v. Lektor ph.d. Jan Toftegaard Støckel Ulfborg, d. 3. december 2013 Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Sårbare børn og unge i foreningslivet

1.Idrættens inklusions- og eksklusionsmekanismer 2.Vanskeligt stillede børn – vanskelig målgruppe 3.Eksisterende projekterfaringer 4.Hvilke samarbejder og hvordan? Præsentationens indhold

Livskvalitet i børnehøjde….  90% klarer sig godt/meget godt  10% er marginaliseret (5% i meget høj grad)  Største problemer for børn i Denmark  Drilleri/mobning* 25%  Uenigheder med forældre* 21 %  Venneproblemer * 14%  Sociale/følelsesmæssige bånd til andre * 13%  Mgl kontakt med forældre* 12% Source: Children’s hotline, Børns Vilkår, 2007

Den sunde udvikling (Eriksons stadieteori) 0-1 år fundamental tillid 1-3 år selvstændighed 3-5 initiativ 6-12 år flid og pligtopfyldenhed år identitet

Den usunde udvikling (Eriksons stadieteori) 0-1 år fundamental mistillid 1-3 år skamfuldhed eller tvivl 3-5 skyldfølelse 6-12 år underlegenhedsfølelse år sammenblanding af roller

Forskningen viser at idrætten kan:  Udvikle idrætslige færdigheder  Forbedre selvtillid  Udvikle kognitive kompetencer  tilbyde positive rolle-modeller and mentorer  Udvikle beslutsomhed  Få unge til at føle sig specielle  Skabe karriemuligheder  Holde de unge væk fra gadehjørnerne  Dække behovet for spænding  Få unge mennesker til at føle sig handlekraftige og selvrådende  Meets a need that youth have for risk-taking  Increases feeling of connectedness  Udvikle problemløsningsadfærd  Fremme gruppekohæsion

Inklusion/eksklusion i foreningslivet anerkendelse Fysisk og social handlekom- petence Social netværk Udfordring mestring og kontrol Autonomi menings fuldhed Selvaccept og selvværd Fysisk sundhed

Eksisterende viden på området fra udsatte børn evalueringen Sikre, at vanskeligt stillede børn i højere grad involveres i idrætsforeningernes tilbud. 1.Idræt for anbragte børn og unge 2.Idræt for børn og unge af vanskeligt stillede forældre og børn af anden etnisk oprindelse end dansk 3.Idræt for børn med handicap 4.Idræt for børn med overvægt

 Fysisk sundhed  Meningsfuldhed  Socialt netværk  Autonomi  Selvværd og accept  Fysisk og social handlekompetence  Anerkendelse  Udvikling, udfordring og kontrol Organiseret idræt Almennyttige foreninger Idrætsforeninger Idrætssamvirke Idrætsorganisationer Kommunale forvaltninger Institutioner Ungdomsskoler Skoler SFO’er Børnehaver Øvrige interesseorganisationer Udsatte børns trivsel og idrætsdeltagelse

Evalueringens metode Data fra alle projekter:  Projektansøgninger  Statusrapporter  Evalueringer  Avisartikler  Hjemmesider Udvælgelse af interessante projekter:  Telefonsamtaler  Interviews

Forskellige projektmetoder  Tilpasset idræt og foreningsliv  Støtte fra voksne (mentorer)  Samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner  Aflastning og støtte til foreninger i områder med mange vanskeligt stillede børn  Projekter med blandede metoder

Fordele og ulemper ved forskellige typer af projekthavere  Traditionelle idrætsforeninger  + Inkluderer vanskeligt stillede i alm. Foreninger, lokal forankring, ildsjæle  - ressourceproblemer (holdstørrelser), trænere med viden om målgruppen  Kommuner  +  -  Regional/national dækkende idrætsorganisationer  + økonomi, faglighed, forankringssigte  - mgl. lokal forankring, svag projektstyring, svag udnyttelse af potentialerne  Foreninger med målgruppen som centralt fokus  + Succes med projekter for målgruppen  - Risiko for eksklusion i forhold til ‘almindelige’ børn

Idealistisk (idrætsdeltagelse som positiv social force) Instrumentalistisk (idrætsdeltagelse som metode) Disciplinerings- orienterede modeller Sport som karakteropbygning Sport som social kontrol overvågning resocialisering vejlednings/ ressource- orienterede modeller Sport som social mobilitet Sport som krog

”Et partnerskab er en struktureret, gensidigt forpligtnede og dialogbaseret samarbejdsform mellem organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at løse konkrete problemer, udvikle nye processer eller aktiviteter ” (Jan Toftegaard Støckel efter Mette Hjære) En definition af tværsektorielt partnerskab... ”Et formaliseret samarbejde mellem ligeværdige”

Formaliseringsgrad Partnerskab Samarbejde alliance Netværk

4 vigtigste pointer  Et formaliseret struktureret samarbejde mellem ligeværdige, hvor parterne har udbytte af deltagelse  Vigtigste forudsætninger for succes: ressource- og målafklaring  Ledelsesmæssig forankring  Partnerskabsadfærd:  Gensidig indsigt og forståelse for partneres forskellighed fra egen organisation  Justering af samarbejdet  Anerkendelsesformer og møder