Inklusionskoordinator for Indre By og Østerbro Karen Ruth Hansen holdt i 2013 oplæg på Sommeruni om lykkelige frikvarterer. Det følgende er en forkortet udgave af Karens slides.

København og undervisningsdifferentiering Den første tese er, at den største udfordring i at realisere princippet om undervisningsdifferentiering er at udvikle samspillet mellem det individuelle og det fælles. Den anden tese er, at undervisningsdifferentiering ikke afgrænses til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse men må inddrage skolens virksomhed i meget bredere forstand Den tredje tese er derfor, at for de elever, som udgør en inklusionsudfordring – uanset hvad udfordringen beror på – handler det om at sikre dem et ligeværdigt forhold til skolens fællesskaber. Den fjerde tese er da, at al institutionel læring skal medtænkes, når man taler om undervisningsdifferentiering Med afsæt i disse fire teser foreslås derfor følgende definition på undervisningsdifferentiering:   Undervisningsdifferentiering er et princip for skolens virksomhed, hvor den enkelte elev tilgodeses og ligeværdigt indgår i skolens fællesskaber – samtidig med, at man bevarer fællesskabets egne muligheder

Undervisningsdifferentiering og skolens virksomhed Læringsrum : fysiske læringsrum mentale og sociale læringsrum,

(Med)læring i frikvarterer Individ Lav grad af organisatorisk tilrettelæggelse Høj grad af organisatorisk tilrettelæggelse Fællesskab

Hvad siger Københavnerbarometeret om elevers oplevelse af frikvarterer? “…, at den allermest afgørende faktor for om en elev synes godt om at gå i skole, er, om han/hun har det godt I frikvarteret.” Dernæst: Om undervisningen opleves spændende Om læreren hjælper og er retfærdig At der er en god stemning I klassen At det er nemt at koncentrere sig I timerne Om der er medbestemmelse I timerne At man ikke bliver mobbet.

Har du det som regel godt i frikvartererne?   Total Har du det som regel godt i frikvartererne? Procent Antal 1 - ikke godt 1% 133 2 2% 220 3 5% 703 4 13% 1773 5 34% 4531 6 - meget godt 44% 5774 100% 13134

Gode grunde til at beskæftige sig med frikvarteret Sætningen: ”Det går ok i timerne, men i frikvarteret går det galt!!!” Sætningen: ”Jeg skal bruge så lang tid efter hvert frikvarter på at løse konflikter?” Sætning: ”Drengene kommer altid for sent fra fodboldbanen”

Bateson ”Without context, words and actions have no meaning at all”

Inkluderende læringsmiljøer Det handler om at skabe læringsmiljøer, der medvirker til at hvert barn får optimale muligheder for at Udvikle sig på sine egne præmisser Udvikle sig i fællesskabet Udvikle sig i samspillet mellem den voksne og barnet Bente Jensen, 2006

” Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af.” Maja Røn Larsen Fokus på individet Fokus på fællesskabet

Vygotsky ”We are always in the process of becoming”

Fysiske rammer Tydelige legeforslag Lave borde med trad. Indesysler Benytte uderum til læring Stillearealer Etabler et legeven-hjørne Indføre teaterklokke Etc

Organisatoriske rammer Gårdvagter med forskellige funktioner/opgaver Gårdvagter kommer på besøg i klassen Venskabsklasser Månedens leg Skemaer og turnus på ”privilegier” Indeordning, hvis det er det bedste Gårdvagten kender de børn, som skal kendes Konflikthåndtering - mægling

PIXI-hjælp til konflikthåndtering/mægling Intro spilleregler. Procesleder(pædagog) neutral Fortælling om fortiden: hvad skete? Hvordan påvirkede det dig/jer? Hvad er vigtigt/har du/I brug for? Hvad vil I sige til hinanden/spørge hinanden om? Forhandling om fremtiden: Hvad kan I gøre for at undgå at det sker igen/ forbedre forholdene? Braistorm/ idemylder Evt en aftale om de forslag børnene kommer med (kilde:Nina Raaschou)

Hvad kan man gøre FØR frikvarteret Spørge børnene, hvor mange lege de kender , hvor hele klassen kan være med? Lave legegrupper (frivilligt/ tvang) - AFKLAR Fortælle om lege i frikvarteret da du var lille Lad (bedste)forældre introducere lege fra deres barndom Tage et luftfoto over skolegården. Lade børnene sætte et kryds hvor de helst vil være – hvor de ikke kan lide at være Entydige regler på boldbanen – tal fairplay

…UNDER frikvarteret Gårdvagter har synlige veste Gårdvagter med forskelligt farvede veste: forskellige funktioner: organisere, trøste, snakke, mæglere Gårdvagter kan lege Gårdvagter kan vise interesse for sjove lege Gårdvagter kan bemærke ”god stil” Legepatrulje Venskabsklasser

Hvad kan man gøre EFTER frikvarteret Spørge til hvem, der har haft et sjovt frikvarter Hvem der har trøstet nogen Hvem der har inviteret nogen til leg Tale om hvor flot det er, når noget går bedre Sige, at man vil fortælle det gode til kollegaer, forældre….