COWI PowerPoint design manual

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Historien om Jørgen Finke
Advertisements

OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Faglige rammer for bevaringsmålsætninger for fugle på Fuglebeskyttelsesdirektivet Stefan Pihl DMU.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
VERDENS BEDSTE NYHEDER HVAD SIGER DE LAVT HÆNGENDE FRUGTER? Interview med en forældre fra min datters Vesterbro-vuggestue.
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
KRATLUSKER & MUSEUMSINSPEKTØR
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
DMU DK NOVANA 2004 Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata Overvågning af Habitat- og ansvarsarter DMU DK Bjarne Søgaard - DMU NOVANA.
VVM og overvågning NIRAS Mette Jeppesen /04/2017
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Præsentation af presseteamet Lille og effektivt team Joachim, Nanna og Louise (løntilskud). Efter sommer en praktikant fra Journalisthøjskolen. Timing.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Plejeparceller på Klostermarken 1 15 Behandlingerne skal ligge i samme rækkefølge per gentagelse– mest sikkert med mange deltagere. Her er de beskrevet.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Beplantninger i landskabet.
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Dialogmøde med Naturstyrelsen Nordsjælland
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Gentofte Park og Sø– Udviklingsplan
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
Natura 2000-områder Sammensat af :
Økologiske sammenhænge
Flagermus Viborg d. 30. jan 2019.
Præsentationens transcript:

COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Strategi for biodiversitet i Allerød Kommune Ulla Rose Andersen Jan Fischer Rasmussen

Formålet med strategien COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Formålet med strategien At få et planlægningsredskab, der fokuserer på udviklingen af naturværdierne - i forhold til rekreativ udnyttelse, landbrug, råstofindvinding og byudvikling At udvælge de arter som kommunen fremover bør prioritere At udvælge særlige indsatsområder for biodiversitet At vise hvilke muligheder der er for at udføre konkrete naturforbedringstiltag, der kan øge den biologiske mangfoldighed og styrke bestandene af de prioriterede arter samt forøge arealet og forbedre tilstanden af prioriterede naturtyper At tilvejebringe et grundlag for at måle naturtilstanden i kommunen.

Indsatsområderne i Allerød Kommune COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Indsatsområderne i Allerød Kommune Store Rosenbusk Lynge Grusgrav Langsø - Kedelsø området Kollerød Lergrav Kollerød Sø og Kollerød Å Børstingerød Mose Allerød Sø, Kattehale Mose og Sortemosen

General indsats for biodiversitet COWI PowerPoint design manual 03.07.04 General indsats for biodiversitet Udlæg af spredningskorridorer Mere natur i byområder ved veje og tekniske anlæg Bevaring og ny etablering af levende hegn Pleje af fortidsminder Pleje og etablering af vandhuller og regnvandsbassiner Restaurering og vedligeholdelse af vandløb Retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave Bekæmpelse af invasive arter

Mere natur i byer ved veje og tekniske anlæg COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Mere natur i byer ved veje og tekniske anlæg Økologisk sammenhæng ved f.eks. at omlægge dyrkningsarealer eller græsplaner til natur Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger, hvor dette er muligt Tagvand kan ledes til søer, vandhuller eller temporære pytter dvs. fladvandede områder med "sjapvand" som tørrer ud i nogle perioder. Afskrabning af pløjelaget dvs. de øverste 25 cm Etablering og restaurering af ynglevandhuller til padder Undgå udsåning af græsblandinger Differentieret slåning af grønne friarealer og grøftekanter. Der er ingen grund til at alle græsarealer holdes med kort græs. Slåning 2-3 gange pr. sæson med opsamling af det afhøstede materiale vil være bedst for flora og fauna.

Bevaring og ny etablering af levende hegn COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Bevaring og ny etablering af levende hegn Hegnet skal består af naturligt hjemmehørende arter. Invasive arter som glansbladet hæg, arter af spirea og bærmispel (Amelancier sp.) skal ubetinget undgås Variation med arter der kan blive gamle f.eks. eg og lind Arter m. bær f.eks. slåen, hvidtjørn, fugle- kirsebær, mirabel, alm. hyld og benved vil være til gavn for fuglelivet Blomsterrige arter f.eks. hvidtjørn, lind, selje- pil, æble, fugle-kirsebær, mirabel og kræge er vigtige for insekter og giver godt bitræk Bevarelse af levende hegn med gamle træer og træruiner.

De prioriterede arter blev udvalgt ud fra: COWI PowerPoint design manual 03.07.04 De prioriterede arter blev udvalgt ud fra: En bruttoliste leveret af Allerød Kommune og yderligere diskussioner med kommunens naturmedarbejdere En søgning i diverse databaser (DOFbasen, Naturdata.dk, Bugbase, fugleognatur.dk) for at identificere yderligere kandidater Oplysninger i konsulenternes hoveder Kontakt til borgere i Allerød Kommune og andre med godt kendskab til bestemte grupper af organismer eller til bestemte lokaliteter

Bidrage til opretholdelse af den biologiske mangfoldighed på: COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Hvad skal en kommunal biodiversitetsstrategi kunne? Bidrage til opretholdelse af den biologiske mangfoldighed på: Verdens og europæisk niveau Nationalt niveau (kommunale ansvarsarter) Regionalt niveau (kommunale ansvarsarter) Lokalt (kommunalt) niveau

Internationalt niveau COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Internationalt niveau Arter, der er opført på Habitat direktivets bilag II eller IV eller fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Arter på IUCNs rødliste eller en europæisk rødliste Andre arter der vides at være sjældne eller truede internationalt bl. a. danske ansvarsarter For at bidrage til dette, skal strategien prioritere arter, der er sjældne eller truede i verden eller Europa som helhed. Det drejer sig om :

Nationalt niveau (kommunale ansvarsarter) COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Nationalt niveau (kommunale ansvarsarter) For at bidrage til dette, skal strategien prioritere arter, der er sjældne eller truede i Danmark som helhed, og hvor forekomsten i Allerød er af national betydning. Det drejer sig om : Arter på den danske rødliste Andre arter der vides at være sjældne eller truede nationalt (f. eks. arter i grupper, der (endnu?) ikke vurderet til rødlisten

Regionalt niveau (kommunale ansvarsarter) COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Regionalt niveau (kommunale ansvarsarter) For at bidrage til dette, skal strategien prioritere arter, der er regionalt sjældne eller truede, og hvor forekomsten i Allerød er af regional betydning. Det drejer sig om : Arter der er sjældne i Østdanmark Arter der er sjældne på Sjælland Arter der sjældne i Nordøstsjælland

COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Lokalt niveau Arter der er sjældne i og måske ved at forsvinde fra Allerød Kommune eller bare er hensynskrævende

Derudover har vi også valgt arter, der: COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Derudover har vi også valgt arter, der: indikerer god naturkvalitet (dvs. sådanne der, når de bevares, giver en masse anden biodiversitet som sidegevinst) er egnede som formidlingsobjekter mht. til naturforvaltningstiltag

COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Og endelig skal der kunne anvises forvaltningstiltag til gavn for arten, og disse skal være praktisk og økonomisk gennemførlige for kommunen

COWI PowerPoint design manual SWOT af mulige reintroduktioner af arter og for genskabelse af overdrev ved udspredning af hø fra eksisterende COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Allerød Kommune ønskede desuden en undersøgelse af muligheden for at genindføre lokalt uddøde arter samt af hurtig genskabelse af overdrev. Der blev derfor gennemført SWOT analyser for genindførsel af mørk pletvinge (dagsommerfugl), der er uddød i Danmark (forsvandt i begyndelsen af 1980erne) og løgfrø (findes stadig så tæt på AK som i Hillerød Kommune) samt for hurtig (gen)skabelse af overdrev ved hjælp af udspredning af overdrevshø

SWOT for genindførsel af mørk pletvinge COWI PowerPoint design manual 03.07.04 SWOT for genindførsel af mørk pletvinge Styrker Det drejer sig om en i Danmark helt uddød art, for hvilken naturlig genindvandring er meget usandsynlig, da de nærmeste populationer findes i Østskåne, og arten har en ret dårlig spredningsevne Man kan vælge at genetableringen sker på lokaliteter, hvor betingelserne (ejendomsforhold, geografi mv.) muliggør passende forvaltning habitaten, således at sandsynligheden, for at der opstår en blivende bestand, optimeres Svagheder Selv en god analyse af et områdes potentiale som levested er aldrig helt sikker (en sommerfugl ved bedre selv, hvor den vil bo, end en god entomolog) Det er uvist, hvor langt væk man skal, for at finde populationer, der er individrige nok, til at det er rimeligt/forsvarligt at tage dyrene derfra, men formentlig kan man med forsigtighed (og tilladelse fra de svenske myndigheder) tage dem fra Sydøstskåne. Det er uvist, om der er eller kan etableres tilstrækkeligt mange tilstrækkeligt egnede levesteder i kommunen, til at reintroduktion kan sikre etablering af en selvbærende (bortset fra habitatforvaltning) bestand. Muligheder Mulighed for at gøre noget aktivt for at øge biodiversiteten på ikke bare lokalt men også nationalt niveau Arten kan virke som løftestang for yderligere forbedret pleje og mere naturgenopretning Der er ikke tidligere gennemført projekter omkring reintroduktion af insektarter i Danmark, så i tilfælde af et vellykket resultat, vil der formentlig være god PR i sagen Trusler Der vil komme kritik fra nogle grønne organisationer eller enkeltpersoner, der anser metoden for at føre til "tivolisering" af naturen Hvis de nærmeste populationer ikke er en størrelse, så det er forsvarligt at tage materiale herfra, kan man få en genetisk mere unaturlig (dvs. mere afvigende fra den oprindelige danske bestand), fordi man er nødt til at tage dyrene længere væk fra. Dette vil (måske) også forringe chancen for succes

COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Facit: Udvalgte arter Hvepsevåge Rød glente Lille flagspætte Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø (pt. uddød i kommunen, men genindførsel mulig og under overvejelse) Ørred Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Engperlemorsommerfugl Mørk pletvinge (pt. uddød i kommunen og i DK, men genindførsel mulig og under overvejelse) Isblåfugl Violetrandet ildfugl Skæv vindelsnegl + sumpvindelsnegl (kun prioriteret i habitatområde) Maj-gøgeurt Gul star Skov-kløver Tvebo baldrian (kun hvis man går videre med re-introduktion af mørk pletvinge) Rundbladet soldug Foldfrø

COWI PowerPoint design manual Screenede men ikke udvalgte arter Andre interessante arter i Allerød kommune, der er blevet evalueret som mulige prioriterede arter, men ikke er valgt (typisk er de ikke sjældne nok, forekomsten i AK for ubetydelig eller det er svært/umuligt at anvise forvaltningstiltag til gavn for arten): COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Duehøg Lille præstekrave Svaleklire Sortspætte (der kan gøres indsats men mest i statsskovene så opgaven ligger hos SNS) Ravn Bomlærke Flagermus (alle arter) Spidssnudet frø Iris Sørgekåbe Dværgblåfugl Art af sækbærer (Proutia rotunda) Lys skivevandkalv (pt. uddød i AK) Murrude Arter af ulvefod Skov-gøgelilje Glat hullæbe Hjertegræs Blå anemone Gul anemone Kost-nellike Hulkravet kodriver Seline Vild hør Djævelsbid Due-skabiose Pile-alant

Tak for opmærksomheden COWI PowerPoint design manual 03.07.04 Tak for opmærksomheden