Tek-Nat BÅ - ST + ED - E051 Strukturering Dagens program: Introduktion til metodelære Strukturering og måleskalaer

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E052 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde videnskabeligt dvs. på en sådan måde at jeres resultater har en høj grad af pålidelighed og kan stå for en kritisk granskning af andre videnskabsfolk

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E053 HVAD er ’metode’? ”Planmæssig fremgangsmåde; systematisk måde at indsamle og bearbejde data på” (Gyldendal Psykologisk pædagogisk ordbog 1997) Mere udførligt er en ’metode’ en formuleret fremgangsmåde, struktureret i faser og begrundet og dokumenteret i hele forløbet. I dag bliver I præsenteret for 3 metoder: klassificering, strukturering og etablering af måleskala. Næste gang taler vi om modellering

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E054 HVAD er ’metode’? Kvantitative metoder Undersøgelsesområdet er et objekt Data er objektivt målbare Resultater på numeriske form Kvalitative metoder Undersøgelsesområdet er et subjekt Data er subjektivt prægede (af subjektet) Resultater på sproglig form I har allerede hørt om kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i TMS!!!

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E055 HVORFOR metodelære? Fordi I skal lære at arbejde videnskabeligt! Nøgleordene er ’orden’ og ’præcision’!!

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E056 Strukturering og måleskalaer Indhold: 1.Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet 2.Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 3.Gruppeopgave 1: Struktur og måleskalaer i jeres projekt

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E057 Strukturering og måleskalaer Mine læringsmål: Efter dette mm skulle du gerne være i stand til at Gennemføre en klar og meningsfyldt strukturering af jeres projektarbejde, grafisk eller på anden form, overordnet og i detaljen Definere præcist de væsentligste begreber i jeres projektarbejde

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E058 Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet 1.To summeopgaver 2.Om klassifikation 3.En struktureringsopgave med fremlæggelse 4.Om strukturering 5.Mere om strukturer

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E059 To summeopgaver:

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0510 Disse er LUM’er Disse er ikke LUM’er Hvilke af disse er LUM’er?

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E Disse er GLIFFAHUMPH’er: Disse er ikke GLIFFAHUMPH’er: Hvilke af disse er GLIFFAHUMPH’er? 5

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0512 Om klassifikation Klassifikation er en metode med 4 faser: Identificere begreber/elementer Navngive begreber/elementer Definere begreber/elementer Indordne i klasser efter fælles kendemærker … bruges til at etablere orden og overblik over viden (og manglende viden).

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0513

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0514

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0515 Om struktur

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0516 Hvad er struktur? Fra TMS-kurset: Struktur kan defineres som en STABIL ORDNING af ELEMENTER indenfor en HELHED JEH

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0517 digital Dynamisk lagerallokering brænde Refresh time User interface svartid Power supply dataflowdiagram datapakke kravspecifikation design program datastrukturer Algorithms Sorter træ Kædet liste tabel træ

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E min. summemøde om strukturering Opgave: Lav en struktur, dvs. en (stabil) ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed – vær parat til at fremlægge jeres resultat. Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk – men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen.

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0519 PAUSE

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0520 Plenum fremlæggelse af jeres strukturer …

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0521 Struktur - 1 digital Ordnende princip: Farve Eventuelt struktureringsprincip: Regnbuens farver User interface design datastrukturer dataflowdiagram Dynamisk lagerallokering tabel Sorter træ

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0522 Struktur - 2 Ordnende princip: Grammatik Udsagnsord:Navneord:Tillægsord: tabel træ brænde Dynamisk digital

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0523 Struktur - 3 digital Ordnende princip: Alfabetisk brænde Algorithms datastrukturer dataflowdiagram Dynamisk lagerallokering datapakke

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0524 Struktur - 4 Ordnende princip: Sprog Engelsk:Dansk: Algorithms User interface Power supply Refresh time svartid træ kravspecifikation

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0525 Struktur - 5 kravspecifikation design Strukturerende princip: Flow/ sekventielt forløb

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0526 Struktur - 6 Strukturerende princip: Hierarkisk Algorithms trætabel program Kædet liste datastrukturer Sorter træ Lav

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0527 Et par eksempler på sekventielle strukturer

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0528 Her er det processer … og her er det komponenter

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0529 Flowdiagram – et eksempel

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0530..og et eksempel på hierarkisk struktur

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0531 Om strukturering Strukturering er en metode med 5 faser: Identificere begreber/elementer Navngive begreber/elementer Definere begreber/elementer Indordne i klasser efter fælles kendemærker Ordne klasser efter et ordnende princip (struktureringsprincip) … bruges til at etablere orden, overblik og sammenhæng mellem klasser. Klassifi- kation

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0532 Struktureringsprincipper Stigende talværdier (talsystemet) Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen) Kronologisk rækkefølge (kongerækken) Sekventiel rækkefølge (flow diagram) Hierarkisk opbygning Top-down Bottom-up

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0533..og et par andre eksempler Kan du finde fejlene?

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0534 Kan du finde fejlene?

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0535 HUSK: Elementer på samme niveau skal være af samme karakter Det strukturerende princip skal anvendes konsekvent Der findes ingen ’rigtige’ strukturer – kun (mere eller mindre) formålstjenlige En struktur er opbygget ud fra den viden I har lige nu – den kan ændres!! Når I har lavet en (konsekvent) struktur, kan andre gennemskue og overveje den selv

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0536 Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 1.HVAD er måling? 2.HVORFOR måle? 3.HVORDAN lave måleskalaer? a)Nominalskala b)Ordinalskala c)Intervalskala d)Ratioskala

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0537 HVAD er ’måling’? ’Måling’: at sammenligne ’noget’ med ’noget andet’ – og måleskalaen er dette ’noget andet’, som muliggør måling ’Måling’ er en metode med 3 faser: 1.Etablering af måleskala 2.Formulering af målemetode 3.Anvendelse af måleskala i overensstemmelse med den formulerede målemetode I dag snakker vi kun om etablering af måleskalaer – ikke om målemetoder og målinger!

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0538 HVORFOR måle? Måling er en struktureret måde at frembringe/indsamle så præcis empirisk viden om virkeligheden som muligt Måleskalaer anvendes til at skabe præcision i projektarbejdet … og præcision er et krav til videnskabeligt arbejde!

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0539 HVORDAN etablere måleskalaer? 4 typer af måleskalaer: Nominalskala Ordinalskala Intervalskala Ratioskala Kvalitativ, ikke-metrisk Kvantitativ, metrisk Fra simplest til mest kompliceret

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0540 Nominalskala At etablere en nominalskala er en metode med 3 faser: 1.Identificere fænomener og/eller begreber 2.Navngive fænomener/begreber (derfor ’nominal’: vedr. navn) 3.Definere fænomener/begreber I genkender de 3 første faser fra ’klassifikation’!

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0541 Nominalskala- eks Mosebog, 1. kap. 1 Skabelseshistorien I begyndelsen, da Gud skabte himmelen og jorden, …. og han adskilte lyset fra mørket. Efter at lyset havde skinnet, blev det mørkt igen; og Gud kaldte lyset dag og mørket nat. Dette var den første dag. … Dernæst sagde Gud: »Lad vandene under himmelhvælvingen samle sig, så det tørre land stiger frem!« Det skete, som Gud havde sagt. Det tørre land kaldte han jord, vandet kaldte han hav;

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0542 Nominalskala – andre eks. Hankøn – hunkøn Varm – kold Definition af begrebet ’bæredygtighed’ En ordliste (også kaldet en nomenklaturliste) er en nominalskala I jeres projektarbejde er den væsentligste brug af nominalskalaer, at I klart definerer de begreber, I arbejder med.

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0543 Ordinalskala At etablere en ordinalskala er en metode med 4 faser: 1.Identificere fænomener og/eller begreber 2.Navngive fænomener/begreber 3.Definere fænomener/begreber 4.Rangordne fænomener/begreber (derfor ordinal: angiver rækkefølge; rangordning) Nominal- skalaen

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0544 Ordinalskala – et eks. Varmest – varmere –varm – kold – koldere- koldest I jeres projektarbejde kan I få brug for ordinalskalaer f.eks. i forbindelse med spørgeskemaer.

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0545 Intervalskala En intervalskala er en ordinalskala udbygget med en måleenhed og en måleregel En intervalskala har et arbitrært nulpunkt

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0546 Intervalskala – eks. Celsius- og Fahrenheitskalaerne er intervalskalaer for temperaturmåling De afviger fra hinanden mht. måleenhed (1 o C ~ 1,8 o F) og nulpunkt (0 o C ~ 32 o F)

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0547 Ratioskala En ratioskala er en intervalskala med den egenskab, at nulpunktet er absolut, dvs. det kan ikke vælges arbitrært

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0548 Ratioskala – eks. Kelvinskalaen er en ratioskala for temperatur Nulpunktet er det absolutte nulpunkt, dvs. 0 o K ~ o C

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0549 HUSK: Kvalitative måleskalaer er en forudsætning for kvantitative måleskalaer Fremmedordbøger etc. er brugbare i forbindelse med definitioner Kvalitative måleskalaer er I som oftest nødt til selv at lave Kvantitative måleskalaer vil som oftest allerede være etablerede indenfor jeres fagområde

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0550 Gruppeopgave 1 Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent Definér de væsentligste begreber i jeres projektarbejde – påbegynd en ordliste. 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:30

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0551 Fremlæggelse af gruppeopgave 1.Gr. B1xx 2.Gr. C2xx

Tek-Nat BÅ - ST + ED - E0552..det var alt for i dag!