Kap. 6 Indtægtsregistrering indlæringsmål

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kapitel 8 - Anlægsaktiver
Advertisements

Logistik Mål og strategier
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
Statsstøtte og udbudsreglerne
Chapter 10 - liabilities (fortsat)
Copyright: Lektor Ole Sørensen, Ph.D.
God regnskabspraksis i DLBR
AB 92 Aftalegrundlaget Aftale mellem to parter, køber/sælger – bygherre/entreprenør Kan fraviges efter tydelig aftale Fastsætter sprog, lovvalg og værneting.
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Resultatopgørelsen – grundlæggende begreber
pwc Dagens program: Bogføring a la carte
Budgetgrundlag i planteavlen
Emner/Indlæringsmål lekt. 5+6
MOMS - GENERELT Generelle betragtninger omkring moms(merværdiafgift):
Regnskabsanalyse og Aktievurdering Kapitel 17
Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver?
Kapitel 8 - Anlægsaktiver Indlæringsmål/emner
23.2 Skyldige omkostninger
Forbrugerkøb kap. 17 Af: Pia Hansen.
Indtægter (indtjening)
9. Årsregnskabet og registreringssystemet
Kassekredit, disponibel
4 centrale konti NB: Virksomheden fortsætter (going concern)   Resultatopgørelse Balance =Driftsregnskab.
3. Årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler
8.4 Varesalg på kredit Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du.
23.1 Periodeafgrænsningsposter
16. Regnskabsanalyse Regnskabsanalysens formål og indhold Formål
Hvilke ressourcer indarbejder virks. som aktiver?
Kap 10: Indlæringsmål 1. Kunne skelne mellem de økonomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og.
Behovet for regnskabsvæsen
23.2 Skyldige omkostninger
23.1 Periodeafgrænsningsposter
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Pengestrømsopgørelser
12 - Regnskabsanalyse.
Regnskabsanalyse HA 5. semester.
Kap. 11 Virksomhedens årsregnskab
Statsautoriseret revisor Ove Frederiksen
PASSIVER EGENKAPITAL (Hvad virksomheden kan tåle at tabe)
4.4 Bogføringsregler Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe.
Kap. 6 Indtægtsregistrering - indlæringsmål
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Balanceskema Typiske kendetegn ved balanceskema:
7. Virksomhedens omkostninger
Skab vækst - Med Omniveta som din finansielle partner
10.1 Anskaffelse af inventar 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget.
Præsentation.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
8.5 Vareforbrug 3.Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails. 2.Klik med musen i dit eget tempo for at.
7. Virksomhedens omkostninger
8. Virksomhedens indtjening
HD AUC 2010 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen Anvendt regnskabspraksis Ændring i anvendt regnskabspraksis Ændring i regnskabsmæssige skøn Ekstraordinære.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 13. februar 2003.
Afskrivninger Hvad er anlægsaktiver? Er aktiver, som virksomheden anvender i længere tid f.eks. Biler Bygninger Inventar (borde, reoler, IT-netværk mm.)
Kapitel 30 Debitor-, kreditor- og lagermodul. Kap. 30: Debitor-, kreditor- og lagermodul Økonomistyringssystemer FordeleUlemper Indtastning af bilag er.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 16 Kreditaftaler.
Kapitel 30 Debitor-, kreditor- og lagermodul.
Kapitel 16 Kreditaftaler.
Virksomhedens registreringer
Modulerne i økonomistyrings- systemet
Kapitel 16 Kreditaftaler.
Kapitel 7 Forbrugerkøb.
9. Årsregnskabet og registreringssystemet
Afskrivninger.
Personligt Tillæg Folkepension.
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
Handels- og procentregning
Regnskab
Kap Budgetter HG21.
Kapitel 11 Kreditaftaler.
Præsentationens transcript:

Kap. 6 Indtægtsregistrering indlæringsmål 1. Forstå (a) de økonomiske konsekvenser af et regnskab og (b) hvilke forhold regnskabslæser skal være opmærksom på i relation til en virksomheds rapporterede indtjening (indtjeningens beskaffenhed). 2. Forstå de overvejelser der ligger bag valg af tidspunkt for indtægtsregistrering 3. Registrering og måling af indtægter og udgifter for forskellige typer af virksomheder. 4. Forstå og kunne anvende produktionskriteriet 5. Forstå de to metoder (direkte nedskr. vs. beregnet nedskr.) der anvendes ved nedskrivning på uerholdelige debitorer. 6. Kunne skelne mellem ordinære og ekstraordinære omk.

Økonomiske konsekvenser Hvem har regnskabsaflæggelsen økonomiske konsekvenser for? Långivere og investorer Virksomheden, dens ledelse og øvrige regnskabslæsere De der udformer reglerne (FASB, IASC, FSR)

Økonomiske konsekvenser Hvad kan de økonomiske konsekvenser være afledt af? Regnskab påvirkes af virksomhedens reelle forhold (fx dårligt resultat pga. faldende salg el. stigende omk.) => faldende kurser? Valg af regnskabsprincipper, fx ændring af værdiansættelsesprincipperne for et varelager => ændret indkøbspolitik (og dermed ændret skat?) Regnskab påvirkes af ændring i god regnskabsskik, fx krav om, at udviklingsomkostninger altid skal udgiftsføres, hvormed muligheden for aktivering bortfalder=>ændret adfærd? De konsekvenser ændringer i god regnskabsskik har for de organisationer, der udformer reglerne.

Quality of earnings Ledelsens mulighed for at påvirke resultatet i en given retning Eksempler: Valg af regnskabsprincipper, fx produktionskriteriet vs. faktureringskriteriet. Udøvelsen af skøn, fx forventet brugstid og dermed afskrivningsperioden for et anlægsaktiv. Timing af transaktioner i et forsøg på at styre indtægts/udgiftsregistreringen (vær opmærksom på resultatudjævning). Quality er et analytiker-begreb som ikke må oversættes med retvisende billede

Omsætning – indtægtsførsel? Følgende kriterier skal være opfyldte: 1. Den kritiske begivenhed for at opnå omsætningen skal være indtruffet. 2. Beløbet, der skal indregnes, er rimeligt sikkert og kan opgøres/måles med en vis sikkerhed (målbar) Vigtigt at begge kriterier er opfyldte

Indtægtsregistering Betingelser for indtægtsregistrering: Optjeningen skal være gennemført Dvs. virksomheden skal have udført hele eller den væsentligste del af de ydelser den skal præstere eller - hvis den skal udføre fremtidige ydelser (f.eks. garantiomkostninger) er i stand til at lave et rimeligt skøn over omkostningerne ved at udføre disse. Indtægtens størrelse skal være kendt Dvs. virksomheden skal have modtaget kontanter, et tilgodehavende eller et aktiv, som kan opgøres med tilstrækkelig sikkerhed Efterfølgende modtagelse i kontanter skal være rimelig sikker Dvs. at virksomheden skal kunne lave et rimeligt skøn over tab på debitorer, returvarer osv.

Omkostningsregistrering Omkostninger matches med de indtægter, de genererer: Det antages, at virksomheder kun investerer i aktiver, der forventes at give et afkast i form af indtægter. En fair/retvisende opgørelse af virksomhedens resultat medfører således, at disse omkostninger matches med de afledte indtægter. Omkostninger registreres i samme periode som den tilsvarende indtægt. Årsagsprincip/Hensigtsprincip DK: Resultat opgøres efter periodiseringsprincip, jf. §49 og 29 i ÅRL.: Indtægtsanerkendelsesprincippet (§ 49) Matchingprincip (§ 29)

Driftsprocessen i produktionsvirksomhed Hvornår kan virksomheden registrere en indtægt ? Hvornår er en udgift afholdt? time (1) Rekvirerer råvarer, bygninger og driftsmidler (2) Rekvirerer arbejds- kraft mm. og producerer færdigvarer (3) Sælger produktet (4) Opnår et tilgode- havende hos kunden (5) Modtager betaling (6) Returnering- og garanti- perioden udløber

Faktureringskriteriet Indtægter og de tilhørende omkostninger registreres på leveringstidspunktet ÅRL: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. Metoden har den fordel, at den er let at verificere Distribueres de solgte varer via en speditør, vil tidspunktet for overgangen af ejendomsretten fra sælger til køber være afgørende for tidspunktet for registrering af salget.

Entreprisekontrakt Def. Iflg. Regnskabsvejledning nr. 6: Kontrakter om anlæg, opførelse eller bygning af et større aktiv eller af flere aktiver, der tilsammen udgør et projekt Kendetegn: Kontrakt med 3. mand om opførelse af større aktiv/projekt Salgsprisen ofte aftalt på forhånd Gennemførelsen af kontrakten strækker sig over mere end et regnskabsår Ejd.retten overgår normalt til kontraktgiver i takt med arbejdets udførelse

Produktionskriteriet Virksomheder, der udfører arbejde, der strækker sig over længere tid (> 1 år) kan indtægtsregistrere i takt med arbejdets udførelse ud fra færdiggørelsesgraden. Eventuelle acontofaktureringer påvirker ikke indtægtsregistreringen. Fx entreprenører der anlægger veje, opfører broer mm. Udgifterne matches med indtægterne. Altså udgiftsføres der forholdsmæssigt i takt med indtægtsregistreringen. Det sværeste ved metoden er at få opgjort færdiggørelsesgraden, der er dog fx følgende muligheder: Lad en ekspert beregne færdiggørelsesgraden, eller foretag en for- holdsmæssig beregning på afholdte omkostninger i forhold til de totale budgetterede omkostninger. Milestone-metoden

Efter udløb af kontrakt = Faktureringskriterier Er det ikke muligt at beregne færdiggørelsesgraden, må indtægtsregistreringen afvente arbejdets færdiggørelse og accept af kunden. Et eksempel kunne være en kontrakt på udvikling af et software. Enten virker programmet eller også gør det ikke - det vil ikke nødvendigvis give mening at opgøre en færdiggørelsesgrad. Indtægten registreres på færdiggørelsestidspunktet og omkostningerne matches, idet disse først udgiftsføres i forbindelse med indtægtsregistreringen. De afholdte omkostninger skal naturligvis registreres i bogholderiet på et tidligere tidspunkt end indtægtsregistreringen, dette medfører: at de afholdte omkostninger aktiveres, dvs. debiteres på en aktivkonto aktivkontoen krediteres i forbindelse med færdiggørelsen, og der debiteres et tilsvarende beløb på en omkostningskonto.

Regnskabsvejledning nr. 6 Afsnit 37: Entreprisekontrakter anbefales regnskabsmæssigt behandlet efter produktionskriteriet. Faktureringskriteriet vil kunne anvendes, når dette anses for at give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Direkte nedskrivning ved tabskonst. Mangler Lever ikke op til princippet om matching. Indtægten registres på salgstidspunktet, mens tabet først registreres, når der vurderes at være risiko for at en debitor ikke kan/vil betale. Giver mulighed for at manipulere med indtjeningen ved at nedskrive på debitorerne udfra strategiske overvejelser. Er ikke den bedste metode til vurdering af de forventede fremtidige indbetalinger. Har en virksomhed fx en stor debitormasse og en høj misligholdelsesrate, da vil de fremtidige indbetalinger med stor sandsynlighed være væsentligt lavere end den opgjorte debitormasse.

Beregnet nedskrivning ved risikokonst. Lever bedre op til lovens kravet om matching, iflg. krav om periodisering samt korrekt værdiansættelse af aktiver. Samtidig med indtægtsregistreringen, udgiftsføres der et beløb svarende til det forventede tab på debitorer. Det forventede tab på debitorer er et estimat på hvor stor en del af tilgodehavendet, der vurderes ikke at blive indbetalt. Modposteringen til denne udgift er en kreditering på nedskrivningskontoen for uerholdelige debitorer = “Hensat” til tab på debitorer (aktivregulerende konto). Metoden dæmmer dog ikke 100% op for problematikken om manipulering med indtjeningen. Copyright ã 2000 by Harcourt Inc. All rights reserved.

Hvordan opgøres det forventede tab Procentdel af salg (kreditsalget) Udfra tidligere års erfaringer om gennemsnitlig tab på kreditsalg Udfra aldersfordelt saldoliste Viser hvor lang tid tilgodehavender fra salg har været forfaldne. Hensætter en procentdel udfra erfaringer fra tidligere år.

På basis af kreditsalget 1. Opgør kreditsalget i den pågældende periode. 2. Beregner tabet på debitorer i samme periode som, En procent af kreditsalget, procenten opgøres ud fra tidligere erfaringstal sammenholdt med den økonomiske konjunktur. 3. Det beregnede tab debiteres udgiftskontoen “tab på debitorer”. 4. Nedskrivningskontoen (under aktiver i balancen) krediteres et tilsvarende beløb. 5. Når en specifik debitor viser sig uerholdelig: Krediteres debitoren med det pågældende beløb i debitormodulet Beløbet modposteres på nedskrivningskontoen og reducerer dermed nedskrivningskontoen.

På basis af en aldersopdelt debitorliste 1. Beregn det forventede netto tilgodehavende (tilgodehavender fra debitorer minus beregnet tab på debitorer) 2. Det beregnede tab på debitorer svarer til ultimo balancen for nedskrivningskontoen tab på debitorer. Er der fx bogført 100 tkr. på kontoen i forvejen, og tab på debitorer er beregnet til 300 tkr., da krediteres kontoen med 200 tkr. 3. Beløbet modposteres på udgiftskontoen “tab på debitorer”. 4. Når en specifik debitor viser sig uerholdelig: som forrige planchen. 5. Tabet beregnes ud fra en aldersopdelt debitorliste (fx opdelt således: ikke forfaldne, forfalden til betaling 1-30 dage, forfalden til betaling 31-60 dage osv.). Jo længere tid en saldo har været forfalden jo højere procentsats anvendes der.

Afbetalingssalg Der indtægtsregistreres i takt med at sælger modtager afbetalingerne. Udgifterne matches indtægterne forholdsmæssigt. Benyttes kun i helt, helt særlige tilfælde

Omkostningsdækningsmetoden En mere forsigtig udgave af afbetalingsmetoden. Der indtægtsregistreres på tilsvarende vis. I stedet for en forholdsmæssig udgiftsføring, omkostningsføres et beløb helt svarende til indtægten(=betalingerne), indtil totalomkostningen er inddækket. Metoden medfører en væsentlig forsinkelse i registreringen af nettoindtægter. Metoden kan måske forsvares anvendt i de tilfælde, hvor der er helt ubestemmelig risiko for misligeholdelse fra kundens side (og hvor sælger derfor har ejendomsforbehold, indtil hele købssummen er betalt)

Ordinære/ekstraordinære indtægter/omkostninger Der er reelt set to dimensioner i afgørelsen af, om en transaktion er ekstraordinær: hyppighed og driftsnærhed. Er en transaktion/hændelse sjældent forekommende og har den ringe driftstilknytning -> ekstraordinær Men der skal meget til!