Hvad er uddannelsesparathed, og hvordan kan man vurdere paratheden? Lektor Marianne Tolstrup, UCL mato1@ucl.dk

Hvad består opgaven i?

Nye regler Foreløbig vurdering i 8.kl. De umiddelbare uddannelsesparate skal ikke vejledes af UU vejleder ud over den kollektive vejledning

Kvalificeret selvbestemmelse DANNELSE Kvalificeret selvbestemmelse

Evnen til, på et kvalificeret grundlag, at tage bestemmelse over eget liv og handle ud fra dette

Men hvad vil det så sige at være uddannelsesparat?

Føle sig fagligt godt rustet, en kombination af faglighed og personlige og sociale kompetencer, at stole på sig selv – selvtillid, have styr på lektier, kunne møde til tiden, stå op om morgenen, spise morgenmad, klare tingene selv, kende egne grænser, turde bede om den hjælp, man har brug for, have respekt for hinanden og at have mod at man vil det og kæmper for det, at det giver mening for én, kunne håndtere at tingene ikke bliver serveret på et sølvfad, være psykisk stærk, klare pigefnidder, ville gøre en indsats, være sig selv og ikke bange for at prøve nyt, kunne bidrage til fællesskabet, at nogen tror på én, turde bede om den hjælp man har brug for, have en tryg familie/bagland og løbende at modtage vejledning.

Ministeriets kriterier 1) Motivation for uddannelse og lyst til læring. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet.

Ministeriets kriterier 1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. 2) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. 3) Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv.

Hvad er en uddannelsesparat elev? ”Den pæne pige” Tilpasning til uddannelsessystemet Tilpasningen skal gå begge veje De professionelle omkring den unge skal være nysgerrige i forhold til at forstå den unge, og se det som deres opgave at være udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutionerne.

Den unge må ikke opfatte det som deres eget ansvar, at blive uddannelsesparat – de har et medansvar

Uddannelsesparat er ikke noget man er, men noget man bliver i en samarbejdsproces

Personlige kompetencer Sociale kompetencer Hverdagsparat Fælles ansvar Egne ressourcer og mangler Medborger i samfundet Lyst til at lære Samarbejde Hvordan lærer jeg Tolerance selvdisciplin Kommunikere Kunne håndtere omstilling og forandring Konflikter Hvad skal jeg være Netværk Trivsel Kunne håndtere modstand

Dialog Ung-ung Ung-lærer Ung-vejleder Ung-forældre Lærer - lærer Lærere-vejleder Lærere-forældre-ung Lærere-vejledere-ungdomsuddannelser ”andre”

Samarbejde mellem grunduddannelser, UU vejledere og ungdomsuddannelser Dialog Fælles forståelse af opgaven Ungdomsuddannelser skal kunne arbejde videre ud fra elevens opstillede mål

Uddannelsesparathedsvurderingerne på de to ungdomsuddannelser ser således ud i henholdsvis fra 2011til 2014: Antal unge 2011 2012 2013 2014 I alt Ikke uddannelsesparat 2.738 3.164 3.131 3.361 Omstødt 1.428 1.366 1.292 1.314 Omstødt % 52,2% 43,2% 41,3% 39,1% Ikke uddannelsesparat, gymnasiale uddannelser 2.578 2.965 2.905 3.073 1.352 1.267 1.179 1.178 Omstødt i % 52,4% 42,7% 40,6% 38,3% Ikke uddannelsesparat, erhvervsuddannelser 160 199 226 288 76 99 113 136 47,7% 49,7% 50,0% 47,2%

Find Forstå Form Forankr

KAN blive en vigtig brik Uddannelsesparathed KAN blive en vigtig brik i dannelsesopgaven