Studieordninger Fra en pædagogisk synsvinkel. OBE og CBE og hjælp-hjælp… logisk-rationel  Kvalifikationsbeskrivelser med viden, færdigheder og kompetencer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Læring i Multikulturelle Kontekster
Pia Koustrup, adjunkt. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Struktur: ”Quiz og byt”
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG
Hvilken forskel skaber mest værdi for brugerne?
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Undervisningsplanlægning
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Undervisers hjemmeside som læringsplatform Presenteret af Johnni Olsen, underviser i samfundsvidenskab på socialrådgiveruddannelsen i UCSJ, Nykøbing F.,
Case didaktik? Hvordan udvikles kompetence til at handle…. Agenda:
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Velkommen til Campus Roskilde
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering
Viden, læring og progression
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
”Hvordan kunne vi også arbejde med teksterne?”
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Kompetanseutvikling av voksenlæreren 1 Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon.
Velkommen til Campus Roskilde Studieaktiviteter 2010 – 2011.
Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM.
Pædagogisk brug af test – Et systematisk review
- Gør jeg det godt nok som leder. - Gør mine ledere det godt nok
Lærermiddelkultur(er)?
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET Den internationale forskning Om strategier, der styrker relationen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelser.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Workshop 1: Ideudvikling og problemformulering Sarah m. L. Krøtel
Opfølgning - Dublin 26. August 2010 Produktion af Fælles præsentationsmaterialer.
Program - ICDP International Childhood Development Program
Inquiry Based Science Education - IBSE
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Workshop 1 d. 9/ Humaniora Gry Sandholm Jensen
Eksamen psykologi synopsis synopsiseksamen 2013.
God læring God undervisning
Læring, kommunikation og samarbejde
Nordisk lærerutdanning - en komparativ gjennomgang
Individet i gruppen Mine læringsmål
Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014
Målstyret læringsreform
Fra novice .. imod ekspert!
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
UniEngelsk Modulet Engelsk i den moderne verden Weekendseminar august.
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Udvalg for professionsspor
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Nye veje for bibliotekets brugeruddannelse Fra Bologna til Hammerfest - dansk fra sidelinjen Oslo 6.april06 Tina Pipa Koordinator for Brugeruddannelse.
LÆRING, DER SES!.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 23. AUGUST 2016ADJUNKT HANNE BALSBY THINGHOLM AARHUS UNIVERSITET AU ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING ‘ACTIVE.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Synlig læring i praksis Workshop på konference Lise Mayland, Impact Uddannelse.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Formativ vurdering i undervisningen.
Problem- and play- based Learning
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Infomøde om synteseopgaven
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Observations-informeret lærersamarbejde og undervisningskvalitet
Præsentationens transcript:

Studieordninger Fra en pædagogisk synsvinkel

OBE og CBE og hjælp-hjælp… logisk-rationel  Kvalifikationsbeskrivelser med viden, færdigheder og kompetencer  Undervisningsevaluerings- systemer  Blueprinting og alignment  ECTS-points  Kvalitetssikring, accountability og akkreditering  Eddi og STADS og Blackboard og … kompleks-relationel  Dannelse, personlige holdning og kritisk tankegang  Feedback, supervision og vejledning  Læringsforudsætninger  Læreprocesser og læringsaktiviteter  Professionalisme  Undervisningskontekst og indhold  Underviser-studerende- relationer

Skift fra pensum til målstyring  Problemerne  Svulmende pensum  Udenadslære  Håber at opnå  Prioritering  Dybdelæring Stof Indhold Pensum MÅL Stof Bologna-processen

Det hele begyndte med…

Læringsmål og de studerendes observerbare adfærd!  Tyler (fra 1949 og frem)  Læringsmål = learning objectives  Udtrykkes som, hvad den studerende skal kunne  Eksplicitte læringsmål er basis for undervisning og prøver  Bloom (fra 1956 og frem)  Mestring = mastery learning  Taksonomiserede læringsmål (forstå, anvende, analysere, evaluere, skabe)  Mager (fra 1970 og frem)  Mål-middel-pædagogik = instructional design

Igen afsæt i en russisk hund

Men så kom…

Ud med hunde og behaviorisme  Ind med  Experimentel læring  Projekt-pædagogik  Problem-baseret læring  Case-baseret læring  Team-baseret læring  Stenhouse (fra 1975 og frem)  Erfaringsbaseret læring med vægt på affektive, sociale, kulturelle, æstetiske og etiske aspekter  Education >< training

Men: New Public Management og ind med hundene igen…  Spady (fra 1980 og frem) genopdagede behaviorismen og pustede liv i ‘målstyring’ gennem Outcome-Based Education (OBE)  I 1990’er tog lægeuddannelserne globalt CBE / OBE til sig – i 2010 erklæret Golden Standard i Carnegie Foundation’s Flexner Report  Forskellen på OBE og CBE er den samme, man siger primært OBE i Europa/Asien og CBE i USA/Canada…

Outcome-based education 1.Eksplicitte læringsmål  Designes ned fra ‘exit outcomes’ til kursusmål  Udtrykker hvad den studerende KAN  Taksonomiserede (fx efter SOLO taksonomien, se næste)  Kommunikeres tydeligt til alle undervisere og studerende 2.Læringsmålene bestemmer entydigt valg af  Prøveform og prøveindhold  Undervisningsform og undervisningsindhold  = aligment

Eksplicitte læringsmål  SOLO taksonomien Enkeltstrukturel Flerstrukturel Relationel Abstrakt Nævne Definere Markere Beregne Beskrive Skitsere Forklare Analysere Anvende Diskutere Vurdere Forske

Virker det så, de der mål? Case Lægeuddannelserne 1.Et review fra 1999 viste ingen effekt overhovedet! 2.Kæmpesøgning i de store databaser (kaldet et systematisk review) hits på relevante publikationer 4.Læse, læse, læse og sortere… 5.Kun 8 (otte) studier kunne inkluderes, suk 6.Konklusion: Det ved vi ikke rigtig… ‘Aktiverende’ lærere bliver måske hæmmet af en målbeskrivelse (1 interview studie) Nogle studerende kan lide at have klare mål, bruger dem til at forberede sig til timerne og får højere selvtillid af en målbeskrivelse (6 svage studier) Kun 1/3 af de studerende bruger målene til prøveforberedelse og dem, der gør, scorer middelmådigt til eksamen (1 stærkt studie)

Referencen til ovenstående: Morcke, Dornan, Eika. Outcome (competency) based education: an exploration of its origins, theoretical basis, and empirical evidence. Advances in Health Sciences Education (2013) 18: Konklusion: Svag evidensbase bag læringsmål og OBE Læringsmål kan bruges til at definere nødvendig viden og færdigheder, samt blueprinte prøver heri

Outcome-based education (2) 1.Eksplicitte læringsmål på AU  Designes ned fra ‘exit outcomes’ til kursusmål √  Udtrykker hvad den studerende KAN √  Taksonomiserede (fx efter SOLO taksonomien) √  Kommunikeres tydeligt til alle undervisere og studerende ? 2.Læringsmålene bestemmer entydigt valg af  Prøveform og prøveindhold ?  Undervisningsform og undervisningsindhold ?  = alignment?

De store problemer i OBE/CBE  OBE udspringer af en ‘produktionsdiskurs’ med krav til hurtig, billig og standardiseret uddannelse  Hvad med humanisme, altruisme, professionalisme, dannelse, emotioner, tvetydighed, kompleksitet, nysgerrighed, innovation, livslang læring?  Hvad med excellence? Når ‘godt nok ikke er godt nok’?  HVOR ER UNDERVISERNE OG DE STUDERENDE I OBE? De er objekter for regulering, akkreditering osv… Modbølgen er derfor i gang igen, igen, igen

Afrunding  Hvad tager du med dig fra workshoppen?  Brug et par minutter på at notere en eller flere pointer ned, som du vil tage med til opsamlingen.