Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Målgruppeanalyse OPSUMMERING
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Målgruppeanalyse er undersøgelse af: Hvad er relevant afgræsning af målgruppe i forhold til den konkrete case? Hvad er målgruppens behov og præferencer vedrørende casen? Hvilken metode er mest hensigtsmæssig for at undersøge dette? Målgruppeanalyse
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Homo SociusHomo Socius Homo FaberHomo Faber Homo SapiensHomo Sapiens Homo LudensHomo Ludens Tværfaglig forståelse af Målgruppeanalyse
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse GENERALIST-modellen AFSENDER MODTAGER E FÆ MEDIET - f.eks. internettet I
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Modtagere – indbyrdes kommunikation Face-to-face / Real-tid (tlf): Har du hørt…? Indirekte (produktets synlighed) Medieret kommunikation på nettet: Debatfora (emnebaserede diskussioner mellem forskellige usere. Deling af viden og egne erfaringer. Mere eller mindre i dialog med folk, der styrer site). Kan være baseret.Debatfora (emnebaserede diskussioner mellem forskellige usere. Deling af viden og egne erfaringer. Mere eller mindre i dialog med folk, der styrer site). Kan være baseret. Weblogs (kommunikerer typisk i et "blogcluster", forholder sig til andres blogs,comments-funktion).Weblogs (kommunikerer typisk i et "blogcluster", forholder sig til andres blogs,comments-funktion). Øvrige community sites (indlæg, artikler, , maillists, weblogs, newsgroups, online spil, chat rooms, videoconferencer, virtuelle rum).Øvrige community sites (indlæg, artikler, , maillists, weblogs, newsgroups, online spil, chat rooms, videoconferencer, virtuelle rum).
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Funktionalitet Æstetik Indhold Målgruppe-perspektivet Mediet(internettet) Kommunikation GENERALIST-modellen - de enkelte dele
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse GENERALIST-modellen Funktionalitet Æstetik Indhold Målgruppe-perspektivet Mediet(internettet) Digitalt livDigitalt liv Reduktion af kompleksitetReduktion af kompleksitet KommunikationKommunikation MultimedialMultimedial HypertekstuelHypertekstuel InteraktivInteraktiv Tid + rum adskillelseTid + rum adskillelse ReceptionssituationReceptionssituation - de enkelte forhold
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse GENERALIST-modellen Funktionalitet Æstetik Indhold Målgruppe-Perspektivet Etablering af tillidEtablering af tillid MålgruppeR(!). Primær og sekundær (strategisk)? Idealtyper.MålgruppeR(!). Primær og sekundær (strategisk)? Idealtyper. MAYAMAYA Behov, relevans, præferencer, lyst, interesser, forståelse.Behov, relevans, præferencer, lyst, interesser, forståelse. - de enkelte forhold Internettet som medie
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse GENERALIST-modellen Funktionalitet Æstetik Indhold Målgruppe-perspektivet Internettet som medie FormålFormål KonceptKoncept VidenViden SprogSprog VærdierVærdier InformationerInformationer - de enkelte forhold
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse GENERALIST-modellen Funktionalitet Æstetik Indhold Målgruppe-perspektivet Internettet som medie Grafisk designGrafisk design LayoutLayout ÆstetikÆstetik IntegrationIntegration Dynamiske lagDynamiske lag Auditive lagAuditive lag GrænsefladeGrænseflade Genre og stilGenre og stil - de enkelte forhold
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse GENERALIST-modellen Funktionalitet Æstetik Indhold Målgruppe-perspektivet Internettet som medie TilgængelighedTilgængelighed HastighedHastighed NavigationNavigation FindbarhedFindbarhed Traditionel usabilityTraditionel usability - de enkelte forhold
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse MAYA Most Advanced Yet Acceptable ”Amatørarbejde” - ikke accept ”Traditionel” - accept ”Avanceret” - accept ”Over kill” - ikke accept Overraskelse Mål: at brugeren bliver positivt overrasket +
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kommunikationsmodeller Kanyleteorien (Laswell): Shannon og Weaver:
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Hvem er afsender? Identitet, brandIdentitet, brand En eller flere afsendereEn eller flere afsendere Er afsenderen diffus (PR bureau, spin doc)Er afsenderen diffus (PR bureau, spin doc) Laswells model Organisme:FirmaerOrganisationerVirksomhederForeningerInstitutioner Produkter/ideer: Fysiske varer Ønsker om adfærdsændring ServiceydelserFagligheder:DesignereProjektledereReklamefolkInformationsarb.UdviklereIngeniører
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Mediet RessourcerRessourcer Brug af forskellige medierBrug af forskellige medier StrategiStrategi Mediets fordele ulemperMediets fordele ulemper F, I og ÆF, I og Æ Laswells model Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV Formidlings- og distributionsmedier
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Medieret interaktion (Thompson)
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Hvem er modtageren? Hvem er modtageren? (Alder, køn, kultur, status) Modtagerens informationsbehov og -niveau Modtagerens holdninger til emnet? Forudsætninger/barrierer hos modtageren Laswells model KonsumenterKonsumenter MedarbejdereMedarbejdere Informationshentere (presse, studerende…)Informationshentere (presse, studerende…) KonkurrenterKonkurrenter
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Hvad er effekten? 3 slags: 1. Umiddelbare effekt mens opleves 2. Effekt efter oplevelsen - drager konklusion, ændrer adfærd. 3. Langtidseffekt. F.eks. betydning af det levende ord. (Effekt kan være modsat det tiltænkte. F.eks. humor i en forkert kontekst til målgruppen.) Laswells model
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Modtagerens ”dobbeltrolle”: ModtagerpositionModtagerposition Aktiv medvirkenAktiv medvirken Hvad karakteriserer Internettet som medie at kommunikere gennem? Fortolkning
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Qvortrup… Afsender-modtager
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Hvad gør brugeren? Vurderer afsenderenVurderer afsenderen Vurderer sig selvVurderer sig selv Vurderer medietVurderer mediet Spiller på sin erfaringSpiller på sin erfaring Afsender-modtager
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kompleksitet
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Individet i de mange kontekster = komplekse mennesker: En større og større gruppe af mennesker falder uden for de traditionelle segmenteringskasser At være menneske/målgruppe er en relativ tilstand Man skal ikke henvende sig til forbrugeren eller modtageren, men til forbrugeren/modtageren i forskellige eller bestemte situationer Kompleksitet
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kompleksitet "[…] multicentreret samfund, dvs. et samfund som har mange centre - mange forudsætninger - og heraf følger, at vi ikke længere kan antages at være skabt af samme skaber [deocentrisk samfund] eller at være skabt over samme skabelon [antropocentrisk samfund]." -Qvortrup (1998) Side 150. Deocentrisk: Gud er centrum. Antropocentrisk: Mennesket er i centrum
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kompleksitet Vigtige pointer: Kompleksitet er som den moderne storby Verden er kompleks – både for målgruppen og for os! Kompleksitet stiller krav til navigation: At vælge/fravælge At vælge/fravælge Narrowing down contract (Ulf Hannertz) Narrowing down contract (Ulf Hannertz) Kompleksitet er ikke kun negativt (MAYA – igen) Også hjemmesider er komplekse (næste slide)
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Også hjemmesider er komplekse: 2. Vedrørende medie vil man på samme hjemmeside finde en blanding af tekst, billede, lyd, video, animation – altså hjemmeside fungerende som multimedie. 3. Vedrørende aktiviteter vil de fleste hjemmesider bestå af en blanding af, hvad Grünbaum(1999) kaldte de fire internetaktiviteter: InformationInformation KommunikationKommunikation 1. Vedrørende indhold kan man sige, at en hjemmeside ofte vil indeholde forskellige typer af informationer, der henvender sig til en bredspektret målgruppe. TransaktionTransaktion DistributionDistribution Kompleksitet
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kompleksitet Redskaber til at foretage forankring (Narrowing down contracts): Erfaring (Latour) –> Relevans og tillid
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse At forenkle det komplekse Individet i de mange kontekster = komplekse mennesker: Hyper Individuelle Personer (Henrik Vejlgaard): HIP: En større og større gruppe af mennesker falder uden for de traditionelle segmenteringskasser. Derfor skal man ikke henvende sig til forbrugeren eller modtageren, men til forbrugeren/modtageren i forskellige eller bestemte situationer.
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 1.Eksponering (kendskab) 2.Indledende opmærksomhed (første brug) 3.Fortsat opmærksomhed (forventning tilgodeses) 4.Forståelse (oplevelse af nytte) 5.Erindring (positiv vurdering af erfaringen) 6.Forstærkning (tages i videre brug). Vedkommende/væsentligtErfaringsbaseret Relevans
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse ”Forhold er bånd, der bygger på tillid – en tillid, som ikke er givet på forhånd, men som der må arbejdes med.” "Tillidsrelationer er grundlæggende for den tid- rumudstrækning, der er forbundet med moderniteten." Ansigtsløs kontakt kræver tillid til abstrakte systemer Anthony Giddens: Tillid
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 1. Tillid er asymetrisk i og med, at den kan være svær at etablere og kan mistes øjeblikkeligt. Risiko. 2. Tillid kan ikke skabes instrumentelt, hvorfor det er problematisk med standardiserede planlægninger eller strategier til at sikre tillid. 3. Tillid kan ikke kun opnås gennem det man siger, men først og fremmest gennem det man gør. 4. Tillid kan ikke skabes ved at tale målgruppen efter munden. MAYA. Kompleksitet
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Tillid og troværdighed TILLID:RisikoForankringRelation Aktiv (handling) Til: Troværdighed Kompetencer Kompetencer Sikkerhed Sikkerhed Skæbnen osv. Skæbnen osv. Implicerer en modtager TROVÆRDIGHED: Egenskab, beskrivelse Fortolkningsafhængig Kan have slagside (Thyssen) Implicerer ikke nødv. modtager Etos: hvem man er Patos: appel til følelserne Logos: den saglige begrundelse
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kategorisering Hvad er kategorisering? Klassifikationer er udtryk for hierarkiske systemer. For det andet har klassifikationer udelukkende et spekulativt formål. Formålet er at gøre menneskelige forhold forståelige. Durkheim Durkheim. 1903: Primitive Classification
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 1) For at danne sig et overblik over en kompleks verden. 2) For at legitimere vores status som eksperter overfor omverdenen - dvs. at bemyndige sin analyse overfor andre menneskers fagligheder (programmører, designere og ikke mindst den kunde, der har bestilt analysen) for at analysen vil fremstå som indiskutabel. 3) For rent faktisk at vide noget mere om den målgruppe vi beskæftiger os med. Kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Variable til at danne kategorier Social klasse Køn Uddannelse/erhverv Indtægt Alder Værdier Etnicitet Geografi Generationer Livsfaser Livsstil Seksualitet Subkultur …og..
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 36 Kategorier af målgrupper Struktur/organisering Individer Grupper Netværk Opinionsledere Fællesskaber Organisation - Skal ikke ses isoleret, men i samspil.
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 37 Definition af målgruppen bør afhænge af, hvad intention med kommunikationen er: 1.Informere 2.Forandring/handling 3.Salg 4.Læring 5.Underholdning 6.Fællesskab (faglig, socialt) 7.Andet? Kategorier af målgrupper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Formålet kunne f.eks. overordnet være: - at bibeholde eller forbedre omdømme - etablere et ansigt udadtil - udbredelse af kendskab - etablere en forbedret kundekontakt - osv. osv.… Kategorier af målgrupper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Formålet kunne f.eks. underordnet være: -at aflaste supportafdelingens arbejde -stramme op på hjemmesidens rod - få kunderne til at anbefale hjemmesiden til andre - osv. osv.… Kategorier af målgrupper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Demografiske variable: Alder, bopæl, køn. Socio-økonomiske variable: Arbejde, indtægt, uddannelse, socialgruppe. Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. Kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Demografiske og Socio-økonomiske variable. Kategorisering VariabelSkala AlderIntervalGeneration (alder)Generation (opvækst) Livsfase TeenagerComputer- generation Studiesøgende Sen karriereBlomster- generation Overgangsalder ÆldreKrigs-generationPensioneret
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Demografiske og Socio-økonomiske variable. Variablen bopæl kan tilsvarende skaleres på forskellig vis: Geografisk navn: byens navn, kommunens navn, amtets navn. Bopælstype: f.eks. villa, landbrugsejendom, lejlighed – herunder ejer, andel, leje osv. Overordnet geografisk placering: i land eller byområde. Kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Demografiske og Socio-økonomiske variable. Tilsvarende er det muligt at opdele arbejde på forskellig vis, f.eks.: Det specifikke arbejde: postbud, tømrer, revisor osv., eller Overordnet kategori: funktionær, tjenestemand, selvstændig, ufaglært osv. Kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Demografiske og Socio-økonomiske variable. Socialgruppe I: Selvstændige med store virksomheder og funktionærer med mere end 50 underordnede samt selvstændige og funktionærer med akademisk uddannelse. Socialgruppe II: Selvstændige med større virksomheder og funktionærer med underordnede med mellemlang teoretisk uddannelse. Socialgruppe III: Gårdejere med 0-3 ansatte, mindre selvstændige og funktionærer med 1-10 underordnede eller i stillinger, der kræver en vis oplæring. Socialgruppe IV: Faglærte arbejdere, funktionærer uden underordnede samt husmænd. Socialgruppe V: Ikke faglærte arbejdere og specialarbejdere. Kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. En kultur er et fælles betydningsunivers, hvor deltagerne forstår verden og udtrykker sig tilnærmelsesvist på samme måde. Kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Segmenteringsmodeller: Minerva og Kompas Udgangspunktet er livsstil: Livsstil er systematisering af livsførelse på typiske måder. Kulturel kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Dimensioner (livsførsel og orienteringer): Minerva Moderne – Traditionel Pragmatisk - idealistisk - giver fire segmenter (+ et gråt) Kompas Moderne – neutral - Traditionel Fællesskab – neutral - individ - giver 9 segmenter (inkl. et ”gråt” – kaldet ”center”) Kulturel kategorisering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Minerva Moderne MaterialismeIdealisme Traditionel Stabilitet og tryghed Individualisme og personlig frihed Pragmatiks og rationel Følelsesmæssig og idealistisk
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kategorisering "Det er forbudt at forbyde noget som helst" Bourdieu, Pierre og Wacquant, Loïc J. D. 1996: Refleksiv Sociologi. Nogle gange vil Minervamodellen vise sig at være relevant, men andre gange vil anden slags kategorisering (eller mangel på samme) vise sig at være det mest hensigtsmæssige.
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Bourdieus bud på en løsning: Bourdieu Kombination af en eller flere kapitalformer
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Bourdieus bud på en løsning: Sociale kapital – målgruppens sociale liv, dvs. sociale baggrund og sociale kontakter.Sociale kapital – målgruppens sociale liv, dvs. sociale baggrund og sociale kontakter. kulturelle kapital – målgruppens kulturelle liv, dvs. smag for kunst, uddannelse, opdragelse eller anden kulturel dannelse, der betinger ens præferencer og de valg man foretager.kulturelle kapital – målgruppens kulturelle liv, dvs. smag for kunst, uddannelse, opdragelse eller anden kulturel dannelse, der betinger ens præferencer og de valg man foretager. Symbolske kapital – målgruppens sprog og baggrundsviden, dvs. evnen til at beherske symboler, sprog og love som gælder indenfor det område der er tale om.Symbolske kapital – målgruppens sprog og baggrundsviden, dvs. evnen til at beherske symboler, sprog og love som gælder indenfor det område der er tale om. Økonomiske kapital – penge og købekraft, dvs. ikke kun penge men også andre materielle ressourcer, man er i besiddelse af.Økonomiske kapital – penge og købekraft, dvs. ikke kun penge men også andre materielle ressourcer, man er i besiddelse af. Bourdieu
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Personas User scenarios Bruger scenarier Idealtypificeringer […] dens betydning består i å være et rent ideelt grensebegreb, som virkeligheten måles med i den hensikt å tydeliggjøre bestemte betydningsfulle empirisk foreliggende forhold, og som den empiriske virkelighet sammenlignes med. […] dens betydning består i å være et rent ideelt grensebegreb, som virkeligheten måles med i den hensikt å tydeliggjøre bestemte betydningsfulle empirisk foreliggende forhold, og som den empiriske virkelighet sammenlignes med. Max Weber: Magt og bureakrati (1922) Idealtyper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Idealtypescenarier kan både anvendes til: beskrivelse af nuværende arbejdsgange og til beskrivelse af udkast til nye – evt. problematiske arbejdsgange. 1)Respondentudvælgelse 2)Beskrivelse af målgruppen som den er. 3)Beskrivelse af produktets ideelle anvendelse. 4)Beskrivelse af en problematisk anvendelse Det vigtige er at der redegøres for brugerscenariets anvendelse og pointe Idealtyper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Demografiske variable: Alder, bopæl, køn. Socio-økonomiske variable: Arbejde, indtægt, uddannelse, socialgruppe. Kulturelle variable: Etnicitet, seksualitet, subkultur, værdier, livsform og livsstil. Idealtyper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Hvem er modtageren? Hvem er modtageren? (Alder, køn, kultur, status)Hvem er modtageren? (Alder, køn, kultur, status) Modtagerens informationsbehov og -niveauModtagerens informationsbehov og -niveau Modtagerens holdninger til emnet?Modtagerens holdninger til emnet? Forudsætninger/barrierer hos modtagerenForudsætninger/barrierer hos modtageren Idealtyper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse KapitalformerneKapitalformerne Hvordan vurderes afsenderenHvordan vurderes afsenderen Hvordan vurderer han/hun sig selvHvordan vurderer han/hun sig selv Hvordan vurderes medietHvordan vurderes mediet Hvordan bruges erfaringHvordan bruges erfaring Idealtypens løbende vurdering - Forslag til fokus:
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 1.Eksponering (kendskab) 2.Indledende opmærksomhed (første brug) 3.Fortsat opmærksomhed (forventning tilgodeses) 4.Forståelse (oplevelse af nytte) 5.Erindring (positiv vurdering af erfaringen) 6.Forstærkning (tages i videre brug). Idealtypens forløb med produktet - Forslag til beskrivelse: - Forslag til beskrivelse:
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Modtagergrupper 1.Innovators = de innovative/nyskabere 2.Early adopters = de nysgerrige/de tidlige tilsluttere 3.Early majority = de afventende/det tidlige fertal 4.Late majority = de skeptiske/det sene flertal 5.Laggards = efternølerne/smølerne
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Modtagergrupper
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Indoptagelse over tid
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Kritisk masse
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 1.Innovationens egenskaber. 2.Typen af Innovationsbeslutning 3.Kommunikationskanal. 4.Det sociale systems normer, netværk, sammensathed mm. 5.Forandringsagenter (change agents). Vellykket spredning - bestemmes af:
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Indoptagelse af innovation - et ideelt forløb 1. Det første kendskab 2. Overtalelse 3. Beslutning 4. Implementering (evt. reinvention) 5. Komfirmering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse 5 kriterier: 1. Relative fordele: (økonomi), social prestige, anvendelighed, tilfredshed 2. Kompatibilitet, tilpasning til det eksisterende: normer og værdier, kulturelle konventioner. 3. Kompleksitet: skal være nem at begribe og betjene. 4. Testbarhed (triability): usikkerhed minimeres ved afprøvning. 5. Observerbarhed: det visuelle stimulerer evaluering, spreder det gode rygte. Vellykket diffusion
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Opsummering og anvendelse Modtagerens redskaber: 1.Æstetisk orientering. 2.Funktionel orientering. 3.Indholdsmæssig orientering 4.Viden om afsenderen – f.eks. ”hvad er afsenderens motivation?” 5.Viden om sig selv – f.eks. ”hvad har jeg brug for?” 6.Viden om den kommunikative sammenhæng. 7.Institutionaliseret erfaring – f.eks ”hvad er en søgemaskine?” 8.Tillid som forankring – f.eks. ”tør jeg foretage en pengetransaktion?” 9.Rekontekstualisering – udfyldning af huller. 10.Relevans – f.eks. ”er sammensætningen af hjemmesidens indhold, funktionalitet og det grafisk-æstetiske udtryk relevant for mig?” Men husk MAYA!
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse MAX:15 sider + 5 sider pr. ekstra person Dvs. 1 person: 15, 2 personer: 20 osv. Er dog retningsgivende. Hellere kort og præcist end langt og vævende. - Tidspunkter for mundtligt eksamen kommer senere. Samlet gruppeoplæg, 10 min. pr. gruppe + 5 min. pr. ekstra person. Dvs. 1 person 10 minutter, 2 personer 15min. osv. Herefter individuel eksamination på 15 minutter pr. person. Eksamen
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Opgavens indhold 1.Casebeskrivelse med målformulering 2.Problemformulering, hypoteser og arbejdsspørgsmål 3.Forundersøgelse. 4.Teoretisk udgangspunkt med argumentation for indsnævring af analysefokus 5.Dataindsamling 6.Analyse 7.Fejlkildediskussion 8.Konklusion 9.Perspektivering
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet April 2009 Målgruppeanalyse Næste gang Vejledning Send mail med KONKRETE spørgsmål til SENEST fredag. 45 minutter til hver gruppe Tider