PRINCIPPET BAG BRØDBAGNING Diana, Susanne, Stine og Morten.

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Temaaften #2: Mæskning.

Advertisements

Surdej til rugbrød.

Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.

Proteiner Aminosyrer.

Vejret Vandet i luften.

Termisk energi Anders og Patricia.

Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t

Svømmebadsregler og undersøgelser for at forbedre regelgrundlaget Linda Bagge By- og Landskabsstyrelsen.

Protein, kulhydrater, lipider og metabolisme

Hvordan laver vi planter med mere og bedre fibre og protein

Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber

Stivelse og amylaser Kulhydrater amylose og amylopektin

Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber

Klima problematikken Vi har om CO2 udslip fra boligen. Til dette problem skal vi finde reelle løsninger: Solceller Solfanger Løsninger som disse er vedvarende.

Energioptimering af boliger

Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Her ser du de fire slags korn, der er vigtigst i Danmark.

SPIRITUS Hvordan laves det?.

KOSTPROGRAM 2013.

Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø

Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi

Fotosyntese og respiration

REAKTIONSLIGNINGER.

træningsprincipper og træningsforbedringer

Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat

Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I

PROTEIN Af Leif D. Hansen.

Fordøjelseskanalen.

Bakterie og virus.

Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø

Morgenmad Nogle spiser havregryn med mælk og sukker.

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Proteiner - Opbygning og Funktion

1 Surdej til rugbrød. 2 Surdej Surdej er en symbiotisk kultur af mælkesyrebakterier (Lactobacillus spp.) og gærsvampe, der anvendes som hævemiddel ved.

Fedt, protein og kulhydrater

Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?

Gødning Jordens salte.

Økologi Florentina & Ida.

Fordøjelsessystemet.

Høstvarslingsprogram til økologisk brødkorn

Oversigten side 272 Kvalitetsparametre Vinterspelt forfrugt kløvergræs Lejesæd Ugødet1 39 kg NH 4 + /ha2 78 kg NH 4 + /ha4 117 kg NH 4 + /ha6 Pct.

Biodiesel and bioethanol

1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse

Hormonsystemet/Indokrine kirtler

Fotosyntese Fokus på energi

Kulhydrater og dannelse af ATP

Hvordan nedbrydes maden ?

Politik og organisation

Høstvarslingsprogram til økologisk brødkorn

Pølsebrød af surdej Ingredienser 5 g gær 150 g surdej 12 g salt

Den vigtigste energikilde.

Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber

Rørte og piskede masser

Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.

Mel og kornets opbygning

Proteiner Små byggesten.

Fordøjelse af næringsstoffer

Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse

Peder Oxes Allé 4 • 3400 Hillerød •Tlf •

Enzymer Består af proteiner

Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse

Mink Fodring. Mink Fodring Fordøjelse Organer og processer.

Cerealier Kornprodukter betegnes også cerealier efter Ceres, den romerske gudinde for korn og plantevækst. Ikke alle er lige velegnede til bagning Fælles.

Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.

Fra mel til brød Opskrift Dejtemperatur Dejføring Køretid Liggetid

Præsentationens transcript:

PRINCIPPET BAG BRØDBAGNING Diana, Susanne, Stine og Morten

 pH på 4,6  30 grader varmt

 C6H12O6 + O2 → CO2 + H2O + energi (ATP)

 Mel  - Gluten

Glutens Virkning  Elastisk  Oprindelig form  Uden gluteniner  Uden Gliadiner

Gluten  Gliadiner  Gluteniner

Proteasers Virkning  Elastisk  Bedre ”flow”  Holder på carbondioxiden

Proteaser

Stivelse og amylaser  Kulhydrater  amylose og amylopektin  Glukosemolekyler

Amylose Amylopektin

Stivelse  Stivelseskorn  Opdelt i lag  Rund struktur  Uopløselige i vand

Gelatinisering / forklistring  Vand + temp. stigning  Optager vandet  Svulmer op  Tykt flydende  Modtagende overfor amylaser  Går i stykker

Retrogradering  Reorganisering  Danner nye bindinger  Med til at gøre brød hårdt

Amylaser  Enzymer  α - og β -amylase  Nedbryder stivelsen  2 forskellige måder  Primært β -amylase

Arabinoxylan og xylanaser  Polysakkarider  Ikke-stivelse  Mest anvendte

Arabinoxylan i brød  Opdeles i to grupper

Brødets volumen

Vandbinder  Uopløseligt arabinoxylan  Opløseligt arabinoxylan

Xylanaser og deres effekt  Stabiliteten  Brødvolumen  Friskhed  Krummen