Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008
Kulhydrater - pest eller guld Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kulhydrater er en kompleks størrelse – fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der er højere end det anbefalede max. 10 E% fra tilsat sukker Fødevareindustriens magt over forbrugernes smagsløg Fødevarers forandringer Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kulhydrater Er musklernes vigtigste energikilde Der er kulhydrat nok i depoterne til et par timers arbejde med moderat til hård intensitet Der er forskellige typer kulhydrat inddelt efter den hastighed hvormed de optages og forbrændes i kroppen Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kulhydrater Et alt for højt indtag af sukkerarten sukrose (hvidt sukker) kan være årsag til: Fedme Karies Type-2 diabetes Fordøjelsesbesvær Blodpropper Infektioner Allergi Hyperaktivitet Kriminel adfærd Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kulhydrater dannes i planter vha. fotosyntesen er vandopløselige, let nedbrydelige stoffer absorberes let i kroppen er kroppens primære energikilde er essentiel for kroppens energiforsyning er en kompleks størrelse, der opdeles i grupper efter hvor mange ”enheder” de består af Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Monosakkarider glukose fruktose galaktose Findes i små mængder i frugt og grønsager Findes i store mængder i industrifremstillet sukker Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Disakkarider Sukrose (fruktose og glukose) = sukker Sukrose findes også i frugt og grønt glukose fruktose Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Disakkarider Laktose (fruktose og galaktose) findes i mælk galaktose glukose Maltose (2 x glukose) findes i kornprodukter Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Polysakkarider amylose cellulose Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Stivelse er hovedlageret af kulhydrat i planter findes især i kornkerner, kartoffel osv. største kulhydratkilde i vores kost lagres i planten i vanduopløselig form ved opvarmning (kogning) suger stivelses-kornet væske (bliver vandopløselig), hvorved kroppen kan optage stivelsen Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kostfibre består af 90% plantecellevægge er ikke specielt vandopløselige opdeles i cellulose og ikke-cellulose kan ikke opløses hverken i munden eller tyndtarmen kan suge store mængder væske Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Fordøjelsen I munden tygges maden og tilføres spyt der indeholder enzymer (ptyalin) Enzymet starter spaltning af stivelse og glykogen Maden ankommer til mavesækken, hvor det tilsættes saltsyre Glukose optages direkte fra mavesækken Maden bliver i mavesækken i 2 – 3 timer Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Fordøjelsen I første del af tyndtarmen sker den største del af kulhydratfordøjelsen og absorption Transittid 4 – 9 timer første del Transittid 8 – 12 timer anden del Tyndtarmen er 3 – 4 meter lang Tyndtarmens samlede overflade er ca. 300 m² Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Fordøjelsen Enzymer tilføres fra tarmcellevæggen og nedbryder de forskellige typer kulhydrat Glukose, fruktose og galaktose absorberes fra tarmen til blodbanen Via blodet føres de til leveren og celler rundt om i kroppen hvor de deponeres til senere forbrænding Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kostfiber-fordøjelsen
De stoffer der af en eller anden grund ikke bliver absorberet fra tyndtarmen når tyktarmen Transittid 3 – 5 timer Her sker der en yderligere nedbrydning af kostfibrene Pektin, cellulose og hæmicellulose nedbrydes næsten fuldstændigt Andre fibre angribes stort set ikke Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kostfiber-fordøjelsen
Ved nedbrydningen dannes organiske syrer og gasser pH-værdien i tarmen ændres Tarmfloraen ændres De dannede syrer indgår i energiomsætningen i kroppens celler Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kostfibres funktion styrker tænder og kæber giver øget spytproduktion større og længere mæthedsfornemmelse nedsat tømningshastighed fra mavesæk til tarm transsittid i tyndtarmen reduceres reduceret blodsukkerstigning reduceret koncentration af det onde kolesterol reduceret nedbrydning af fedt Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kostfibres funktion Tarmen arbejder mere Nedbrydningen af kostfibre i tyktarmen modvirker forstoppelse og diarre Større og løsere mængde fæces reducerer tryk på tarmen Nedbrydningen og dermed sænkning af pH pga. smørsyre hæmmer cancer (direkte brændstof til tarmens celler) Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Kulhydrater 1 g kulhydrat = 17 kJ Det anbefales at 50 – 65 E% af en dagskost kommer fra kulhydrater Anbefalet mængde kostfibre er 25 – 30 g / dag Max. 10 E% bør komme fra letoptagelige kulhydrater Letoptagelige kulhydrater har et højt glykæmisk indeks Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Glykæmisk indeks (GI) GI er et udtryk for hvor meget blodsukkeret stiger, efter man har spist en fødevare i forhold til en referenceværdi (glukose = indeksværdi 100) Fødevarerne inddeles efter hvor hurtig de giver blodsukkerstigninger i forhold til glukose i disse kategorier: Over 70 - højt GI 55-70 - medium GI under 55 - lavt GI Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Glykæmisk indeks i en middag afhænger af: mængden af protein mængden af fedt måltidets størrelse mængden og typen af væske mængden og typen af kulhydrater Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Glykæmisk indeks Afhænger af: indhold af stivelse og sukkerarter modenhed forarbejdning tilberedning opbevaring serveringstemperatur kostfibre Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Høj glykæmisk indeks Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Højt glykæmisk indeks Riskager 77 Bagte kartofler 85 Pommes frites 75 Druesukkertablet 102 Honning 73 Donut 76 Cornflakes 84 Flutes 95 Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Middel glykæmisk indeks
Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Middel glykæmisk indeks
Sodavand Fanta 68 Marsbar 64 Pasta 55 Kogte kartofler 56 Rosiner 64 Mango 56 Pitabrød 64 Hvide ris 58 Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Lavt glykæmisk indeks Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Lavt glykæmisk indeks Havregrød 49 Brød med bygkerner 27 Parboiled ris 48 Cheasy yoghurt 14 Umoden banan 30 Moden banan 54 Æbler 41 Fuldkornspasta 37 Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Nyttige links Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Há en god aften - og god træning Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Mette Riis, fitness.dk Slagelse, torsdag d. 19. juni 2008"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback