Sæt det rigtige hold. v. Sofie Mørch Ravn

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skabelse af dialogiske rum ”
Advertisements

Workshop for tovholdere den 05. december 2013
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Workshop almene boligdage
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Psykoedukation til unge i OPUS
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
Samarbejde med brugerne – konflikthåndtering og den gode relation Træf om Mening i arbejdet 2011 Julie Gredal og Ida Bering 13. Januar 2011.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Diagnosing © 2000 The Ken Blanchard Companies • Do not duplicate • Item# • V
Strategi Workshop – AGWAPLAN 4. maj 2006
En konflikthåndterende kultur
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Her gennemgås tre af de mest anerkendte
Oplæg om konflikthåndtering
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Belbins teamroller Procesretning Formand Igangsætter Organisator
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
… og hvad hvis krisen medfører opsigelser? HR kommunikation i.
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Hippokrates 4 temperamentstyper Følelsesmæssig stabilitet Beskrivelse af lav rangering Primære faktorer Beskrivelse af høj rangering Kold, reserveret,
Kompetencegrupper i Danske Bank’s Koncernkundelinje Kompetenceudvikling i en hektisk hverdag v/Sannie Friis.
Maskulinitet.
Læring i et vejledningsperspektiv
Søren Viemose Konflikter i hverdagen Forhandling i samarbejde
Definitionen på en konflikt
Program - ICDP International Childhood Development Program
Vejlederens kommunikation
LEDEREN SOM FORANDRINGSAGENT OG STRATEGISK KOMMUNIKATOR
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Gruppeudviklingssamtaler
Konflikthåndtering – sammen med brugerne
Thomas profiler Profilanalyser D I S C
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Ledelse og kollega-adfærd
Selvværdsbaseret ledelse og gruppeprocesser.
Talentudviklerens dilemma
Arbejdsmiljø- og personalekonsulent Dennis Calender Behovsafklaring / rekruttering  Hvilken kategori ansat kan dække behovet  Hvis man ikke kan få den.
Implementering af strategi
Arbejdsmiljø- og personalekonsulent Dennis Calender
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Strategisk Usability John Paulin Hansen. Næste gang er sidste gang Hver gruppe fremlægger deres oplæg i 15 minutter Start 17:00 - Slut 20:00 Gruppe 1,2,3,pause,18:00.
FTF Kommunikation og Konflikthåndtering Vinterkonferencen 2013
Hvordan man bekæmper mobning
1 Social kapital – én mulighed… Det handler om de skjulte velfærdsreserver.
Konflikthåndtering og hensigtsmæssig adfærd Ililissat den 11. februar 2016 Jakob Munk Jensen Danmarks Lærerforening.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Konflikter og kommunikation
Tema 5: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Ansvarlig.
Nærværende ledelse, personligt og ledelsesmæssigt.
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Præsentationens transcript:

Sæt det rigtige hold. v. Sofie Mørch Ravn HR- og ledelseskonsulent i LandboSyd Mob.: 20 84 15 01 Mail: Moerch.ravn@mail.dk og Dennis Calender Personale- og arbejdsmiljøkonsulent Tlf. 73 20 26 55 Mob. 20 28 74 09 Mail: dc@slf.dk

”Ledelse er et gensidigt afhængighedsforhold mellem dem, der vælger at lede og dem, der beslutter at følge” Oversat fra; Kouzes & Posner, 1983 OH Formål: At illustrere lederskab som et dynamisk afhængighedsforhold mellem en leder og de, der vælger at følge lederen Bemærkninger: Man kan ikke være leder, uden at der er nogen, der frivilligt følger en. Nedenstående citat kan anvendes som uddybende bemærkning ”It is a terrible thing to look over your shoulder when you are trying to lead and find no one there” Franklin D. Roosevelt Mennesker gør således et aktivt valg, både når de skal beslutte, om de vil lede eller beslutte om de vil følge dem der leder!

Lederens mangfoldighed 4 grundlæggende lederstile Motivation Lavt Støttende lederstil Trænende Lederstil Lav grad af instruktion Høj grad af støtte Høj grad af instruktion Høj grad af støtte Delegerende lederstil Instruerende Lederstil Lav grad af instruktion Lav grad af støtte Høj grad af instruktion Lav grad af støtte Højt Kompetence Lavt Højt

Behovsafklaring / rekruttering Hvilken kategori ansat kan dække behovet Hvis man ikke kan få den man vil ha`….. (plan B) Annoncering – headhunting – egen rekruttering Udvælgelse – samtaler Beslutning og kontakt til medarbejder Ansættelseskontrakt - stillingsbeskrivelse Introduktion til arbejdspladsen og regler m.v Indkøringsplan og opfølgning Opfølgning – samtaler Vidensregnskab

Din DiSC PersonProfil det er ikke farligt... Person Profilen er ikke en test Måler din opfattelse af dig selv Der findes ingen dårlige profiler (alle er lige gode) Beskriver nogle psykologiske motiver og drivkræfters indflydelse på vor adfærd (DiSC ) OH formål Sammen med de to næste OH at give instruktion til udfyldelse af Person Profilen. Bemærkninger Person Profil Systemet er ikke en test - ordet test giver anledning til misforståelser - man kan ikke dumpe eller bestå. Profil, analyse eller værktøj er bedre beskrivende ord. Person Profilen måler din egen opfattelse af dig selv. I stedet for at blive iagttaget og bedømt efter andres opfattelse er dette en gunstig lejlighed til at sige: “ det her er virkelig mig” Enhver har visse stærke sider og visse svage sider. At blive klar over sit adfærdsmønster er det første skridt til at skabe de omgivelser, der vil gøre de stærke sider så stærke som muligt og svaghederne så små som muligt. Der beskrives alene normal adfærd langs udvalgte dimensioner - ikke unormal adfærd, ikke intelligens, ikke politiske overbevisninger o.s.v. Resultaterne fra Person Profil analysen er ikke tilgængelig for andre uden tilladelse. Vægten ligger ikke på at indsamle information om enkeltpersoner, men på at give dem information. Også til at blive bedre til forstå sig selv og blive klar over sig selv og andre. Ikke at give en simplificeret forudsigelse af fremtidig adfærd. Det er et værktøj med tvungen valg. Dette kan give en fornemmelse af at være inkonsekvent i sine valg, men det berører ikke gyldigheden af resultaterne. Udlevér Person Profilen - og bed deltagerne skrive navn og dato Vælg situation (job/fritid) og skriv det på forsiden

Adfærd er observerbar og synlig for andre Ord 7% Måden 38% Kropssprog 55% Adfærd Situation Formål: At beskrive den procentvise fordeling for betydningen af ord, kropssproget og måden det siges på. Bemærkninger: De anførte procenter stammer fra Albert Mehrabian, præsenteret i bogen ”Silent Messages”, 1971. Her beskrives den relative vigtighed mellem verbale og nonverbale beskeder, hvor de nonverbale langt overstiger de verbale (ordene). Kropssprogets og mådens store betydning gælder i den første kontakt hvor mennesker vurderer/bedømmer hinanden med henblik på at skabe tillid eller afbryde din spirende kontakt. Når der først er skabt en tillid, vil ordets betydning vokse betragteligt og måden/kropssprogets betydning aftage. Vi vænner os til det. Når vores adfærd er observerbar for andre betyder det også at vi vurderes med udgangspunkt i vores ord, måden og kropssproget. ORD: Vi har alle en tolkning af de ord vi hører: et det gode ord, er det vanskelige ord, er det ukendte ord, er det akademiske ord, er det bandeord, er det provinsielle ord osv. Denne vurdering afgør vores opfattelse af en person som eet element. MÅDEN: Vi tolker forskellig dialekt forskelligt, ligesom stemmestyrken, talehastighed mv. Måden er vigtig for forståelsen af budskabet. Tænk bare på forskellen mellem to personer der fortæller den samme vittighed eller hvordan en sætning fuldstændig kan ændre karakter med betoningen. Sig for eksempel ” hvad laver i børn” med vægt på hhv. HVAD, LAVER, I og BØRN. 4 vidt forskellige meninger. Sig en sætning med høj stemme og lav stemme og der kommer 2 forskellige budskaber frem. KROPSSPROG: Vi tolker kropssproget hos en anden person både bevidst og ubevidst. Hvis der er uoverensstemmelse mellem ord og kropssprog vil vi normalt fornemme denne forskel og tillægge kropssproget størst betydning. Lad deltagerne komme med nogle eksempler på, hvor de har oplevet modellen i praksis. Adfærd kommer jf. Mehrabian til udtryk gennem ord, måder og kropssprog.

DiSC-modellen D = dominans Primært motiv: Kontrol over/styring... Frygt for: Tab af kontrol, at andre går bag ryggen Ønsker: Styrke og autoritet Udfordringer Direkte svar Frihed fra direkte kontrol og regler Nye og varierede aktiviteter Mulighed for individuelle præstationer Karakteristika: Selvtillidsfuld/egoistisk Risikovillig Beslutsom Resultatorienteret Kontant/krævende Entydig Begrænsninger: Mangel på omtanke overfor andre Utålmodighed Manglende fokus på kvalitet OH formål At sammen med de næste 3 OH at give et overblik og samtidig uddybning af de fire adfærdstendenser. Bemærkninger Der er her brugt en ørn til at illustrere D-adfærdstendensen. Lad deltagerne beskrive, hvad der karakteriserer en ørn (rovfugl, overblik, solitær fugl, fylder i landskabet, svæver højt og ser ned på os…). Nogle af de samme ting kan vi forbinde med en ”D-person”. Anvendelse af ørnen kan give anledning til en stereotyp opfattelse af D-adfærdstendensen - husk billedet kun er for at eksemplificere - og nogle gange fremmer overdrivelse forståelsen. Ingen har udelukkende D-adfærd. Gennemgå D-beskrivelserne og lad deltagerne finde eksempler på nogle mennesker, som de kender med de samme tendenser. Du kan også vende tilbage til drøftelsen om selvværd: Spørg ud i lokalet, hvordan deltagerne kan forestille sig adfærden hos sådan en person, som har henholdsvis et højt og et lavt selvværd. Typisk vil en person med meget D-tendens og et stort selvværd blive ”stor” i kraft af sig selv; én med et lavt selvværd kan træde på andre for at blive stor.

DiSC-modellen i = (social) indflydelse Primært motiv: Social anerkendelse/ opmærksomhed Frygt for: Social afvisning Ønsker: Popularitet At være i centrum Ros (du er OK) Gruppeaktiviteter Positive relationer Frihed fra kontrol og detaljer Karakteristika: Optimistisk Tillidsvækkende Følelsesmæssig Involverende med mennesker Udadvendt Entusiastisk/charmerende Åben Begrænsninger: Impulsiv/uorganiseret Lover for meget Manglende gennemførelse OH formål At sammen med forrige og de næste 2 OH’s at give et overblik og samtidig uddybning af de fire adfærdstendenser. Bemærkninger Der er her brugt en papegøje til at illustrere i-adfærdstendensen. Lad deltagerne beskrive, hvad der karakteriserer en papegøje (flokfugl, farverig, snakkesalig, ønsker selskab, frøæder/ikke rovfugl, spraglet, pynter sig). Nogle af de samme ting kan vi forbinde med en ”i-person”. Anvendelse af papegøjen kan give anledning til en stereotyp opfattelse af i-adfærdstendensen - husk billedet kun er for at eksemplificere - og nogle gange fremmer overdrivelse forståelsen. Ingen har udelukkende i-adfærd. Gennemgå i-beskrivelserne og lad deltagerne finde eksempler på nogle mennesker, som de kender med de samme tendenser. Du kan også vende tilbage til drøftelsen om selvværd: Spørg ud i lokalet, hvordan deltagerne kan forestille sig adfærden hos sådan en person, som har henholdsvis et højt og et lavt selvværd. Typisk vil en person med meget i-tendens og et stort selvværd bruge sin energi på at skabe den gode stemning/involvere andre; én med et lavt selvværd kan i højere grad klæbe til andre / tigge om deres gunst (accept).

DiSC-modellen S = stabilitet Primært motiv: Opretholdelse af det eksisterende Frygt for: Forandringer/det uforudsigelige Ønsker: Ægte værdsættelse Samarbejde At arbejde med kendte metoder osv. Tryghed Tid til at omstille sig til ændringer Karakteristika: Velovervejet Arbejder støt Samarbejdsorienteret Tålmodig/lyttende Loyal Omsorgsfuld overfor gruppen Accepterende Begrænsninger: Meget villig Sætter egne behov sidst Klamrer sig til det gamle og gør passiv modstand mod ændringer OH formål At sammen med de to forrige og den næste OH at give et overblik og samtidig uddybning af de fire adfærdstendenser. Bemærkninger Der er her brugt en due til at illustrere S-adfærdstendensen. Lad deltagerne beskrive, hvad der karakteriserer en due (flokfugl, afdæmpet i farverne, danner par hele livet, fredens symbol, budbringer, vender tilbage til slaget, kommunikerer afdæmpet/kurrer). Nogle af de samme ting kan vi forbinde med en ”s-person”. Anvendelse af duen kan give anledning til en stereotyp opfattelse af S-adfærdstendensen - husk billedet kun er for at eksemplificere - og nogle gange fremmer overdrivelse forståelsen. Ingen har udelukkende S-adfærd. Gennemgå S-beskrivelserne og lad deltagerne finde eksempler på nogle mennesker, som de kender med de samme tendenser. Du kan også vende tilbage til drøftelsen om selvværd: Spørg ud i lokalet, hvordan deltagerne kan forestille sig adfærden hos sådan en person, som har henholdsvis et højt og et lavt selvværd. Typisk vil en person med meget S-tendens og et stort selvværd hvile i sig selv, udstråle en ro og tilfredshed; én med et lavt selvværd kan vi se være undselig og næsten usynlig.

DiSC-modellen C = competencesøgende Primært motiv: Kvulitet/præcision Frygt for: Fejl, sjusk, kritik af deres arbejde, følelsesladede situationer Ønsker: At få ret Overblik Sikkerhed Ros for opgaver Begrænsede risici Autoriteter, herunder det skrevne ord, manualer mv. Karakteristika: Analytisk og faktuel Opmærksom på standarder og detaljer Samvittighedsfuld Diplomatisk/forsigtig Forretningsmæssig/reserveret Videbegærlig Påliderlig Begrænsninger: Overkritisk overfor sig selv og andre Ubeslutsom Manglende kreativitet OH formål At sammen med de 3 forrige OH’s at give et overblik og samtidig uddybning af de fire adfærdstendenser. Bemærkninger Der er her brugt en ugle til at illustrere C-adfærdstendensen. Lad deltagerne beskrive, hvad der karakteriserer en ugle (solitær, rovfugl men dræber lydløst og diskret samt rydder op efter sig, jager om natten, stor præcision, specialiseret i sin livsform, symbol for viden og klogskab, rovfugl). Nogle af de samme ting kan vi forbinde med en ”C-person”. Anvendelse af uglen kan give anledning til en stereotyp opfattelse af C-adfærdstendensen - husk billedet kun er for at eksemplificere - og nogle gange fremmer overdrivelse forståelsen. Ingen har udelukkende C-adfærd. Gennemgå C-beskrivelserne og lad deltagerne finde eksempler på nogle mennesker, som de kender med de samme tendenser. Du kan også vende tilbage til drøftelsen om selvværd: Spørg ud i lokalet, hvordan deltagerne kan forestille sig adfærden hos sådan en person, som har henholdsvis et højt og et lavt selvværd. Typisk vil en person med meget C-tendens og et stort selvværd bruge sin kompetence til at dele sin viden med andre; én med et lavt selvværd kan blive bedrevidende, holde stædigt fast på sin ret og på den måde nedgøre andres viden.

DiSC- modellen - konflikt Sig selv: Mere betydningsfuld/ stærkere SKABER NYT DiSC- modellen - konflikt TAGER KAMPEN OP SNAKKER SIG FRA DET Omgivelserne: Ugunstige/ fjendtlige VURDERENDE D i Omgivelserne: Gunstige/ venlige ACCEPTERENDE C S GÅR PÅ KOMPROMIS FORSVARER SIG Sig selv: Mindre betydningsfuld/ stærk TILPASSER SIG

Konflikttrappen 8. Separation 7. Polarisering 6. Åben fjendtlighed 5. Fjendebilleder 4. Samtale opgives 3. Problemet vokser 2. Personificering 1. Uoverensstemmelse

Der er kommunikation, der afslører, skaber og vedligeholder konflikten Konfliktadfærd Der er kommunikation, der afslører, skaber og vedligeholder konflikten Sprogligt: Trusler Forhør Befalinger Prædikener Diagnoser Manipulationer Formynderi Undskyldninger Generaliseringer Mange du-sætninger og få jeg-sætninger Adfærdsmæssigt: Parterne afbryder hyppigt hinanden Blander person og problem sammen Ignorerer følelser Har mere fokus op fortid end fremtid Konkurrerer, fokuserer på at vinde

D S I C Kontrol Udfordringer Beslutsom Risikovillig Selvtillid Utålmodig Ego S Ægte Samarbejde Tryghed Velovervejet Tålmodig Loyal Diplomat I Positiv Optimist Tillidsvækkende Følelsesmæssig Udadvendt Entusiastisk Impulsiv C Overblik Sikkerhed Kvalitet Analytisk Samvittighedsfuld Videbegærlig Forsigtig Kritisk

En fremmed