Ernæring til ældre i kommunen Opfølgning efter udskrivelse og opsporing Landsmøde for Gerontologiske og Geriatriske Sygeplejersker April 2011 Klinisk diætist Berit Knold

Hvordan følger vi op på udskrivelsen ? Elektronisk dialog Forløbsplan og udskrivelsesrapport går til forskellige faggrupper Kun geriatrisk afd. på Svendborg sygehus har særlig fokus på ernæring

Hvad gør kommunen når borgeren udskrives? Visitatoren spørg til: Hvad er BMI? ud fra dette og sygehistorien vurderes hvilke mad og væske der skal tilbydes Hvad er der brug for fx i forhold til: Støtte til indtagelse af mad og/eller væske Hjælpemidler til madsituationen Støtte til måltidet/ måltiderne

Kommunikation til samarbejdspartner i FMK Elektronisk besked sendes til: Køkkenet Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Opfølgning og evaluering af tiltagene For at øge opmærksomheden på maden skrives det på køreseddel. Så prioriteres der tid til opgaven. Redskaber der bruges standardplejeplan og procedure

Formål og delmål Formål: Få klarhed over ernærings-status hos den gruppe af ældre som vi har særlig fokus på Elektronisk dokumentation herunder hvilke handlinger er iværksat efter udført screening Delmål: At ernæringsscreening og handlinger der iværksættes medvirker til at opbygge og vedligeholde daglige funktioner og behov hos ældre At ernæringsscreening og handlinger der iværksættes er medvirkende til at forebygge indlæggelser af ældre

Hvilke borgere ernæringsscreener vi? Er der et utilsigtede vægttab Er der større sår Fås der mad fra kommunen Nye +75 år Nye beboere på plejecentrene samt efter behov

Hvordan ernæringsscreener vi? Ernæringsscreeningen foretages som en 3-trins raket: Skema A. Kostskema til ældre Skema B. MNA (Mini-Nutritional-Assessment) Handling Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk/Fdir/Publications/2000017/ Hvemskemaet10072001/pdf

En væsentlig pointe fra projektet Tid og ressourcer Ejerskab for opgave

Formålsopfyldelse

Fravalg af screeninger Årsager til, at respondenten har valgt ikke at screene Årsag Antal respondenter Antal i procent Borgeren er terminal 9 22 % Borgeren er allerede blevet screenet på sygehuset 5 12,2 % Der var ikke tid1 22 53,7 % Andre årsager 27 65,9 %

Ældre i ernæringsmæssig risiko Iværksatte handlinger overfor ældre borgere i ernæringsmæssig risiko Årsag Antal respondenter Antal i procent Sørget for at der er blevet visiteret ekstra hjemmehjælp til at støtte borgeren ved hovedmåltiderne 20 50 % Sørget for at der er blevet visiteret ekstra hjemmehjælp til at støtte borgeren ved mellemmåltiderne 18 45 % Informeret de pårørende og/eller borgerens tætte netværk om, hvordan de kan tilberede/købe de rigtige produkter og hermed støtte borgeren i at få spist tilstrækkeligt 28 70 % Sørget for at der er blevet bestilt ældrekost fra kommunen til borgeren 26 65 % Taget kontakt til kommunens kliniske diætist for at få hjælp i form af sparring eller få hende til at besøge borgeren 10 25 % Andet 12 30 %

I hvor høj grad føler du dig fortrolig med computersystemet Care? Paradokset: På trods af, at personalet føler sig fortroligt med Care Får de ikke indberettet deres data (med undtagelse af ældrekonsulenterne) I hvor høj grad føler du dig fortrolig med computersystemet Care? Svar Antal respondenter Antal i procent I meget høj grad 14 36,8 % I høj grad 19 50 % I nogen grad 4 10,5 % I lav grad 0 % I meget lav grad Ved ikke 1 2,6 %

En akademisk forklaring ”The Street-level bureaucrat: employers who have constant direct interactions with public citizens, yet possess a significant degree of discretion in execution of their work (Lipsky, 1980)… …public service workers who are confronted with real world challenges in the public sector, yet face inadequacies of under-funded government systems… …Their employment conditions bring the dual capacity for discretion and the ability to interpret policies to meet specific demands of work.” (Wong and Lipsky, 2007)  Pointen: Den offentligt ansatte kan benytte en række afværgemekanismer for at balancere følelsen af manglende ressourcer/tid og omfangsrige forventninger/krav. Det er naturligt.

Løsninger Arbejde på at sikre frontarbejderne flere ressourcer – mere tid. Arbejde på frontarbejderens følelse af overvældende krav/forventninger og forsøge at sikre en mentalitetsændring blandt disse medarbejdere.

Manglende ejerskab? Hvilke(n) personalegruppe/personalegrupper bør ifølge din opfattelse primært have ansvaret for at udføre ernæringsscreeninger? Personalegruppe Visitatorer Ældrekonsulenter Sygeplejersker Ved ikke antal procent Antal Visitatorer/demenskoordinator 1 12,5 % 8 100 % 3 15 51,7 % 23 79,3 % 14 48,3 % Total 19 47,5 % 34 85 % 25 62,5 %

Tiltag der er iværksat for at øge ejerskabet ”Best Practise” i sygeplejen (der udvikles pleje- standarder og procedure). Netværksgrupper med tværfaglig deltagelse mødes 2-4 gange årligt Sammen finde/ udvikle/ afprøve redskaber som kan understøtte at der sættes fokus på maden ude hos den ældre Der er udarbejdet kosthåndbog Kompetenceudvikling af personalet/ studerende Udviklet standard for ernæringsscreening og rammen for det gode måltid jfr. DDKM Fælles visitation

Hvor meget fokus har I selv på ernæring når I udskriver borgere? Hvordan giver I oplysninger videre til kommunen eller til borgeren/pårørende. Har I et fif vi kan få?