Mini konfirmander Skabelsen.

Præsentationer af emnet: "Mini konfirmander Skabelsen."— Præsentationens transcript:

1 Mini konfirmander Skabelsen

2 Vi skal i dag høre om skabelsen
Vi skal i dag høre om skabelsen. Vi skal høre, hvad Bibelen lærer os om dengang Gud skabte alting. Først var der ikke noget, slet ingenting. Så gik Gud i gang med at arbejde. Han brugte ikke sine hænder eller maskiner af nogen slags. Han talte bare. Han sagde

3 Jeg ku’ godt tænke mig noget LYS – og så var der lys
Jeg ku’ godt tænke mig noget LYS – og så var der lys. Klarere end en sommermorgen eller tusind julelys. Gud talte igen – han sagde

4 HIMMEL. Jeg vil gerne have noget himmel.

5 og noget vand nedenunder. Og ganske rigtigt, der var det
og noget vand nedenunder. Og ganske rigtigt, der var det. Den klarer lyseblå himmel foroven og den mørkeblå hav forneden.

6 Jord, det var hvad Gud derefter sagde, klart og bestemt, fordi han mente det. Og de blå vande delte sig, og tørt land dukkede op, her og der og rundt i verden. Vi mangler noget farve, sagde Gud.

7 Og skælvende af spænding kriblede grønne ting op af den mørke jord og foldede sig ud med blomster i mange farver

8 både røde

9 og gule

10 og der kom træer

11 og palmer, lange og slanke.
Så råbte Gud

12 dag - solskin

13 som lyser så flot om aftenen

14 nat – måneskin

15 og stjerner, som skinner klart på himlen.
Og der var de så, alle stjernerne, sol og måne – så det blev morgen og aften, sommer og vinter. Derefter råbte Gud til himlen, som om han regnede med et svar

16 kom frem, alt hvad der flyver, og de kom gennem skyerne, de fløj højt oppe,

17 eller de stod på jorden med hele deres farvepragt.

18 da var både blå

19 og hvide

20 og gule.

21 Kom frem, alt hvad der plasker i vandet. Og fyldtes havet med fisk

22 i mange flotte farver og mønstre

23 frygtindgydende

24 og sjove.

25 Kom frem alle dyr på landjorden – både store

26 og mindre og de der

27 hopper og dem der er

28 høje.

29 Så talte Gud igen – mand og kvinde, sagde han, som om det var navnene på hans bedste venner.

30 Og frem kom Adam og Eva, for at glæde sig over alt det, som Gud havde skabt. For at passe på det for ham. Og for at tale med ham.

31 Det er sådan, det bør være, sagde Gud, det her, det er godt
Det er sådan, det bør være, sagde Gud, det her, det er godt. Og så hvilede han sig.