Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen

Faglighed og kundskaber gør, at du ikke baserer dine handlinger på ”synsninger”

Social arv – børnene er kendetegnet ved: - manglende tæt tilknytningen - følelsesmæssige reaktioner - manglende omsorg - dårlig leger - somatiske reaktioner Kulturel arv – børnene er kendetegnet ved - socialt og sprogligt - manglende forudsætning for at indgå i fællesskaber - tilknytning manglende eller urealistisk – men ikke generelt - de mangler kendskab til og viden om mange ”ting - større fravær pga. sygdom - manglende koncentration/fordybelses evne - utrygge forældre - dobbelt kulturel socialisering

Pædagogiske metoder/praksis i Rend og Hop a. Primærpædagogen: - tæt tilknytning - små – større grupper - inddragelse af forældre - udredning af barnets - handlingsplan b. Barneperspektivet: - fordi børnene er kloge på deres liv - udgangspunkt i børnenes interesser, udvikling og forudsætning - intentionen ikke handlinge

c. Skæld ikke ud - vejlede frem for irettesættelse - hensigten ikke handlingen - anvise andre/nye muligheder - tydelige og sætte egne grænser - forholde os til kollegers handlemåder - tydelige og forudsigelige rammer - Nej er også ok d. Rummelighed : - rummelige voksne - rummelige og inkluderende rammer for børnene e. Og….Pædagogisk Idræt – et pædagogisk middel i arbejdet med udsatte børn

Fordi - børnene - børn lærer gennem kroppen - pædagogisk idræt skaber forpligtigende (sociale) fællesskaber - børnene får større kropsbeherskelse - glæden ved at kunne mestre – giver selvværd - fysisk aktivitet frigiver stoffet kroppen får det bedre af - mestring af kroppen frigiver energi til andet - færre konflikter mellem børnene – større tolerance - større koncentration og fordybelse -sjove oplevelser

Fordi - voksne - bevidste aktivitetsvalg - struktureret arbejde / mål og handlinger o foran – ved siden af – bagved - refleksion over egen rolle ift. Børnene

Fælder i arbejdet (det ene kan fører til det andet) - hvis jeg overidentificerer mig med forældrene o bliver berørte og tillægger forældrene bedre egenskaber end de har …. - skaber jeg måske drømmeløsninger o jeg håber og tror på et bedre liv for barn og forældre - der fører til at jeg bagatelliserer barnets problemer o det er nok ikke så slemt,….til næste forældresvigt

- hvor jeg så bliver aggressiv og moraliserende o nu det bare for meget, havde vi ikke en aftale… - og overfører min egen utilstrækkelighed på forældrene o det er også deres egen skyld …jeg har gjort … - jeg bliver handlingslammet o sagen ligger stille…. - laver aktiviteter uden mål og mening o hvis du ikke ved hvor du vil hen…. - Jeg distancerer mig og laver tilbagetrækning o de skal i skole om ½ år, de flytter om 3 mdr…..

Men hvad så - forebyggelse – hjælp til barnet - styrk barnets evne til at erkende og acceptere de følelser det har - sæt ord på barnets følelser og gør livet mere forståeligt - reducer barnets oplevelse af skyld og ansvar - synliggør barnet som ”det er” ikke som det handler - erkend barnets rettigheder til at være tryg - styrk barnet i at mestre sit liv - gode og mange oplevelser

OBS!! Når børnene har det værst, opfører sig værst, er smerten tættest på! - det er her vi ofte kan komme til hvis vi tør sætte ord på børnenes følelser og give slip på egne adfærdsregulerende ideer.

Samarbejde med andre - herunder Distriktsgrupperne - gør det lettere

Normalitet er lokalt (Jens Andersen PPR)

- for at få et mere nuanceret billede af barnet/familien - få fokus på egne blinde pletter - fælles mål og handlinger i distriktet - færre møder for forældre (netværksmøder)