Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderet … på hvilke vilkår?

To forståelser af opgaven Forstås opgaven som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Eller forstås opgaven som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Susan Tetler, DPU, AU

Inklusionsberedskab på flere niveauer På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetenceudviklingsprogrammer På et institutionsniveau Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier Understøttende skoleledelse og ‘Ressourcecenter’ I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af differentieret undervisning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde 4

Helhedsorienteret indsats Inklusionsberedskab på nationalt niveau Nationalt ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Ressourcecenter for Folkeskole Helhedsorienteret indsats [Rammer] … Lovgivning Viden om, hvad der virker … Praksis/Videnspanel og netværk Implementering … Inklusionsudviklingen (task force) Udviklings- og forskningsprojekter … Inspirationsmateriale Bred støtte … Holdningskampagner Dimension i de pædagogiske uddannelser … Læreruddannelsen Inklusion som integreret del af folkeskolereformen Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave 5

http://www.folkeskolen.dk/~/6/2/151312mbustrategi-2k.pdf

Forældre fremmer fællesskabet Inklusion, faglighed og trivsel http://www.skoleforaeldre.dk/Aktuelt/FlereNyheder/2013/ForaeldreFremmerFaellesskabet.aspx www.skole-forældre.dk

Danske Handicaporganisationer http://www.handicap.dk/projekter/skolens-faellesskab-er-for-alle-inklusion-i-grundskolen

Centrale videnstemaer Et fælles skoletilbud – den tredje vej a) Kommunens organisation, ledelse og styring b) Specialiserede kompetencer og viden Den lærende og videndelende organisation c) Skoleledelse d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø f) Konflikter og forstyrrende adfærd g) Elevperspektiver og -udvikling h) Forældre som ressource Specialundervisning og støtte i) Støtte til elever med særlige behov j) Inkluderende perspektiver i segregerede undervisningstilbud

Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) En relationel forståelse af ’børns vanskeligheder’ i skolen Differentiering som kultur … ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Forskellighed i kompetencer … i spil Arbejdsdeling Fælles sprog Prioriterede valg af strategier og metoder ’Ressourcecentret’ som distributør af viden Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer 10

Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet Forskelligheder accepteres – og ses som positivt Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på faglig inklusion Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde 11

Byggesten til ’god’ inkluderende praksis En integreret støtte i læringsfællesskabets aktiviteter Fleksibel udnyttelse af det fysiske rum (*) Differentiering af mål, indhold, materialer, metoder og tid (*) Stilladsering / nærmeste udviklingszone Brug af feed forward og feed back Udnyttelse af IKT’ens varierede muligheder Fokus på både motivation og engagement (*) Rum og nicher for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer (*) Styrkelse af elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer Brug af kammeratstøtte Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) Opbygning af et positivt selvbillede Fra andenregulering til selvregulering ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring

Det inkluderende klasseværelse Op til 8 forskellige læringszoner

Projekt ‘Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov’ WWW.inklusionsudvikling.dk/uvd http://konferencer.au.dk/undervisningsdifferentiering/praesentationer-og-oplaeg/

Motivation og engagement Motivation er et begreb som ofte kobles sammen med engagement. Motivation kan siges at handle, om hvorfor jeg gør noget på en eller anden måde. Engagement kan da siges at spejle en persons aktive involvering i en opgave, hvor motivation er nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at skabe forudsætninger for engagement.

Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Tilhørsforhold – Delagtighed > < På tålt ophold og tilskuer til det sociale liv (Usynlighedskappen) For at være delagtig behøves: En oplevelse af at være med At aktivt agere i situationen Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng Susan Tetler, DPU, AU

Muligheder og faldgruber Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet Overføring af flere børn til almenområdet Politisk beslutning Besparelser ’Det går nok helt af sig selv’ Metodeudvikling Reform af specialundervisningen 17

Faldgruberne At nogle børns særlige behov usynliggøres … og ikke bliver mødt med en kvalificeret indsats At de tilførte ressourcer ikke bliver ’øremærkede’ til en inkluderende indsats … men blot ’fylder huller’ At der ikke foregår et systematisk, målrettet, differentieret kompetenceløft, men bliver til korte metodekurser til alle At skolens medarbejdere ikke oplever ejerskab til opgaven 18

Udfordringer Forældrenes inddragelse som medaktører Elevernes inddragelse som medaktører Vejleder- og sparringfunktionen Undervisningsmæssig/faglig inklusion Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og læringsledelse At (over)leve med dilemmaerne 19