Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006 Torben Jørgensen Ledende overlæge, dr.med. Anne Helms Andreasen Ledende statistiker Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Disposition Kort om FCFS Sundhedsprofilen for Høje Tåstrup Forebyggelse i kommuner

FCFS Gentagne befolkningsundersøgelser siden 1964 10 store befolkningsundersøgelser mere end 40.000 personer undersøgt foregår i 11 kommuner i den sydvestlige del af Københavns Amt Epidemiologisk forskning Forebyggelsesforskning Institution i region Hovedstaden Fast bevilling (9 ansatte) Eksterne midler (ca. 40 ansatte forskere, IT, statistikere, administrativt personale

Sundhedsprofil Planlægningsredskab Monitoreringsredskab Opbygning Basis for en sundhedspolitik Monitoreringsredskab Hvordan er kommunen sammenlignet med andre? Hvad sker der over tid? Er der effekt af en forebyggende indsats? Opbygning Data fra registre Data fra spørgeskemaer

Registre – samlet i en database Befolkningsstatistikregistret oplysninger om dødsdato, oprindelsesland, dansker/indvandrer/ efterkommer, bopæl Landspatientregisteret sygehuskontakter og diagnoser (somatik og psykiatri) Lægemiddeldatabasen medicinforbrug og udgifter IDA bred vifte af demografiske og socioøkonomiske oplysninger

Spørgeskemaundersøgelse Repræsentativt udsnit af befolkningen Spørgsmål, som ikke kan hentes i centrale registre. Der benyttes validerede spørgsmål Generel velbefindende og symptomer Livsstil (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet) Ændringsparathed Stress Arbejdsforhold Boligforhold og fysisk miljø Socialt netværk

Materiale Registeroplysninger fra 46.257 borgere bosat i Høje Tåstrup 1. januar 2006 Spørgeskemaoplysninger fra 937 ud af 1590 (59 %) Svarprocenten var højest blandt Funktionærer og tjenestemænd Højere indkomster Etniske danskere og andre vestlige lande Kvinder og højere alder Ingen forskel hvad angår kronisk sygdom

Metode Høje Tåstrup sammenlignes med Analyser Vestegnskommunerne (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk) Hele region Hovedstaden Samlet De øvrige 28 kommende kommuner i regionen Analyser ”Rå” tal delt på alder og køn Krydstabeller (fx symptomer og livsstil) Simple statistiske tests og multivariate analyser med henblik på justering

Årsagsnet for kroniske sygdomme Grundlæggende faktorer Livsstils- faktorer og fysiologiske faktorer Biologiske Sociale faktorer Kroniske sygdomme Helbreds- faktorer

Tåstrup kommune i Hovedstadsregionen

Andelen af borgere med oprindelse fra ikke-vestlige lande i Høje Tåstrup sammenlignet med de 28 andre storkommuner i Region Hovedstaden

Bruttoindkomst

Kroniske sygdomme Folkesygdomme

Andel af personer med kontakt til hospitalsvæsenet på grund af hjertekarsygdom i perioden 1995-2004. Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd Høje Tåstrup Region Hovedstaden Vestegnen

Forekomsten af hjertekarsygdom blandt borgerne i Høje Tåstrup sammenlignet med de øvrige 28 kommuner. Justeret for forskelle i alder, etnicitet og social ulighed. Kvinder Mænd

Andel af personer med kontakt til hospitalsvæsenet på grund af KOL i perioden 1995-2004 fordelt på alder og køn Kvinder Mænd Høje Tåstrup Region Hovedstaden Vestegnen

Forekomsten af KOL blandt borgerne i Høje Tåstrup sammenholdt med de øvrige 28 kommuner. Justeret for forskelle i alder, etnicitet og social ulighed. Kvinder Mænd

Andel af personer med kontakt til hospitalsvæsenet på grund af tarmkræft. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd Høje Tåstrup Region Hovedstaden Vestegnen

Forekomst af tarmkræft i Høje Tåstrup sammenlignet med de øvrige 28 kommuner. Justeret for alder, etnicitet og social ulighed. Kvinder Mænd

Kroniske sygdomme Flere med hjertekarsygdom, type 2 diabetes og KOL Ingen overvægt af forskellige kræftformer, astma, muskel skelet sygdomme og knogleskørhed

Symptomer Generelt helbred

Forekomst af meget generende og lidt generende symptomer fra bevægeapparatet (ryg, lænd, ben, hofter, arme, skuldre). Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd meget generet lidt generet ikke generet meget generet lidt generet ikke generet

Forekomst af meget generende og lidt generende psykiske symptomer Forekomst af meget generende og lidt generende psykiske symptomer. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd meget generet lidt generet ikke generet meget generet lidt generet ikke generet meget generet lidt generet ikke generet

Selvvurderet helbred Kvinder Mænd 25-40-årige 66-79-årige

Selvvurderet fysisk form Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd 25-40-årige 66-79-årige

Livsstil Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet (stress)

Rygning 29 % mænd og 26 % kvinder er daglig rygere Landsgennemsnittet er ca. 25 % Være opmærksom på underrapportering

Andel af storrygere (mere end 15 gram tobak om dagen) Andel af storrygere (mere end 15 gram tobak om dagen). Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd >=15 gram 0-<15 gram >=15 gram 0-<15 gram

Tidligere rygestopforsøg fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd 3 eller flere ganget 1-2 gange Aldrig 3 eller flere ganget 1-2 gange Aldrig

Ønske om rygeophør fordelt på alder og køn Kvinder Mænd ja, inden for 1måned ja, inden for 6 mdr ja, inden for 1måned ja, inden for 6 mdr ja, ikke planlagt hvornår nej ja, ikke planlagt hvornår nej

Ønske om hjælp til rygeophør fordelt på alder og køn Kvinder Mænd ja nej ja

Dagligt antal timers ophold i røgfyldte rum fordelt på alder og køn Kvinder Mænd over 5 timer om dagen 1-5 timer om dagen over 5 timer om dagen 1-5 timer om dagen over 5 timer om dagen 1-5 timer om dagen ½-1 time om dagen stort set aldrig ½-1 time om dagen stort set aldrig

Holdning til rygeforbud forskellige steder tilladt overalt tilladt enkelte områder helt forbudt

Hvor ofte indtages fem eller flere genstande dagligt Hvor ofte indtages fem eller flere genstande dagligt? Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd Næsten dagligt eller dglt. Ugentligt Næsten dagligt eller dglt. Ugentligt Månedligt Sjældent Månedligt Sjældent Aldrig Aldrig

Andel af personer med et problematisk alkoholforbrug Andel af personer med et problematisk alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

Ønske om at nedsætte alkoholforbruget blandt borgere med indikation på problematisk alkoholforbrug. Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd ja nej

Daglige kostvaner opgjort i usunde, middel og usunde vaner Daglige kostvaner opgjort i usunde, middel og usunde vaner. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd usund middel sund usund middel sund

Daglig indtagelse af frugt og grønsager. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd 0-6 pr. uge 0-6 pr. uge 1-2 pr. dag 3-5 pr. dag 6+ pr. dag 0-6 pr. uge 1-2 pr. dag 3-5 pr. dag 6+ pr. dag

Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt Andelen af borgere, som gerne vil spise mere sundt. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden Tid brugt på moderat til kraftig fysisk aktivitet i fritiden. Fordelt på alder og køn Kvinder Mænd 0-< ½ time dgl. ½-1 time dgl. >1 time dgl 0-< ½ time dgl. ½-1 time dgl. >1 time dgl

Selvvurderede fysisk aktivitet. Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd 25-40-årige 66-79-årige

Ønske om at være mere fysisk aktiv fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

Ville du blive mere fysisk aktiv, hvis der skabes tryggere rammer omkring færdsel på cykel- og gangstier? Fordelt på alder og køn. Kvinder Mænd Fuldstændig enig Enig Fuldstændig enig Enig

Fordelingen af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og fede på alder og køn. Kvinder Mænd meget overvægtige. overvægtige meget overvægtige. overvægtige normalvægtige - undervægtige normalvægtige undervægtige

Ønske om vægttab blandt personer med et BMI over 25 Ønske om vægttab blandt personer med et BMI over 25. Opdelt på alder og køn. Kvinder Mænd ja nej

Livsstil Uhensigtsmæssig livsstil er hyppig Stor bevidsthed om det i befolkning – specielt blandt unge. Stort ønske om at ændre livsstil Ønsker til kommunen om hjælp

Årsagsnet for kroniske sygdomme Grundlæggende faktorer Livsstils- faktorer og fysiologiske faktorer Biologiske Sociale faktorer Kroniske sygdomme Helbreds- faktorer

Succeskriterier Livsstil Symptomer og generelt helbred Reducere rygning Øge den fysiske aktivitet Nedsætte andelen med et problematisk alkoholforbrug Øge andelen der spiser sundt Fx mere frugt og grønt Symptomer og generelt helbred Bedre fysisk form Bedre selvvurderet helbred Færre med symptomer Reducere kronisk sygdom Effekt om flere år

Forebyggelsesstrategier Massestrategi Fortæl befolkningen hvad der er ”rigtigt” Kan ikke stå alene Højrisikostrategi Giv borgeren/patienten mulighed for individuel hjælp Dyr løsning, som reserveres til sjældnere tilstande Miljøstrategi Gør de ”rigtige” ting nemme og billige Ofte en gratis/billig løsning for kommuner

Opfylder befolkningen de gængse rekommandationer om sund livsstil? Kvinder Mænd

Kombination af forebyggelsesmetoder Eksempel rygning Massestrategien Oplysning/kampagner etc. Miljøstrategi Prispolitik (afgifter) Reklameforbud Begrænsninger i salg Røgfri miljøer Højrisikostrategi Tilbud om rygeafvænning Sundhedspolitik uafhængig af Tobaksindustri