner økonomien Hjemmegående husmor der klarer det huslige. Følelsesmæssig leder. Bliver passet hjemme af moderen. Skolegang for de lidt ældre. I arbejderfamilier sluttede skolegangen ofte her – middelklassebørn fortsat i skole Boede ikke sammen med familien, men dog ofte i nærheden og kunne hjælpe med f.eks. børnepasning Senmoderne samfund - nutiden Arbejder og tjener penge, tager del i det huslige arbejde derhjemme. Arbejder og tjener penge, stadig primært ansvarlig for det huslige og følelsesmæssig leder. Går i institution og/eller skole – ofte mange aktiviteter udenfor hjemmet. Ungdomsuddannelse, mange aktiviteter udenfor hjemmet der ofte bruges som ”tankstation” Bor ikke sammen med familien og ofte langt væk – man ses relativt sjældent.

7 Udviklingen statistisk set
Antal vielser og skilsmisser pr. år Befolkningen fordelt på land- og byområder Statistik fra:

8 Udviklingen statistisk set
Familiens størrelse Børn pr. kvinde Erhvervsfrekvens

9 Familietyper i det senmoderne

10 Familietyper Diskussionsoplæg Hvilken familietype tilhører I?
Hvad kan I genkende, og hvad er ukendt? I hvilken familietype vil I helst være? Hvad kan I selv gøre i familien for at nå dertil?

11 Identitet Identitet betyder ”jegbevidsthed” eller ”selvbillede”
Identiteten dannes i samspillet med omgivelserne Moderne teorier snakker ikke om en identitet, men om mange identiteter der bruges i de mange forskellige relationer et moderne individ indgår i

12 Identitetsdannelsen i de tre samfundstyper
Landbrugs samfund Identiteten tildeles af omgivelserne Individet er underordnet slægten Normerne kommer fra lokalsamfundet Ære og skam Industri samfund Identiteten hænger sammen med arbejde og samfundsklasse Normerne indlæres i kernefamilien Normerne internaliseres Senmoderne samfund Individet skal selv konstruere sin identitet Samfundsklasser og traditioner nedbrydes Fælles normer forsvinder Valgbiografier Individet har flere situationsbestemte identiteter

13 Eksempler på Identitetsdannelsen
Landbrugs samfund Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter. Industri samfund Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6. klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7. klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak en flad hvis han ikke gjorde det. Senmoderne samfund Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende….

14 Kan en identitetsdannelse mislykkes?
Diskussionsoplæg - hvad sker der når et individ der har svært ved at manøvrere i dette og ikke lykkes med sin identitetsskaben? - kan dette føre til at man søger grupperinger med stærkt definerede normer og identitet som f.eks. bander, militæret eller fundamentalistiske religioner?

15 Livsstil og ungdomskulturer
Livsstil er ”systematiserede dispositioner for handlinger”, og livsstilen viser, at vi måske ikke er så unikke og individuelle, som vi går rundt og tror.

16 Ungdomskultur gennem tiderne
1950 Rock´n´roll 1960 Beatles, hippier og ungdomsoprør 1970 Kvinde-bevægelsen, punkere, flippere og politisk kamp 1980 BZ, Yuppier og nå-generationen 1990 Techno, hiphop , mobiler og internettet 2000 Klasse-diskussion: Hvilke kulturer er i en del af

17 Social arv og social ulighed
Udtrykket ”den sociale arv” betegner det forhold, at den sociale baggrund i en vis udstrækning har betydning for, hvordan vores liv former sig. Den sociale arv kan både være positiv og negativ

18 De fem socialgrupper Akademikere, store selvstændige og top-funktionærer Personer med mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer, Mindre selvstændige og mellemfunktionærer, Underordnede funktionærer og faglærte arbejdere og Ikke-faglærte arbejdere.

19 Eksempler på social arv i Danmark
I Danmark er vi, på trods af et gratis og statsstøttet uddannelsessystem, dårlige til at bryde den sociale arv Der er ved at opstå en ny underklasse af især mænd med ingen eller meget lidt uddannelse som f.eks. har svært ved at stifte familie fordi de er uattraktive for de mere veluddannede kvinder kriminalitet og stofmisbrug statistisk set er langt mere udbredt i de lavere socialklasser

20 Klasse og gruppe diskussioner
Diskussions spørgsmål 2 Team/gruppe diskussion Diskussions spørgsmå1 Klassediskussion Bør vi have flere tvangsfjernelser af børn? Evt. meget stærk anbefaling af abort for særligt udsatte gravide? Hvilken socialgruppe tilhører din familie? Hvilke forventninger har du til hvilken socialgruppe du vil ende i?