Sundhedsprofiler – et redskab i forebyggelsen Åbningskonference, Region Hovedstaden Falconer Centret 18. januar 2007 Allan Linneberg Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Koncern Plan og Udvikling

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Befolkningsbaseret epidemiologisk forskning –forekomst og årsager til sygdomme Klinisk epidemiologisk forskning –årsager til gode (og dårlige) patientforløb Sundhedstjenesteforskning –organisering/effekt af fx forebyggelse Sundhedsprofiler

Disposition De kroniske sygdomme Hvad er en sundhedsprofil? Hvad viser en sundhedsprofil? –eksempler på ulighed i sundhed Sundhedsprofilers anvendelse? Forebyggelsesstrategier

Moderne epidemier af sygdomme Kroniske De er betinget af vores livsstil og miljø (livsstilssygdomme) Og derfor kan de helt eller delvist forebygges!

Livsstilssygdommene 60 % af alle hospitalskontakter Hjerte-kar-sygdom –fx blodprop i hjerte og hjerne Type 2 sukkersyge Kroniske lungesygdomme –fx KOL og astma Muskel-skelet sygdomme –fx osteoporose, gigt, rygsmerter, brud, slid Psykisk sygdom –fx depression Livsstilsbetingede kræft-former –fx mave-tarm systemet, svælg, lunger, bryst

Hvad er en sundhedsprofil? En beskrivelse af befolkningens sundhedstilstand, og de faktorer der betinger den, til brug for planlægning og monitorering af sundhedsindsatsen, fx forebyggelse Gentages fx hvert 4. år Opbygning 1.Registerundersøgelse 2.Spørgeskemaundersøgelse

Registerundersøgelse – alle borgere i regionen ! Befolkningsstatistikregisteret –dødsdato, bopæl, etnicitet Landspatientregisteret –sygehuskontakter og diagnoser Lægemiddeldatabasen –medicinforbrug og udgifter IDA –Socioøkonomi, fx indkomst og erhverv

Spørgeskemaundersøgelse - repræsentativt udsnit af befolkningen Data som ikke kan hentes i registre Der benyttes validerede spørgsmål om Generelt velbefindende - Livskvalitet, symptomer, stress Fedme Livsstil (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet) - Egen ændringsparathed, Ønsker om hjælp Ydre forhold (arbejdsmiljø og netværk)

Årsager til kroniske sygdomme Gener og opvækst Sociale forhold Livsstil Biologiske sygdoms- markører Helbred Kroniske sygdomme Leve- vilkår

Beskrivelse af sundhedstilstanden Generelt helbred –Fx selvvurderet helbred, fysisk og psykisk velbefindende, stress, kondition Biologiske sygdomsmarkører –Fedme –Blodtryk –Kolesterol Manifeste kroniske sygdomme Forstadier til sygdomme

Social gruppering af kommuner Bruttoindkomst Andel med lang videregående uddannelse Andel udenfor arbejdsmarkedet Andel af selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau

Social gruppering af kommuner Gruppe 1: Allerød Dragør Frederiksberg Furesø Gentofte Hørsholm Kbh. Indre by Lyngby- Taarbæk Rudersdal Gruppe 2: Egedal Fredensborg Frederikssund Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød Kbh. Østerbro Vallensbæk Vanløse Gruppe 3: Amager Vest Ballerup Brønshøj-Husum Herlev Kbh. Nørrebro Kbh. Vesterbro / Kgs. Enghave Rødovre Tårnby Valby Gruppe 4: Albertslund Amager Øst Bornholm Brøndby Frederiksværk Hundested Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Kbh. Bispebjerg

Generelt Helbred Dårligt selvvurderet helbred i Høje Tastrup og Hørsholm

Markører for Sygdom Svær overvægt blandt kvinder i Høje Tastrup og Hørsholm

Udviklingen i svær overvægt blandt kvinder i København

Kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Lavere social gruppe kommuner har oftere –Hjertekarsygdom, sukkersyge, kronisk lungesygdom, muskel-skelet sygdom Højere socical gruppe kommuner har oftere –Brystkræft, blærehalskirtel kræft –Men de er samtidig ældre

Sukkersyge hos kvinder Hospitalskontakter eller indløste recepter i

Sukkersyge hos kvinder kommunerne grupperet efter social gruppe

Sukkersyge hos kvinder justeret for aldersforskelle

Livsstil Rygning Forkorter livet med 9 år – i gennemsnit Dækker over mange dødsfald i erhvervsdygtig alder Mange år med nedsat funktion og livskvalitet Fysisk inaktivitet Bevægelsen er taget ud af vores hverdag Uhensigtsmæssig kost Færdigretter/junk food/2 liter sodavand Alkohol For mange har et storforbrug

Rygning og alkohol blandt kvinder i Høje Tastrup og Hørsholm

Forebyggelse er en videnskab Forkert forebyggelse har potentiale til at slå mange mennesker ihjel ! Skræk-eksempler: –Hormonbehandling efter overgangsalderen og hjertekarsygdom og kræft –Maveleje og vuggedød

Center for Sygdomsforebyggelse Torben Jørgensen

Forebyggelsesstrategier Massestrategi –Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” –Kan ikke stå alene Højrisikostrategi –Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp –Dyr løsning, ofte med begrænset effekt Miljøstrategi –Gør de ”rigtige” valg nemme og billige –Ofte en gratis/billig løsning for kommuner

Massestrategi - eksempler Sundhedsstyrelsens anbefalinger om.. Fysisk aktivitet > 30 minutter om dagen 6 stykker frugt om dagen Højst 21 genstande per uge (kvinder < 14)

Forebyggelsesstrategier Massestrategi –Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” –Kan ikke stå alene Højrisikostrategi –mulighed for individuel hjælp, til fx rygestop –Dyr løsning, ofte med begrænset effekt Miljøstrategi –Gør de ”rigtige” valg nemme og billige –Ofte en gratis/billig løsning for kommuner

Forebyggelsesstrategier Massestrategi –Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” –Kan ikke stå alene Højrisikostrategi –Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp –Dyr løsning, ofte begrænset effekt Miljøstrategi –Gør de ”rigtige” valg nemme og billige –Ofte en gratis/billig løsning for kommuner

Miljøstrategi Eksempler Rygeforbud i det offentlige rum Prispolitik (fx tobak og alkohol) Tid og plads til leg i skolen Cykelstier (til og fra arbejde)

Alkoholforbrug Alkohol dødsfald & alkohol dødsrater pr

Kombination af strategier Eksempel rygning Massestrategi –Oplysning/kampagner etc. Højrisikostrategi –Tilbud om rygeafvænning Miljøstrategi –Røgfrit miljø –Prispolitik (afgifter) –Reklameforbud –Begrænsninger i salg

Sundhedsprofilers anvendelse? Planlægningsredskab –Basis for en sundhedspolitik (hvor gør det ondt?) Monitoreringsredskab –Hvordan er kommunen sammenlignet med andre? –Hvad sker der over tid (fremtiden)? –Er der effekt af en forebyggende indsats? Basis for en dialog –Imellem kommune og forskningscenter –På tværs af forvaltninger (almen praksis, hospital)

En historisk chance sætte forebyggelse på dagsordenen –for mange får sygdomme, der kan forebygges –ulighed i sundhed indsamle viden om de forebyggelsestiltag, der iværksættes, og måle effekten af dem, med en ensartet og systematisk metode og dermed evidensbasere forebyggelsen

Telefon