SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD 1. Menneskelig praksis er udtryk for begrebsbesiddelse 2. Kan vi rent videnskabeligt fastslå hvad der er sygdom? 3. Der er modstridende begreber om hvad der er sygdom og sundhed - derfor opstår der filosofiske og praktiske problemer 4. Hvad skal vi stille op når vi har forskellige sygdomsbegreber der synes helt uforenelige - et subjektiv og et objektivt? 5. Problemet er ikke kun af filosofisk interesse - men tillige rent praktisk fordi vi skal leve med begge opfattelser i vort samfund og sundhedssystem 6. Misforhold mellem vore "klager" og det der accepteres som "objektiv" sygdom - eller misforhold mellem ressourceallokering og det rent faktiske behov - medfører at den fredelige sameksistens mellem det subjektive og objektive sygdomsbegreb forsvinder 7. Kan sygdomsbehandling sidestilles med varer på et frit marked? - selve markedsbegrebet kræver et sygdomsbegreb (situationsorienteret praksis) - hvorfor det ikke kan overlades til den enkelte at afgøre hvad der er sygdom eller ej. 8. Markeds modellen forudsætter en veloplyst forbruger - at man er i stand til at træffe valg på et veloplyst grundlag - det forudsætter den frie forbruger 9. Modstillingerne mellem det objektive og subjektive sygdomsbegreb er falske og ubrugelige modstillinger. Sygdom kan ikke bare afgøres biologisk - men det betyder ikke at der er tale om at man kan definere sygdom ud fra ens personlige smag. 10. Nøglebegreber vedrørende såvel sygdom - sundhed - livskvali­tet - helhedstænkning bliver således: HANDLEEVNE UDVIKLINGSMULIGHEDER Hermed nødvendiggøres en inddragelse af den enkeltes perspektiv (mål og værdier) - men disse mål og værdier er ikke nogle der kommer af sig selv til den enkelte men udvikles i et samspil med omgivelserne. De professionelle må udvikle evner til at vurdere dette samspil og til at støtte den enkelte i udviklingen (& artikuleringen) af disse mål og værdier

SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Situationsorienteret praksis: Den del af den sundhedsfaglige praksis der skal nå frem til begrundede svar på spørgsmålet: Behøver P behandling (P: den konkrete patient i den konkrete situation)

SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Den sygdomsorienterede praksis: Den del af den sundhedsfaglige praksis der skal nå frem til begrundede svar på spørgsmålet: Hvordan skal P behandles (P: den konkrete patient i den konkrete situation)

SYGDOMSBEGREBER - NØGLEORD Den samfundsorienterede praksis: Den del af den sundhedsfaglige praksis der skal nå frem til begrundede svar på spørgsmålet: Hvis problemsituationen(-erne) ikke omhandler individer, men grupper af individer eller samfund, kan der så findes sygdomsårsager i ydre forhold eller konstitutioner?

Begreber om sygdom og sundhed Hvilke kriterier kan vi have for at bestemme noget som sygdom? Essentistisk vs. bredt sygdomsbegreb Sygdomsmodeller: Biomedicinsk/ Apparat-fejl model vs. Bio-psyko-social model. Disease-Illness Aktuelle diskussioner: ”medikalisering” af samfundet, livstilssygdomme, livstilsmedicin, De ”nye sygdomme”, etc.

Sygdomsbegreber Essentialistisk sygdomsbegreb (ontologisk sygdomsopfattelse) Sygdom er en selvstændig ting Fremmedlegeme der invaderer kroppen Bredt sygdomsbegreb Samfunds- og situationsoriente ret. Symptomer der vanskeliggør livsudfoldelse= sygdom

Essentialistisk sygdomsbegreb Der er en principiel og entydig grænse mellem det sygelige og det sunde – tilstande der kræver behandling og de der ikke gør Lægen kan udpege denne grænse Sygdomme er afgrænsede legemligt lokaliserbare enheder

Essentialistisk sygdomsbegreb Forskellige former for essentialisme: Klassisk sygdomsopfattelse – den antikke/hippokratiske medicin: urenheder i blodet Moderne biomedicin: disease entiteter/objektivt målbare tilstande Essentialisme er ikke noget nyt, der tilhører den moderne medicins tidsalder, nej denne opfattelse rækker langt tilbage, hvor religiøse kræfter (f.eks.) anses for det der afstedkommer ”invasionen. Den antikke medicin/humoralpatologien – en ubalance i de fire kropsvæsker. Noget uderfra kommende – forbundet med opfattelse af kosmos Klassisk essentialisme er ikke længere aktuel. I går (forhåbentlig) ikke og leder efter ”urenheder i blodet”. Men den essentialistiske medicin lever stadig i en moderne udgave: indenfor medicinen er man selvfølgelig klar over det vanskelige i at klassificere sygdomme ud fra essenser – men grundlæggende er det igennem den patoanatomiske udviklingshistorie , altså det at man leder efter sygdomsårsager igennem obduktion af de syge organer, noget der støtter op om essentialisem Selvom man er klar over at der ikke eksisterer monofaktorielle årsagssammenhænge – altså en sygdom – en årsag, men multifaktorielle årsagssammenhænge – hvad er årsagen til type2diabetes? Ikke én men mange.

Bredt sygdomsbegreb. Samfundsmæssig og menneskelige hensyn spiller en rolle. Mennesker som ikke kan varetage deres normale samfundsmæssige rolle= sygdom Vanskeliggørelse af livsopgave= sygdom To versioner: nedgang i handlekapacitet eller i livskvalitet

Universalisme og perspektivisme Sygdommens natur Vi kan (og skal) opnå universel, almengyldig viden om sygdomme Sygdomsbegreberne udelukker eller underordnes hinanden Perspektivisme Teorier om sygdom og sundhed må inddrage forskellige perspektiver (videnskabelige praksisstandpunkter F.eks. 1. person og 3. person perspektiver Sygdomsbegreberne: to forskellige perspektiver på sygdom, der supplerer hinanden

To forståelser af sygdom Sygdom som objekt for intervention – Disease-entitet Sygdom som menneskelig erfaring- Illness

Sygdom som objekt for intervention Objektive, målbare tilstande Mål – middel: Lægers mål: at fjerne/mindske de symptomer som følger af sygdom. Identifikation af årsag – intervention, middel. Objektperspektivet har (af forståelige historiske årsager/søgning efter handlemuligheder) fået forrang i medicinen.

Sygdom som erfaring Lægen møder ikke et afgrænset ”sygdommens væsen” (UJJ, s. 42), men et forløb der berører pt’en i dennes helhed. Sygdom: noget patienten vandrer igennem (Virchow), noget der gennemleves (UJJ, s. 43) Sygdom er et forløb i et menneskes liv. Centralt: aktivitet og historie Fra lægens side kræver dette: Større fokus på patientens sygehistorie udvikle måder at inddrage og indfange patientens erfaringer og perspektiv (1. person)

HUSK! I mange tilfælde – specielt i den hospitalsbaserede praksis – er det meningsløst at spørge til begrebet om sygdom – ganske enkelt fordi det pågældende menneskes så åbenlyst er sygt, at det vil være uden praxsisrelevans at begynde at diskutere, om vedkommende nu er syg eller hvilken model, der nu bedst karakteriserer netop dette menneskes eksistens med sygdommen.