Hvidvask eller vidunder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Biogas Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid
Præsentation af Fredericia Spildevand
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
Konsulent Ole Møller Hansen
Ribe Biogas A/S.
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 mere fokus på slamanmeldelser.
Ressourcestrategi Mere genanvendelse – Betydning for kommunerne Jacob H. Simonsen Direktør.
NorFor Foderoptagelse og Fyldeværdi
Resultater af forsøg med husdyrgødning – specielt forsuring Specialkonsulent Annette V. Vestergaard, VFL Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Markforsøg med afgasset gylle
Undersøgelse af sediment i regnvandsbassiner
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Produkter fra gylleseparering - kan de afsættes og hvad er værdien?
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Næringsstofforsyningen i vinterraps Annette V. Vestergaard: Få mest muligt ud af gyllen Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug.
Affald til jordbrugsformål. Hvorfor fører vi tilsyn? ?
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Randers Kommune - Miljø og Teknik - Natur og Miljø
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Biogasanlæg ved Andi.
Kompostering af ”tang”
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Generelle reguleringer Konkrete indsatser
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Måbjerg Biogasanlæg BioEnergy anlæg Gødningsfabrik Miljøvenligt renseanlæg biogas Det er ikke et traditionelt biogasanlæg ! Gasproduktion.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Afd. leder Poul Pedersen Landsudvalget for Svin
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
Biogas som økologisk columbusæg
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af spildevandsslam.
Råd til gode oplevelser… Sydvestjysk Biogas 27/ af Erik H. Bjergmark.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Rensningsanlæg Brunshåb.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Præsentationens transcript:

Hvidvask eller vidunder www.slagelse.dk

Et biogasanlæg + lugt + opgradering www.slagelse.dk

Fugleperspektiv www.slagelse.dk

Opgradering www.slagelse.dk

Tilførte mængder affald www.slagelse.dk

Slambekendtgørelsens bilag 1 Liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse A) Slam og spildevand samt uforurenede produktrester fra forarbejdning af vegetabilske råvarer samt slam og spildevand fra mejerier. B) Slam fra dambrug: – Slam fra ferskvandsdambrug samt slam og spildevand fra recirkulerede anlæg til opdræt af fisk. – Slam fra indpumpningsdambrug. C) Slam fra forarbejdning af animalske råvarer: – Slam og flotationsfedt fra renseanlæg på slagterier og opskæringsvirksomheder opsamlet efter at spildevandet har været underkastet en primær rensning i henhold til biproduktforordningen. – Slam og flotationsfedt fra renseanlæg på levnedsmiddelvirksomheder andre end slagterier og opskæringsvirksomheder. – Slam og flotationsfedt fra rensningsanlæg på fiskeindustrier. D) Organisk madaffald: – Organisk dagrenovation – Madaffald fra storkøkkener indsamlet med organisk dagrenovation. – Madaffald fra butikker, der ikke er omfattet af litra F E) Spildevandsslam: – Slam fra offentlige spildevandsanlæg. – Slam fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand. F) Animalske biprodukter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, bortset fra organisk dagrenovation og madaffald fra storkøkkener. A. Grænseværdier Tabel 1   Cadmium LAS, alkydbenzsulfonater Kviksølv PAH, polyaromatiske hydrocarboner Bly1) NPE, Nonylphenol Nikkel DEHP, di 2 ethylhexyl phtalat. Chrom Zink Kobber www.slagelse.dk

Glycerin og methanol. www.slagelse.dk

Et eksempel, på nej. Nedbrydelig af Amphotericin og NMP (N-Methyl-Pyrrolidon) under anaerobe forhold - Forsøgsplan for påvisning via batchtest Baggrund og formål I forbindelse med Xellia’s produktion fremkommer en methanol-holdig affaldsstrøm. Affaldsstrømmen indeholder rester af produktet Amphotericin (ca. 50 mg/l) samt opløsningsmidlet NMP (N-Methyl-pyrrolidon ca. 60-70 g/l). Xellia overvejer om affaldsstrømmen kan bruges til gasproduktion på Hashøj Biogasanlæg, og har i den forbindelse været i kontakt med Slagelse Kommune, der som miljømyndighed skal give tilladelse til at indføde affaldsstrømmen til biogasanlægget. Slagelse Kommune er umiddelbart positiv overfor sagen, men vil sikre sig at indfødningen ikke forringer slammets kvalitet i forhold til udbringning på landbrugsjord, dvs. at det udrådnede slam ikke indeholder væsentlige mængder af specielt Amphotericin og NMP.   Temperaturen i procestankene på Hashøj biogas anlæg er ca. 35 C, og tørstofindholdet i slammet er 4,5-5% (45-50 g TS/l). Opholdstiden for slammet i procestankene er 25 d. Alt indfødet biomasse for-hygiejniseres i en separat reaktor ved 70 C i en time. Hvis methanol-affaldsstrømmen indfødes på anlægget vil den på volumenbasis udgøre ca. 0,5% af den årlige indfødning. Xellia har på denne baggrund anmodet DHI om at udarbejde en forsøgsplan for påvisning af nedbrydeligheden under anaerobe forhold af de to stoffer ved laboratorietest. Forsøgsplanen skal dels beskrive den overordnede strategi bag forsøgene og dels udformning og gennemførelse af de konkrete forsøgsaktiviteter. Endvidere skal det fremgå hvilke usikkerheder der indgår ved brug af forsøgsresultaterne i forhold til vurdering af fuldskala forholdende på Hashøj biogas anlæg. Den ønskede forsøgsplan udgøres af nærværende notat. Xellia har endvidere anmodet DHI om at gennemføre en databasesøgning for nedbrydelighed og miljøeffekt af de to aktuelle stoffer. Resultatet af denne søgning er kort beskrevet nedenfor. www.slagelse.dk

Hashøj Biogasanlæg 20 andelshavere hvoraf de 14 leverer husdyrgødning til anlægget 7 andre der leverer husdyrgødning til anlægget 59 der modtager afgasset gylle 12 decentrale lagertanke samt beholdere hos modtagerne Egen lastbil med plads til 40 m³ I 2012 er der indberettet leveringer på 110.451 m³ til NaturErhvervstyrelsen. Indholdet af total N er på 600,105 kg (5,4 kg/m³) med en udnyttelses% på 58,1. Der er tilført anlægget 68.837 m³ husdyrgødning og 41.614 m³ biomasse. www.slagelse.dk

Placering af 12 stk. decentrale lagertanke www.slagelse.dk

Modtagere af afgasset gylle og biomasse planår 12/13 ½ www.slagelse.dk

Gylleanalyser fra indkørt husdyrgødning Type Mængde i m³ Kg N/tons Udnyttelses% Svin 49.487 3 - 7 75 Kvæg 7.233 4 - 7 70 Mink 2.772 5,9 – 8,0 Blandet 480 4,8 70,35 Høns 420 9,6 65 www.slagelse.dk

Gylleanalyser Hashøj Biogas Tørstof % TN Kg/t NH4 P K pH 2013 4,0 5,7 0,8 2,1 ~8 2011 4,4 5,0 3,5 1,7 Alm. gylle Svin 1,0 2,0 7 Kvæg 6,0 3,0 6,5 www.slagelse.dk

Udnyttelseskrav til N Udnyttelseskravet til afgasset gylle fastsættes ud fra en vægtet beregning af udnyttelseskravet for de gødninger og affaldsprodukter, der er tilført biogasanlægget. Udnyttelsesprocenten for spildevandsslam er 45% og 40% for anden organisk affald. Biogasanlægget har foretaget beregningerne til 58,1 Konsulenter har brugt værdier på 60 og 75% i deres ansøgninger. www.slagelse.dk

Ændringer forårsaget bioforgasning en omsætning af organisk bundet kvælstof til mineralsk N mængden af let omsætteligt kulstof i gødningen reduceres plantetilgængeligheden af N i gylle stiger med typisk 10-20% point i tilførselsåret, hvis N tabene holdes uændret der en lavere eftervirkning i årene efter tilførslen et betyder, at den afgassede gylle hurtigere kommer ned omkring planternes rødder, hvor planterne kan få fat i kvælstoffet i gyllen. Samtidig har planterne lettere ved at optage kvælstoffet. Det skyldes, at bakterierne i biogasanlægget omdanner cirka halvdelen af det organisk bundne kvælstof til mineralsk kvælstof (ammonium-N) Det betyder, at plantetilgængeligheden for kvælstof i gylle øges med cirka 10-20 procent i det år, hvor den afgassede gylle spredes på marken. Denne effekt er langt den største i kvæggylle, hvorimod den i svinegylle er ret begrænset. I dag kan der opnås en udnyttelsesgrad på 70 procent af kvælstoffet i afgasset gylle. Danske forskere forventer, at denne udnyttelsesgrad kan komme op på 80 procent i løbet af de kommende 10 år. www.slagelse.dk

Nitratklasser og udspredningsarealer www.slagelse.dk

Fosforklasser og udspredningsarealer www.slagelse.dk

OSD områder www.slagelse.dk

Eksempel på VVM-vurdering Dygtig landmand God foderudnyttelse ( N indhold på 77% af normtal) Forudsat af egen gylle kommer retur til udspredning Krav om sædskiftetilpasning( 6 ha frøgræs eller 14 ha græsefterafgrøder) Ammoniakfordampningen ved udbringningen stiger med 1,1 kg N/ha Gyllen lugter mindre ved udbringningen www.slagelse.dk

Vilkår til § 16 godkendelser Der må på ejede og forpagtede arealer årligt maksimalt udbringes 17.964 kg N og 3.685 kg P i svinegylle/afgasset biomasse, svarende til 1,13 DE/ha. Dette svarer på godkendelsestidspunktet til 189,90 DE. Hvis der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkår 7, skal dette anmeldes til Slagelse Kommune. Kommunen vil derpå vurdere, om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret den. www.slagelse.dk

Vilkår til modtageren Opbevaringskapacitet Harmonikrav ”godt landmandsskab” www.slagelse.dk

Regulering af udbringningen Harmonikrav Udnyttelses% ”godt landmandsskab” Der må årligt maksimalt udbringes 14.500 kg N og 4.350 kg P i afgasset biomasse på ejede og forpagtede arealer, svarende til 145,00 DE. Der etableres 10 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav.   www.slagelse.dk

Udfordringer - flydelag Ved afgasning sker der to ting med gyllen som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i pH er ca. 0.5-1, hvilket øger omdannelsen af ammonium (NH4) til ammoniak (NH3). Ammoniak er en letflygtig gasart, og ammoniakken forsvinder hurtigt, hvis der er direkte kontakt mellem gyllen og atmosfæren. www.slagelse.dk

Mindske ammoniaktab Overdækning af gyllebeholdere Etablering af flydelag med snittet halm Nedfældning af gylle ved spredning Syretilsætning ved udbringning/opbevaring www.slagelse.dk

Fosfor Afgasset sammenblandet gylle kan være med til at fordele et højere fosforindhold i svine- og fjerkrægødning til kvægbrug eller planteavlsbrug, der måske har mangel på fosfor. www.slagelse.dk

Andet Mindre methan fordampning under lagring Lugt – er den mindre ved udspredning. Erfaringer viser, at mængden af lugtstoffer i afgasset gylle er lavere end i ubehandlet gylle at lugtafgivelsen fra den afgassede gylle falder, jo længere tid gyllen opholder sig i reaktoren. Antallet af transporter stiger Som årsag anføres bl.a., at indholdet af lugtstoffer (bl.a. flygtige fede syrer, VFA) er lavere i afgasset gylle end i ubehandlet gylle. jo mere tyndtflydende gyllen er (jo lavere tørstofindhold), jo færre lugtgener giver gyllen anledning til efter udbringning www.slagelse.dk

Afrunding Der opnås en mere optimal næringsstofsammensætning (forholdet mellem gødningsstofferne fosfor og kali) ved sammenblandingen af kvæg- og svinegylle. Problemer med flydelag Flere transporter Krav om forsuring/nedfældning Udnyttelses% Hvidvask eller vidunder!!!!!!!!!!!!!!! www.slagelse.dk