EVA´s evalueringer Generelle perspektiver og konkrete erfaringer fra erhvervsskoleområdet Oplæg ved medlemsmøde i Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler Comwell Middelfart 10. februar 2005 v./ direktør Christian Thune og evalueringskonsulent Bo Söderberg Danmarks Evalueringsinstitut

2 Oprettet 1999 Uafhængig statsinstitution med initiativret Dækker hele uddannelsessystemet Opgaver - evalueringer - vidensopsamling og formidling - rekvirerede opgaver Fag, undervisning, temaer, overgange og systemer, men ikke inspektioner

3 Lovgrundlag EVA’s evalueringer:EVA’s undersøgelser: - Evalueringsgruppe (EG)- Ingen evalueringsgruppe - Selvevaluering- Ingen selvevaluering - Deltagelsespligt- Ingen deltagelsespligt - Høring- Evt. høring- Offentliggørelse - Opfølgning.- Ingen pligt til opfølgning. Konsekvenser: Autoritet, dækningsgrad, kvalitetsudvikling, tidsforbrug og effekt.

4 Udviklingstendenser i uddannelsessektoren Nye styringsformer: Fra input- og detaljeret indholdsstyring mod øget mål- og rammestyring Politisk fokus på output Permanent reformarbejde Stigende fokus på kvalitet og kvalitetssikring

5 Generelle tendenser vedr. kvalitetssikring og -udvikling Tidssvarende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling indebærer et større ansvar på skolerne Nye kvalitetsinstrumenter, fx – særlige kvalitetsregler/ -bekendtgørelser – lov om åbenhed og gennemsigtighed – EVA – internationale undersøgelser og transparens

6 National evaluering og lokal skoleudvikling - deltagere og metode - Typisk 6-12 skoler - Selvevaluering blandt lærere og ledere og evt. elever/ studerende - Institutionsbesøg ved evalueringsgruppen Repræsentative undersøgelser - Kvantitative eller kvalitative undersøgelse blandt elever, lærere, ledere og interessenter

7 National evaluering og lokal skoleudvikling - opfølgning - De selvevaluerende skoler - Rapporten peger primært på aktørgrupper, og kun i mindre grad på enkeltskoler - De selvevaluerende skoler er forpligtede på at udarbejde en opfølgningsplan Øvrige skoler - ikke noget formelt krav om opfølgning

8 Forskellige perspektiver på kvalitetsarbejde Politikernes behov: Dokumentation/udvikling ”value for money!” Brugernes behov: Gennemsigtighed ”Hvad skal vi vælge?” Fagprofessionelles behov: Udvikling/dokumentation ”Hvordan kan vi gøre det bedre?”

9 Balancer i evalueringer UdviklingDokumentation FremtidFortid Intern procesEkstern proces SkoleautonomiSystematik, ensartethed

10 Den gode evaluering Vægt på både interne og eksterne processer Samspil mellem udvikling, dokumentation og synliggørelse Ingen rangordning, men gerne sammenligning Faglighed og uafhængighed Sammenhæng mellem del og helhed Fokus på både styrker og svagheder Evalueringsmetoder tilpasset uddannelsesområderne Evaluering er ikke et mål, men middel Ingen skjulte dagsordener

11 Status Vilje til og interesse for udvikling Mangel på klare, målbare mål Vurderinger bygget på fornemmelser Mangel på systematik og pædagogisk dokumentation Individuel tolkning af love og bekendtgørelser Ledelse er afgørende Opfølgning er uundværlig.

12 Eksempler på EVA´s evalueringer inden for erhvervsskoleområdet Overgange fra hhx og htx til videregående uddannelse Efteruddannelse af lærere på erhvervsskoler Profiler på hhx og htx Datamatikeruddannelsen Personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Kvalitetssikring og –udvikling af erhvervsuddannelserne Engelskfaget på tværs af de gymnasiale uddannelser Integration af it i de gymnasiale uddannelser Kvalitetssikring på erhvervsakademiuddannelserne

13 Eksempler på EG-profiler Personlige uddannelsesplaner Erfaring fra eller indsigt i erhv.udd. og erhvervsskoler uddannelses- /erhvervsvejledning aftagervirksomheder erhv.udd. i et andet nordisk land Kval.sikring og udvikling/EUD Erfaring fra eller indsigt i ledelse af erhv.udd. organisatoriske/institutionelle rammer for EUD pædagogik på erhv.udd. kvalitetsarbejde i uddannelser aftager-/praktikvirksomheder erhv.udd. i et andet nordisk land

14 Profiler på htx (og hhx) ”Pionerånd” og bevidsthed om at htx har en særlig mission i uddannelsessystemet Htx har et særligt – men uudfoldet – dannelsesbegreb (det rummelige teknikbegreb) Begrebet ”erhvervsgymnasial” kræver udfoldelse Mere systematiske arbejdsgange i lærersamarbejdet Fortsat udvikling og systematisering af projektarbejdsformen

15 Uddannelsesplaner (1) Overordnede vurderinger Stor udfordring der kræver gennemgribende forandringer Intentionerne kun delvist realiseret Store forskelle fra skole til skole og fra afdeling til afdeling Elever og lærere befinder sig i en ”forventningsklemme”

16 Uddannelsesplaner (2) Anbefalinger Skolen skal have sin egen uddannelsesplan – Trinvise og operationelle mål – Løbende opfølgning – Kompetenceudvikling Arbejdet med uddannelsesplaner skal ses – som en integreret del af lærerprofessionen – som en del af elevernes pensum Kontaktlærerrollen skal udfoldes: en balance mellem en støtte-, en disciplinerings- og en undervisningsfunktion

17 Uddannelsesplaner (3) Anbefalinger Kompetenceudvikling – Systematisk erfaringsudveksling mellem lærere internt og mellem lærere og ledelse – Samtaleteknik – Kendskab til indgangens uddannelser og EUD-systemet Tidlig information til eleverne om formål og om hvad arbejdet kræver, og mere undervisning i det at arbejde med udd.planer Flere forskellige modeller

18 Kvalitetssikring og -udvikling på EUD (1) Overordnede vurderinger Kontakten mellem skoler og praktikvirksomheder er overvejende formel Regelgrundlaget for samspillet i den institutionelle ramme er rummeligt Den danske EUD-model rummer store fordele, men stiller store krav til aktørerne

19 Kvalitetssikring og -udvikling på EUD (2) Anbefalinger Skolerne skal i højere grad inddrage den eksterne side i kvalitetsarbejdet Skolerne skal udbygge kontakten til praktikvirksomhederne Skolerne skal synliggøre og forankre deres procedurer og planer for opfølgning i det løbende kvalitetsarbejde Skolerne skal i højere grad forbinde det generelle og det uddannelsesspecifikke kvalitetsarbejde

20 Kvalitetssikring og -udvikling på EUD (3) Anbefalinger De lokale uddannelsesudvalgs opgaver skal prioriteres, og skoler og udvalg bør fastlægge målsætninger og succeskriterier for samarbejdet De lokale uddannelsesudvalg (LUU) bør i højere grad være synlige i hverdagen på skolerne, og de bør i højere grad ”serviceres” Elevrepræsentationen i LUU bør sikres Faste procedurer for kontakten mellem LUU og bestyrelsen bør sikres, men personsammenfald bør begrænses

21 Kvalitetssikring på KVU At vurdere lokale kvalitetssikringssystemers styrker, svagheder og udviklingspotentialer Fokus på kvalitetsarbejdets tilrettelæggelse, gennemførelse og resultater, herunder inddragelsen af studerende og aftagere Kriteriebaseret evaluering Kriterier inden for fire områder: – kvalitetsarbejdets organisering – dokumentation af ressourcer, processer og resultater – opfølgning og udvikling – vurdering og udvikling af kvalitetssystemet

22 Nogle generelle træk ved tekniske skoler? Meget differentieret – både sektoren som sådan, den enkelte institution og den enkelte afdeling Hurtig omstillingsevne Høj grad af responsivitet i forhold til omgivelserne Udbygget systematisk kvalitetsarbejde Hvor kommer innovationen fra? Forankring – blandt undervisere, studerende og elever? Fastholden og opfølgning?