FRONESIS Praktisk; etisk klogskab Agenda: Fronesis som vidensform - den gode dømmekraft ; den praktiske klogskab Aristotelisk etik og andre etik- traditioner Etik, politik, modernitet og aktualitet Øvelse til fredag

Diskussionsgrundlag Bernt Gustavsson: Vidensfilosofi s. 153 – 207 (Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighet. Dens framvekst og forfall. Oslo, 1971 Pierre Bourdieu: Practical Reason. On The Theory of Action. London, 1998 )

Fronesis blandt vidensformerne Den (ny)aristoteliske tradition skelner mellem teoretisk viden og praktisk videnshandling Episteme: Viden ”at”: viden ”er” – en rationel, universel og generel og teoribaseret vidensform: Viden som HAVEN Techné: Viden ”hvordan” – skabelsesfærdigheder (poiésis) : viden i målrettet handling eller den praktiske kyndighed: Viden som KUNNEN Fronesis: Viden ”hvorfor” – refleksiv situativ handlingsberedskab baseret på god dømmekraft knyttet til handlingens sigte og endemål (praxis): Viden som GØREN

Fronesis i videnskaberne Epistemisk viden forbindes i den nyaristoteliske tradition med de NOMOTETISKE VIDENSKABER: Videnskaber der søger generelle lovmæssigheder/Forklaringer: Science- videnskaberne (primær natur- og tekniske videnskaber) Af nogle betegnet NYTTEvidenskaberne Fronetisk viden forbindes med de IDEOGRAFISKE VIDENSKABER (jf. Gadamer i dagens tekst) Videnskaber der tilstræber forståelse af enkeltfænomener i al dets kompleksitet. Den individuelle/unikke tildragelse Primært Humanvidnskaberne /Humaniora: Videnskaberne om det menneskelige ved mennesket Tidligere betegnet som ånds- og dannelsesvidenskaber

Viden i handling HABITUS – ”kropsligsgjort” viden Såvel Techné, som Fronesis udtrykkes i menneskelig, social handling og begge vidensformer ”lejres” i kroppen som Habitus: tavs og intuitiv handlingsgrundlag (færdigheder/kunnen) og holdning som væremåde (karakter) Handling i højeste form, dels Techné som Visdom (ekspertens kreativ/innovative viden) Dels som fronetisk handling baseret på situativ Klogskab (den dannedes intuitive fornemmelse for god/rigtig handling i situationen) Begge er handlingens tavse (kropslige) dimensioner.

Habitus fortsat.. Visdom er målrationel (kognitiv instrumentel (rationel) og færdighedsbaseret med et mål udenfor handlingen selv). Klogskab er værdirationel (normativ, værdi og holdningsbaseret relateret til handlingens endemål). Altså to forskellige fornuftsformer

Habitus fortsat Begreberne målrationel og værdirationel benyttes f.eks. af J. Habermas i dennes teori- og begrebsgørelser ; Hvor livsverdensrationaler (det der i store træk kan relateres til begrebet ”det civile samfund” og de sociale og kommunikative praksisser i denne), i de menneskelige relationer er værdirationelle for at udvikle god menneskelighed og gode fælleskaber Contra systemiske rationaler , der knyttes til magtapparater (Staten) og markedet, hvor fornuftsformen er rationel, kalkulatorisk, (magt eller penge/profit som mål) og dermed målrationelle

Fronesis som videnshandling På det subjektive plan: Man HAR/HAR IKKE ”viden om” (baseret på epistemisk viden) Man KAN/KAN IKKE realisere viden i skabelse (techné: har kunnen) Man VIL/VIL IKKE realisere i praksis den viden man har og kan praktisere (fronesis: de holdninger, der afgør hvordan man handler) Klogskab og god dømmekraft er at reflektere og praktisere ud fra vidensvirkning. Den kloge GØR/GØR IKKE ud fra en viden om ”ER” og ”KAN” for at fremme det gode liv og det gode samfund Fronetikeren bemestrer viden som kompleksiteten af haven, kunnen, villen og gøren

Fronesis som dannelse i aristotelisk tradition Fronesis bæres af (DANNEDE) mennesker med særlige KARAKTERER/holdninger – mennesker med personlig integritet vil vi vel sige i dag Fronesis praktiseres konkret (situativt) i sociale fælleskab(er) Fællesskabet er situativ ramme for handling og er i den humanistisk/hermeneutiske tradition en dialogisk relation mellem videns-(/menings)horisonter. For Gustavsson er personlig moral/etik (det gode menneske – god menneskelighed) forbundet med politisk teori som teori om tilvejebringelsen af det gode samfund. (Værdipolitik knytter sig til forventning om, at politik baseres på et værdirationelt grundlag) Den gode dømmekraft er virksom i samfund/fællesskab, ligesom samfund/fællesskab er virksom i subjektet som traditionens sæder, skikke, dyder og vaner

Aristotelisk etik og andre etik-traditioner Nytteetik – formateret over liberalitetsforestillingen - frihed/autonomi for subjektet i lykkeforfølgelsen og dermed størst mulig lykke for flest mulige. (Mill og Bentham) Pligt- og diskursetik (Kant, Rawl og Habermas) formateret over forestillingen om den almene etik baseret på etikkens ”lov”: Det kategoriske imperativ (Kant). (Ny)Aristotelisk etik – Fronesis som sensibel god konkret og situativ dømmekraft forbundet med fællesskab, traditioner og værdifællesskaber (Gademar, Taylor, Nussbaum, MacIntyre)

Nytteetik Individuel, målrationel, kalkulatorisk og instrumentel er den aristoteliske kritik. Mest mulig lykke og minimering af lidelse for den enkelte og dermed et bidrag til hele samfundets velfærd Det kunne være Lomborgs økonomiske økologi-kalkulation: hvordan fås mest økologi (samfundets gode naturrelation) for pengene: hvor fås eventuelt større effekt af pengene målt i forhold til et samfund/natur-regnskab. Det kunne også være på baggrund af SFI- målinger i socialgruppernes velfærdsgoder (helbred, uddannelse, løn, bolig, vennekreds etc.), hvor der i et nytteetisk/politisk perspektiv gås efter mest effekt for flest mulige

Pligtetik Kants kategoriske imperativ: Du skal ene og alene handle ud fra det maksime, om hvilken du samtidig kan ville, at den skal være en almen lov Epistemisk, teoretisk, universel og ikke sensibel overfor konkret, situativ handlen (individualiteten og mangfoldigheden) siger (ny)aristotelikerne

Diskursetik (Habermas) Realisering af alment etisk grundlag for politik og god samfundstyre hævder Habermas i ”diskursetikken”, der i et samfundsperspektiv rettes mod de kulturelle (det menneskeligt gode) og de politiske (det gode fællesskab) værdier. Den ÆGTE samtale, der på (ny)kantiansk grundlag etablerer dialogen mellem lige og frie borger i en herredømmefri dialog for bedst mulig stillingstagen – bøj dig for et bedre argument - i konkrete situationer. Bøj dig for det bedste/gode argument/ræsonnement i respekt for den fraværende 3. – den etiske instans (det kategoriske imperativ) Præmis at borgeren er både dannet (har gode normer, værdier og holdninger) og er oplyst (vidende) Elitært og rationalistisk siger nyaristotelikerne.

(Ny)aristotelisk etik Etik – (ethos) forankret i sæd og skik og dermed i vaner, tradition og fællesskab Mennesket bærer viden, moral og etik, men etikken findes i konteksten/samfundet/traditionen og situeres konkret i social handlen Etik og kommunitarisme (fælleskab) * Konservativ tradition (MacIntyre) – tradition/arv bærer de gode værdier – find de gode værdier i de oprindelige fællesskaber (familie etc.) I værste fald ”Blut und Boden” siger kritikere * Refleksiv traditionsændring (Nussbaum) – brug den almene fornuft på særegne fællesskaber og udvikl/forny værdigrundlaget i fællesskabet og for den enkelte * Dialogisk traditionsændring (Tayler) – dialog med andethed (andet(ting og natur) og anden(dig/dem)) * Sensibel dialogisk, dialektisk horisontsammensmeltning og blik for egenhed og andethed og mulig anderledeshed. Æstetikken som norm (Gadamer og Gustavsson)

Aristotelistiske dyder, dannelse og modernitet. En fast karakter/personlighed med gode dyder, der stræber mod Eudaimonia: Mennneskets højeste mål Balancen mellem lyst/begær/last og dyd for realisering af det gode liv og det gode fællesskab i praktisk konkret handlen Et lødigt, afbalanceret, agtværdigt, ærefuldt, harmonisk liv realiseret og forankret i de gode fællesskaber. Hvordan tackles partikularisering (fællesskaber med forskellige værdier, når samfund skal hænge sammen , nationalt, globalt)? Og er der egentligt så langt mellem Gadamers Fronesis (tolknings- og forståelses baserede horisontsammensmeltning og refleksion) og Habermas diskursetik?

Civilsamfund, marked, stat En figur bl.a. til tematisering af etiske optikker Ideologier som helhedsforståelse/ontologier (menneskesyn, samfundssyn og natursyn) i perspektiverne * liberalitet/frihed/individualitet * egalitet/lighed/inklusion * kommunitarisme/fællesskab Liberalisme, socialisme, konservatisme

Det gode samfund og de gode institutioner I en Habermas optik realiseres i politik (på et værdirationelt grundlag) almenviljen - gennem dialog og det gode ræsonnement. Politikken er villet og konsensual baseret på viden om, viden hvordan og ønsket om det bedste/ ”gode” alternativ i den givne sag. Institutioner er således i demokratiet principielt gode – gør godt for/i det samfundsmæssige anliggende, de virker for

Gruppe 1 (5) Hvad skal Folkebiblioteket gøre godt for? Find den aktuelle bibliotekslov samt den tilknyttede betænkning http://www.kulturstyrelsen.dk/bibliotek-og-medier/import/biblioteksomraadet/lovgivning/love-og-bekendtgoerelser/ I koncentrerer jer om de kommunale folkebiblioteker og forskrifterne for disse Hvad gør biblioteket godt for? Og hvad forbinder I med dette? For hvem skal det gøre godt? Og sikret hvordan? Gennem hvilke aktiviteter? Tilrettelagt efter hvilke kriterier? Andet I vil fremhæve? Kom med opspil til en diskussion (f.eks. det/de spørgsmål, ”der bragte sindene i kog” i gruppearbejdet)

Gruppe 2 (6) I har samme lov- og bekendtgørelsesudgangspunkt som gruppe 1; MEN har fokus på det konkrete folkebibliotek, du kender fra din aktive bibliotekspraksis. Evt. kan I vælge et mønsterbibliotek (belyst v.h.a. hjemmesider m.v.), som I diskuterer ud fra Hvordan realiserer folkebiblioteket sine opgaver? Hvordan bliver det brugt? Hvilke problemer, mener I at der knytter sig til dets aktuelle virke?

Gruppe 3 (7) I tager også (som gr.1 og 2) udgangspunkt i linket til biblioteksloven og bekendtgørelsen; MEN koncentrerer jer om de statslige og statsstøttede biblioteker Hvad er statslige og statsstøttede biblioteker Hvad skal de gøre godt for? Hvilke statslige eller statsstøttede biblioteker har I brugt eller bruger I? Hvordan skal de virke i forhold til samfundet? Hvem kan bruge dem, hvordan? Andet?

Gruppe 4 (8) I finder et statsligt eller statsstøttet bibliotek som I ved hjælp af hjemmesider eller andre informationskilder præsenterer for kammeraterne. F.eks. Det Kgl. Bibliotek, eller AUB. Hvilke opgaver har det? For hvem og hvordan forsøger man at nå disse? Hvem gør brug af det, hvordan? Andet som I finder relevant

Gruppe 5 (10) I skal belyse de uddannelsesbiblioteker I har kendskab til og har benyttet i jeres almene uddannelser (skole-, gymnasiebiblioteket m.v.) Hvad gjorde de godt for? Hvordan benyttede I dem? Præsenter et af dem ud fra hjemmesider/andet

Fremlæggelse Hver gruppe producerer et ppt. understøttet oplæg (5-7 slides) på ca. 10 minutter, der efterfølges af en diskussion på holdet på 7-8 minutter. Gruppen må gerne finde et eller to centrale diskussionsemner til debatten