Komparativ rapport ”Studerende i Norden – studiestøtte og økonomi”

Præsentationer af emnet: "Komparativ rapport ”Studerende i Norden – studiestøtte og økonomi”"— Præsentationens transcript:

1 Komparativ rapport ”Studerende i Norden – studiestøtte og økonomi”
Nordisk Studiestøttekonference ASIN Helsingør 31. maj 2018 Søren Lindgreen Jespersen, fuldmægtig, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Thomas Nielsen, fuldmægtig, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

2 Baggrund Opgaven: Komparativ kortlægning af studiestøtten i de nordiske lande. Udbygning af det årlige ASIN-notat ”Typiske maksimale støttebeløb i de nordiske lande”.

3 Formålet med rapporten
At fremstille de data vi har i en form, som gør lettere at foretage mere dækkende sammenligninger af studiestøtteniveauet i de nordiske lande. At udvikle et metodisk grundlag for mere retvisende sammenligninger af de nordiske studerendes økonomi ved at fremdrage ligheder og forskelle i landenes støtteordninger og ved at give et indtryk af de studerendes levegrundlag på tværs af landene. Udviklingen af en fælles database/Fact book.

4 Hvor langt er vi? Foreløbig udgave af rapporten som kan bruges internt i ASIN, og som kan bearbejdes på baggrund af konferencen. Rapporten bidrager med: En forståelse af at de rene støttebeløb skal ses i en kontekst. Det er ikke retvisende f.eks. kun at se på stipendiets størrelse. En klarere sammenligning af støtteniveauerne efter skat og i kombination med erhvervsarbejde. Et overblik over varigheden af studiestøtten samt de forskellige særlige tillæg og lån i landene. Sammenligning af de studerendes levegrundlag på baggrund af data fra den fælleseuropæiske spørgeskemaundersøgelse Eurostudent ( ).

5 Centrale pointer Støtteniveauerne i de nordiske lande er ret ens, når man tager forbehold for skatteforhold, lønindkomst og købekraft. Det maksimale støttebeløb i løbet af et studieår for studerende uden erhvervsarbejde er højest i Danmark og lavest i Finland og Åland. Stipendiet er ligeledes højest i Danmark. Ses der på stipendium og lønindkomst for 10 timers erhvervsarbejde om ugen efter skat er støtteniveauet ens i Danmark og Norge. Anvendes den fulde lånemulighed i kombination med stipendiet og lønindkomsten har Norge det højeste maksimale støtteniveau efter skat.

6 Korrigerer man for købekraft, er de studerendes indkomst fra studiestøtte og erhvervsarbejde højest i Sverige og Færøerne. De øvrige nordiske lande er på niveau. Støttemodtagere i Sverige, Norge, Finland og Island arbejder flere timer ved siden af studiet og har en højere lønindkomst end støttemodtagere i Danmark. Studieintensiviteten er højere i Danmark og Island. De studerende vurderer deres økonomiske situation som mere problematisk i Danmark, Norge og Island end i Sverige og Finland.

7 Maksimale støttebeløb for studerende uden erhvervsarbejde
Oplysninger for Finland i studieåret 2017/2018 er generelt medtaget i rapporten, idet Finland med virkning fra 1. august 2017 reformeret studiestøtten og bl.a. reduceret stipendieandelen til fordel fralåneandelen.

8

9 Støttens størrelse og sammensætning
Stipendiets andel af studiestøtten, efter skat, pct., 2017 Danmark Sverige Norge Finland Finland 2018 Island Grønland Færøerne Åland 63 28 40 57 82 36

10

11  Tabel 4 Maksimalt antal måneder med studiestøtte i uddannelsen og i den overordnede støtteperiode Danmark Sverige Norge Finland Island Grønland Færøerne Åland Antal mdr. med støtte i uddannelsen 82 60 65,25  484) 63 70 55 Antal mdr. med støtte i den overordnede støtteperiode 87,25  545) 72

12 Tabel 5 Maksimalt stipendium og lån til en kandidatuddannelse normeret til 5 år for studerende uden erhvervsarbejde, efter skat, DKK Maksimalt stipendium Maksimalt lån I alt Danmark Støtteperiode 70 mdr. (6 år) 82 mdr. (7 år) Støttebeløb ) Indeks 100 Sverige 240 uger (60 mdr. 6 år) 35 108 68 Norge 63,5 mdr. (6 år) 57 105 79 Finland 50 mdr. (5 år) 64 mdr. (7 år) 53 48 51 Finland 2018 48 mdr. (5 år) 89.458 24 75 47 Island 7 år 222 Grønland ) 87 30 61 Færøerne 63 67 65 Åland 55 mdr. (6 år) 32 71 49

13 Tabel 6 Maksimalt stipendium og lån til videregående uddannelse samlet set for studerende uden erhvervsarbejde, efter skat, DKK Maksimalt stipendium Maksimalt lån I alt Danmark Støtteperiode 70 mdr. (6 år) 82 mdr. (7 år) Støttebeløb ) Indeks 100 Sverige 240 uger (60 mdr, 6 år) 35 108 68 Norge 85,5 mdr. (8 år) 85,5 mdr. (8 år)8 år 77 141 106 Finland 64 mdr. (7 år)  64 mdr. (7 år) 62 65 Finland 2018 54 mdr. (6 år) 27 85 53 Island 72 mdr. (8 år) 253 114 Grønland ) 102 30 Færøerne 70 mdr. (6 år ) 63 67 Åland 55 mdr. (6 år) 55 mdr. (6 år)  55 mdr. (6 år) 32 71 49

14

15 Maksimale støttebeløb for studerende med erhvervsarbejde
Tabel 7 Maksimale støttebeløb for studerende med 10 timers erhvervsarbejde ugentligt, efter skat, DKK, 20171) Danmark Sverige Norge Finland Finland 2018 Island Grønland Færøerne Åland Stipendium efter skat 63.265 22.042 34.871 36.020 16.773 56.400 44.965 19.812 Lønindkomst efter skat 40.242 60.649 64.295 38.971 42.376 49.986 - 60.171 51.736 Indeks 100 151 160 97 105 124 150 129 Samlet indkomst efter skat (stipendium og løn) 82.691 99.166 74.991 59.149 71.548 80 96 72 57 48 54 102 69 Muligt lån 36.746 55.477 52.307 26.764 43.553 97.815 12.000 26.609 35.663 Studiestøtte i alt 77.519 87.178 62.784 60.326 68.400 71.574 55.475 78 87 63 60 98 68 55 Samlet studiestøtte og lønindkomst 99 108 73 94 76

16 Der er altså en vis udligning af de studerendes indkomst efter skat, når de arbejder ved siden af studiet.

17 Købekraftskorrigering for studerende med erhvervsarbejde
Tabel 8 Studerendes indkomst i pct. af industriarbejders årsløn, 10 timers erhvervsarbejde ugentligt, efter skat, 2017 Danmark Sverige Norge Finland Finland 2018 Island Færøerne Åland Stipendium 24 10 11 19 8 22 lønindkomst efter skat 15 27 21 20 29 Samlet indkomst efter skat (stipendium og løn) 38 36 32 39 30 50 Lån 14 17 37 13 Studiestøtte og lønindkomst i alt 52 61 49 53 51 56 63 46

18 Indkomst- og formuegrænser
Overordnede betragtninger Indkomstgrænserne er overordnet bestemt ud fra mængden af studiestøtte modtaget, herunder stipendium og evt. lån Indkomstgrænserne ligger i Danmark, Sverige og Norge på nogenlunde samme niveau Indkomstgrænserne ligger i Finland og Island på nogenlunde på niveau Åland ligger omtrent mellem de ovenstående grænser, mens Færøerne har en forholdsmæssigt høj indkomstgrænse Grønland har som de eneste ingen regler for indkomstgrænser, mens Norge som de eneste har eneste har en formuegrænse

19 Indkomst- og formuegrænser
Danmark: kr. Sverige: kr. Norge: kr. (+ formuegrænse på kr.) Finland: kr. Island: kr. Færøerne: kr. Grønland: Ingen Åland: kr. Årlig indkomstgrænse for studerende, der Modtager kun ordinært stipendium og/eller lån Modtager studiestøtte i alle (eller højest mulige antal) måneder i året Er udeboende Ikke har børn Ikke har forhøjet grænse som følge af eks. modtagelse af studielegat (danske regler) Som udgangspunkt al positiv personlig indkomst, positiv kapital- og aktieindkomst, men fratrukket evt. arbejdsmarkedsbidrag og skattepligtigt stipendium. Forbehold Island inddrager ikke kapital- og aktieindkomst

20 Indkomst- og formuegrænser
Overvejelser Regler for indkomst- og formuegrænser må formodes at påvirke adfærd, herunder studieintensitet Island er i den sammenhæng interessant ved at være dem, der arbejder mest, mens de har en stadigvæk har en høj studieintensitet

21 Indkomst- og formuegrænser
Danmark: kr. Sverige: kr. Norge: kr. (+ formuegrænse på kr.) Finland: kr. Island: kr. Færøerne: kr. Grønland: Ingen Åland: kr. Årlig indkomstgrænse for studerende, der Modtager kun ordinært stipendium og/eller lån Modtager studiestøtte i alle (eller højest mulige antal) måneder i året Er udeboende Ikke har børn Ikke har forhøjet grænse som følge af eks. modtagelse af studielegat (danske regler) Som udgangspunkt al positiv personlig indkomst, positiv kapital- og aktieindkomst, men fratrukket evt. arbejdsmarkedsbidrag og skattepligtigt stipendium. Forbehold Island inddrager ikke kapital- og aktieindkomst

22 Støttemodtagere fordelt på indkomstintervaller i pct
Støttemodtagere fordelt på indkomstintervaller i pct. af samlet antal støttemodtagere, videregående uddannelse, før skat, DKK, 2016. Danmark Sverige Norge Finland Island1) Årlig indkomst Pct. Akk. Fra 0 til 999 kr. 18,9 100 10,4 7,3 100  10,6 5,3 Fra 1000 kr. til kr. 19,9 81,1 9,7 89,5 15,1 92,7  14,6 89,5  6,1 94,7  Fra kr. til kr. 17,0 61,2 79,8 20,3 77,6  18,2 74,9  12,5 88,6  Fra kr. til kr. 16,0 44,2 19,3 65,2 17,3 57,3  17,2 56,7  21,4 76,1  Fra kr. til kr. 28,2 15,0 45,9 12,9 40  13,4 39,5  20,2 54,7  Fra kr. til kr. 7,9 15,7 30,9 8,8 27,1  8,5 26,1  14,7 34,5  Fra kr. til kr. 4,7 7,8 7,0 5,9 18,3  5,8 17,6  8,6 19,8  Fra kr. til kr. 1,6 3,1 4,8 13,5 3,5 12,4  3,9 11,8  11,2  Fra kr. til kr. 0,6 1,5 3,2 8,7 2,1 8,9  2,6 7,9  2,7 6,5  Fra kr. til kr. 0,3 0,9 1,9 5,5 1,4 6,8  1,7 5,3  3,8  Fra kr. til kr. 0,2 1,1 3,6 1,0 5,4  3,6  2,2  Mere end kr. 0,4 2,5 4,4 4,4  2,5  1,3 1,3  I alt, pct. 0  Antal støttemodtagere 3.583 Gennemsnitlig indkomst kr. kr. kr. kr. kr. Medianindkomst kr. kr. kr. kr. kr. Min. 10 timers arbejde

23 Arbejdstimer i undervisningsperioden
Studerendes egen oplysning om gennemsnitlige antal arbejdstimer om ugen i undervisningsperioden, kun studerende med fast job eller i lønnet praktik, udeboende, pct., 2016 Danmark Sverige Norge Finland Island 1 - 5 timer om ugen 8,1 6,8 4,8 - 2,5 6- 10 timer om ugen 33,2 15,5 16,8 10,6 timer om ugen 31,3 7,9 16,5 10,8 timer om ugen 17,9 13 15 15,2 Mere end 20 timer om ugen 9,4 56,8 47 61 100 Eurostudent-oplysningerne om de studerendes arbejdstimer flugter med oplysningerne fra indkomstkontrollen. Kun studerende som er i fast arbejde. Man kan diskutere robustheden i tallene, men sammenholdt med indkomstkontrollen tyder det på væsentlige forskelle på, hvor meget man arbejder.

24 Der er også store forskelle, når vi ser på gennemsnittet for studerende, som har haft erhvervsarbejde i løbet af året, uden at det var fast arbejde. Gennemsnitligt antal arbejdstimer ugentligt for studerende på videregående uddannelser, udeboende, 2016 Danmark Sverige Norge Island Gennemsnitligt antal arbejdstimer 13.9 25.2 23 25.7 Median 12 25 20 24 I

25 Studieintensitet iflg. Eurostudent
27pct. Med en lav studieintensitet (0-20 timer/ugen) i Sverige. Det kan dog skyldes deltidsstudier. Finland og Norge har dobbelt så mange studerende med lav studieintensitet som Danmark. Figuren viser de studerendes egen vurdering af, hvor mange timer de i gennemsnit bruger på deres uddannelse om ugen. Lav studieintensitet = 0-20 timer/ugen Medium intensitet = timer /ugen Høj intensitet = timer /ugen.

26 De studerendes indkomst iflg. Eurostudent.
Studerendes egen vurdering af gennemsnitlige månedlige indkomst, udeboende, efter skat, DKK, 2016 Danmark Sverige Norge Finland Island Økonomisk støtte fra familie, partner/ægtefælle eller lignende i form af betalte udgifter 1.491 1.263 1.126 1.345 4.116 Økonomisk støtte fra familie, partner/ægtefælle eller lignende i form af direkte støtte 617 797 830 1.221 3.189 National offentlig studiestøtte, lån 602 2.974 4.732 691 3.565 National offentlig studiestøtte, stipendier 4.715 1.552 59 2.105 67 Offentlig eller privat studiestøtte fra andre lande end værtsland samt fra internationale enheder (eksempelvis EU) 85 205 29 172 68 Løn fra nuværende job 1.923 3.298 5.739 3.785 7.218 Løn fra tidligere job (eksempelvis opsparing) 491 412 1.524 Anden offentlig støtte (boligstøtte, børnepenge, mv.) 213 236 455 784 621 Anden privat (studie-)støtte, som ej skal tilbagebetales (fonde, legater mv.) 73 154 173 78 147 Anden privat (studie-)støtte, som skal tilbagebetales (eksempelvis private lån) 33 57 38 120 314 I alt gennemsnitlig månedlig indkomst 9.924 11.027 13.591 10.992 20.830 Tabel 13 Studerendes egen vurdering af gennemsnitlige månedlige indkomst, udeboende, efter skat, DKK, 2016 De studerendes indkomst iflg. Eurostudent. Det norske stipendium er kunstigt lav her, det må være fordi der ikke er taget høje for konverteringen af omgøringslånet. Elles er det mest relevante, at omfanget af erhvervsarbejde er mindre i Danmark, og det slår igennem i de samlede indkomster, så de har mindre at lave for.

27 De studerendes indkomst iflg. Eurostudent
De studerendes vurdering af egen gennemsnitlig månedlige indkomst efter skat i pct. i 2016. I Island udgør støtte fra familie mv. 35 pct. af deres indkomst mod 14 pct. i Norge I Finland udgør udgør anden offentlig støtte 7 pct. (selvom bostädstillægget var en del af stipendiet i 2016)

28 Lån Omkostninger for studielån, DKK, rentesatser 2017 Danmark Sverige Norge2) Finland3) Island Studielån Renteomkostninger i studietiden 12.660 850 1.581 Renteomkostninger under tilbagebetalingsperioden på 7 år 4.164 1.195 8.664 2.032 4.994 Renteomkostninger i alt 16.824 2.045 3.645 Samlet Det er relativt dyrt at optage studielån i Danmark, men der er heller ikke så stor en andel der gør det. Der meget få med studielån i Færøerne. Andelen af støttemodtagere der fik studielån, videregående uddannelse, pct., 20171) Danmark Sverige Norge Finland Island Færøerne Åland Andel lånemodtagere 34 77 962) 53 50 9 52

29 Særlige stipendietillæg og supplerende lånemuligheder
Generelle betragtninger Gennemgående særlige støtteformer Forskelle og ligheder Støtteformer uden for uddannelsesstøttesystemet

30 jkjksa

31 jkjksa

32 Særlige stipendietillæg og supplerende lånemuligheder
Generelle betragtninger Særlige støtte til forsørgere og til betaling af undervisningsafgift til hel uddannelse i udlandet er gennemgående Særlige tillæg i Danmark og Norge er overvejende stipendier, mens de overvejende grad i Sverige er mulige at låne Finlands studiestøttesystem yder tillæg til forsørgere og supplerende lån til studerende i udland Island har ingen særlige stipendier, men mange supplerende lånemuligheder

33 Særlige stipendietillæg og supplerende lånemuligheder for forsørgere
Forsørgertillæg De forskellige forsørgertillæg er bundet op på den studerendes status, herunder status som forsørger, enlig forsørger og forsørger, der bor sammen med en anden modtager af studiestøtte Der er forholdsmæssig stor forskel på forsørgertillæggets størrelse, som kan spænde fra alt mellem 114 kr. om ugen til kr. om måneden.

34 Gældende regler for tildeling af forsørgertillæg og lån til forsørgere
Danmark: Satserne for stipendietillæg og supplerende lånemuligheder for forsørgere er faste satser Sverige: Støtten reguleres på baggrund af antal børn og studieintensitet Norge: Støtten reguleres på baggrund af antal børn og den studerendes samt eventuelle ægtefælle/samlevers samlede indtægt Finland: Der ydes et fast tillæg uanset antal børn og forsørgerstatus Island: Island tilbyder et tillægslån per barn, supplerende lån til boligomkostninger samt en forhøjet lånesats for enlige forsørgere

35 Indirekte støtteformer uden for studiestøttesystemet
Eksempler på indirekte støtte kan være Pensionsbidrag ’Rehabiliteringsstöd’ Boligstøtte Rabat til transport

36 Rådighedsbeløb iflg. Eurostudent
Tabel 23 Studerendes egen vurdering af samlede månedlige leveomkostninger og indtægter, udeboende, DKK, 2016 Rådighedsbeløbet er lavest i Danmark og højest i Island. Det hænger sammen med, hvor meget de studerende arbejder. Boligudgifter og udgifter til boliglån er lavest i Sverige og Finland og højest i Norge og Island. Der er dog ikke markant forskel på Sverige, Danmark og Island. Danmark Sverige Norge Finland Island Samlede månedlige leveomkostninger 8.626 8.368 10.955 7.936 16.936 Samlede månedlige indtægter 9.924 11.027 13.591 10.992 20.830 Månedligt rådighedsbeløb ud over faste leveomkostninger 1.298 2.659 2.636 3.056 3.894

37 Studerendes egen vurdering af nuværende økonomiske situation, udeboende, pct., 2016
Studerende i Island vurderer deres økonomiske situation som mest problematisk på trods af det højeste rådighedsbeløb. Måske mentalt pga. låneordningen? i Danmark og Norge vurderer de studerende deres økonomiske som mere problematisk end de studerende i Sverige og Finland.

38 Rådighedsbeløb for studerende med maksimalt støttebeløb og erhvervsarbejde (10 timer/ugen)
Samlet rådighedsbeløb for studerende med maksimalt støttebeløb, udeboende, efter skat, DKK, 2016/2017 Danmark Sverige Norge Finland Island Stipendium og lønindkomst (10 timer/ugen) 82.691 99.166 74.991 49.986 Årlige leveomkostninger (Eurostudent) 95.232 I alt, årligt rådighedsbeløb uden studielån -5 Samlet maksimal studiestøtte og lønindkomst (10 timer/ugen) I alt, årligt rådighedsbeløb med studielån 36.741 37.752 20.013 6.523 Indeks 100 103 54 18 -151 Årligt rådighedsbeløb med studielån i pct. af industriarbejders årsløn efter skat 14 17 6 3 -21

39 En konklusion? Støtteniveauerne i de nordiske lande er ret ens, når man tager forbehold for skatteforhold, lønindkomst og købekraft.

40 Kommentarer eller spørgsmål?