Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

# Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til dagpasning, skoler og ældre Seniorfagleder Lars Iversen, COWI Indlæg.
Analyse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre Seminar om udligningsarbejdet.
QUIZ FOR KVIKKE HOVEDER
Oplæg til BRK: Udligningsreform og overvejelser vedr. anvendelser af CRT’s data og modeller Bjarne Madsen.
Reallønsfald for første gang i 15 år
Folkeskole-reformen August 2014.
Reform af udligningssystemet Finansieringsudvalgets seminar Den 26. april 2010.
Udsatte familiers bosætnings- mønstre
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Vinterman seminar 28. April SIDE 2 Vinterman seminar 28. april Ca. 80 personer: • 30 kommuner (23 Vinterman, 5 -Light og 2 -Melding) • 5 Vejcentre.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
VERDENS BEDSTE NYHEDER HVAD SIGER DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER? Interview med en forældre fra min datters Vesterbro-vuggestue.
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2009.
Kommunalreformen. En dansk status
Kapitel 16 Spillet om euro. REGLER I EUROPAGTEN Fremme holdbare offentlige finanser: - Holdbare pensioner, sundhed, pleje og offentlige ydelser. - Tilpasning.
Status ved Jens Mikkelsen og Jette Runchel
Rullende skolestart August Forældre samt personale i daginstitutionerne Velkommen til orienteringsmøde 10. februar kl
Chefanalytiker, Oxford Research
Skolen skal være mere rummelig, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste "Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole.
Fattigdom i Danmark og EU Afslutningsevent for fattigdomsåret National Implementing Body Den 30. november 2010 Scandic Copenhagen Paneldebat: Fattigdom.
P ISA, NATIONALE TESTS OG BESPARELSER – HVAD RAGER DET MIG ??!! Skolebestyrelsens årsberetning for 2010/2011 – og årene, der kommer.
FOA © TNS Dato: April 2013 Projekt: FOA Evaluering af kommunalreformen April 2013.
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
17. nov. 2011:Orienteringsaften januar:Indskrivningsaften skole og SFO. (kl ) Senest d. 1. april:Børnehaverne sender overleveringspapirer.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Styrelsen for International Uddannelse Susanne Suhr Andersen, Markedsføringsenheden Politiske Initiativer, konferencer, mv Sørup Herregård, 18. marts 2010.
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 24.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.
Hvad tror du? -rygning blandt unge Hemmelig afstemning for forældre.
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Lavere vækst i antal indvandrere Årlig nettostigning, årige, personer KILDE: Ikke-vestlige Indvandrere & arbejdsmarkedet, fig. 1.1.
Børns udvikling Tamim harise.
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
5. februar 2008Idrætsrådet1 Medlemstilskud  Til folkeoplysende foreninger (aktiviteter for kontingentbetalende børn og unge.  Alle medlemmer til og med.
Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet.
Ny velfærd – Ny offentlig styring Tendenser og strategiske muligheder
Det videre arbejde for Finansieringsudvalget Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010.
Den demografiske trussel -et drama i 3 akter 2. februar 2006 Bjarne Laursen CUF/Registerprogrammet.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Ekstra ordinær indsats Uddannnelsesområdet Oplæg ved Poul H. Jørgenen Vejlederkonference November 2014.
Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015.
Synspunkter fra kommunerne - En generel præsentation af indsendte bidrag Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
University College Syddanmark - Lene B Terp
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
PRÆSENTATION AF PROJEKT V/AFDELINGSRÅDET, BYGADEN TORSDAG, DEN 3. APRIL 2014.
Budget, økonomi og økonomistyring i Region Hovedstaden v/ økonomidirektør Peter Mandrup Jensen Regionsældrerådet den 10. marts 2010.
Elevernes undervisningsmiljø på Knabstrup skole - Indskolingen.
Ny, offentlig myndighed fra 1. oktober Børnecheck Børnechecken er et økonomisk tilskud, som forældre modtager, indtil børnene fylder 18 år. Udbetaling.
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Frivilligmesse FrivilligtSocialtArbejde Lov om social service § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige organisationer § 18. Kommunalbestyrelsen.
Lolland Kommunes udfordringer. Udfordring 1: Faldende indtægter.
Workshop Udpeg en bordformand, der kan fremlægge jeres holdninger i plenum Diskuter følgende spørgsmål: Hvad synes I om muligheden for et frivilligcenter.
Konklusioner fra MTVén set ud fra en kommunal synsvinkel.
Forældretilfredsheds- undersøgelsen 2015 Udført i april 2015.
af Olaf Rieper, Marie Bengtsson og Jens Blom-Hansen
Bedre Balance Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd!
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Fællesbestyrelsen for Sparkær LBO og Mønsted Skole.
Representative inhabitants survey in Denmark
Komparativ rapport ”Studerende i Norden – studiestøtte og økonomi”
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Årsmøde
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Årsmøde
Præsentationens transcript:

Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010

De nordiske lande ligner hinanden: Kommunerne varetager mange forskelligartede opgaver Stærkt kommunalt selvstyre Høj grad af skattefinansiering Derfor kan det være interessant at sammenligne finansieringssystemerne

Udligning af udgiftsbehov: Hvordan er systemet indrettet? –Et samlet udgiftsbehov (Norge) –Sektorvise opgørelser (Sverige og Finland) Hvilke kriterier indgår? Hvordan anvendes kriterierne?

Norge: Et samlet udgiftsbehov baseret på 19 kriterier 6 demografiske kriterier (0-5 årige, 6-15 årige……) 13 socioøkonomiske og strukturelle kriterier, f.eks: –Basistillæg –Antal arbejdsløse –Antal enlige ældre –Antal skilte og separerede –Antal indvandrere –Rejsetidskriterium –Urbanitetskriterium –

Norge: Eksempler på nogle særlige forhold Kriterier: Basistillæg (1/n) Urbanitetskriteriet (n 1,2 ) Særlige tilskud: Indtægtsgarantitilskud Væksttilskud

Nogle overvejelser: Enkelhed contra høj forklaringsgrad (Potenser, logaritmer mv., hvis det bidrager til forklaringsgraden?) Stabilitet contra aktualitet (Indtægtsgaranti eller fuld tilpasning til ændrede forhold?) Anlægsudgifter i vækstkommuner (Væksttilskud eller lån?)

Sverige: Sektorvis opgørelse Udgiftsbehovet opgøres særskilt på 9 områder: Dagpasning af børn Grundskole inkl. børnehaveklasse Gymnasieskole Ældreomsorg Individ- og familieomsorg Børn med udenlandsk baggrund Befolkningsændringer Bebyggelsesstruktur Lønstruktur

Sverige: Eksempel på en delordning Dagpasning af børn: Aldersstruktur Forældrenes erhvervsfrekvens Skattegrundlag Befolkningstæthed

Nogle overvejelser Bør udligningen kun omfatte områder, der er obligatoriske for kommunen? Er en sektorvis udligning nemmere at forstå? Vil det sektorvise udgiftsbehov gribe ind i kommunalbestyrelsens prioriteringer? Er skattegrundlag et relevant udgiftsbehovskriterium?