Dilemmaer i supervision Døgninstitutionskonferencen 27-28. november 2007 Merete Hilden.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Uddannelse til tværfaglighed
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Udviklende Læringsforløb for Lægesekretærer og øvrigt Administrativt personale med tæt kontakt til patientforløb ULLA Sektion for Rekruttering og beskæftigelsesfremme.
Forandringsteori for Venindenetværket2013
Almen studieforberedelse
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Elisabeth Schjødt Laursen
Supervision og faglig feedback
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe.
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Ledelse af innovative medarbejdere
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
NOEA/Aalborg Universitet
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Deltagerstyret undervisning
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
CUPP konference Roskilde 9. november 2010 Sundhedsuddannelserne Campus Næstved.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Tanker om portfolie Den 21/10 Af Krea-gruppe. Program Kort om portfolie Fordele ved portfolie og SUS generelt I et uddannelsesmæssigt perspektiv Etiske.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Folkeskolereform 2014.
Koncern HR, Organisation og Ledelse At lede og facilitere møder med mere effekt Workshop 8 Ledelseskonferencen 9. juni 2010.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Teori og praksis i pædagoguddannelsen ›V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup,
Refleksioner og opsamling ift. i går
Krav til tillidsrepræsentanten Modul 2 Forventninger Når man repræsenterer DSI i råd, nævn eller udvalg - er det vigtigt, at man fremfører DSI’s synspunkter.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Hvad sker der når vi samskaber, eller samarbejde på tværs? Gruppedynamikkens påvirkning Manon de Jongh, 2014.
Biblioteket som katalysator for social kapital
Michael Elbo Ditte-Lene Betina
Konsultative praksisformer i PPR
Uddannelse, roller og kompetencemåling
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Sygepleje og fagidentitet
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
SKABELON.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Kerneopgaven i forandring XX arbejdspladse – den xx.xx.201x.
Tværfagligt samarbejde Oplæg: Søren Thygesen socialrådgiver – faglig konsulent Holbæk Kommune Kompetencecentret - Jobservice.
Damer og herrer er så og så fede… Hvordan finder man en ny mor og venner, der ikke ryger hash? Hvordan finder man en ny mor og venner, der ikke ryger hash?
FORMANDSTRÆF FOR BESTYRELSESFORMÆND NÅR ELEVER UDFORDRER SKOLENS REGLER.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
I mentor ordningen på elevmentor.dk
…………Skal blive så dygtige som de kan
Vejledertyper Indhold Form Problem Fag Proces Produkt Kontrol
GTS Årsmøde 2017.
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Vidensbaseret praksis i botilbud
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Dilemmaer i supervision Døgninstitutionskonferencen november 2007 Merete Hilden

Supervision – definition Supervision er en kontraktmæssig tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags teorier og metoder. Keiser og Lund 1986

Branchearbejdsmiljørådet for social og sundhed formålet med supervision er at styrke den enkeltes faglige identitet - at vise den enkeltes egne styrker og ressourcer - at anvise nye ideer og nye veje i forhold til faglige og personlige problemstillinger - at sænke stressniveauet - at forhindre at man bliver udbrændt - at sikre eller udvikle kvaliteten af arbejdet - at vende skuffelser, skyldfølelser og følelse af utilstrækkelighed til professionelle dilemmaer, der kan løses

Formulerede modbilleder: - spild af tid - vi har ikke tid - lige nu presserende arbejdsopgaver - vi har hørt det hele før - vi har snakket om det

Ideer til forstyrrende elementer stor personaleudskiftning lederproblematikker hjælpere har svært ved at modtage hjælp - Tarzan arbejdspladskulturen gruppedynamikken – klimaet i gruppen. personalefnidder/samarbejdsproblemer dybe, uerkendte formulerede samarbejdsproblemer falske selvbilleder angst for at afsløre sig ”er de stolte af deres arbejde ?” forskellige uddannelser – forskellig tilgang/erfaring med supervision flerfaglig/tværfaglig

Om grupper med forskellig faglig baggrund Flerfaglighed. De forskellige professioner arbejder ved siden af hinanden med stærkt adskilte fagområder. Der foregår et bedre eller dårligere samarbejde og koordinering mellem fagene, men der er ingen vi-følelse eller fælles ansvarsfølelse. Tværfaglighed. En række forskellige professioner samles engageret om et fælles projekt. Man lærer af hinandens viden, og tværfagligheden er således mere end summen af de fag, som gruppen repræsenterer. Den enkelte skal have overblik over helheden og være i stand til at samle trådene for klienterne.

Motivation, engagement i arbejdet!

Faser i supervisionen: - begyndelsesfasen - stabiliseringsfasen - selvstændighedsfasen - afslutningsfasen

Tvang/frivillighed Mange steder vælger man at sige, at supervision er obligatorisk for alle – eller nogle – af personalerne.

Hvad kan vi realistisk set forvente ? alle bidrager med problematik alle giver respons på de andres problematikker giver det en chance udover begynderfasen