At inddrage studerende i udviklingsarbejde Erfaringer fra pædagoguddannelse MidtVest BUK 29.8.2012. Anne Mette buus

Inklusion i teori og praksis Formål. ”At styrke vores viden om inkluderende pædagogisk praksis i et samarbejde mellem pædagogiske institutioner, studerende, underviser og et eksternt tilknyttet forskningsmiljø.” Et af flere Delformål: ”At styrke de studerendes inddragelse og kompetence i at arbejde forsknings og udviklingsbaseret.”

Inklusion i teori og praksis 3 år: 2000, 1500, 1500 timer Alle studerende skal deltage i projektet. Ekstra ressourcer i undervisningen. Alle undervisere skal kende projektet, der arbejdes med projektet i bestemte undervisningsforløb, mulighed for deltagelse med delprojekt, fælles faglige oplæg. Alle praktikinstitutioner skal kende projektet; dets betydning for studerende i praktik og muligheder for deltagelse. Fælles – bredt - afsæt ift centrale begreber – inklusion, eksklusion, udviklingsviden.

Alle studerende: Arbejde med projektet som en del af 3. praktik/specialisering. (9 måneder) I undervisningen. Praktikforberedelse, studieuger, afsluttende opgave. Fokus på undersøgelsesmetoder og dataanalyse. Fokus på teori om undersøgelsen genstand. Fokus på udviklingsviden, systematik. I praktikken. Dataindsamling. Udviklingsprojekt. Databank. Studerendes data samles - en ressource i projektet løbende og afslutningsvis.

8 delprojekter Alle projekter: Samarbejder mellem en eller flere praktikinstitution(er), studerende, underviser(e) Mangfoldighed: Projekter i alle tre afdelinger. Projekter rette mod alle specialiseringer: Børn og Unge, Mennesker med Sociale Problemer, Mennesker med nedsat funktion. Forskellige fagligheder, forskellige metoder, forskellige former for organisering – herunder forskellige former for studenterinddragelse. Projektideer skulle kunne komme fra alle tre parter – kom især fra underviserne. Organisering: Halvdelen af samarbejder bestod af én praktikinstitution, én studerende, én underviser Forsøgt os med. Et bredt men dog fælles teoretisk afsæt. En fælles forståelse af udviklingsviden. Oplevede at vores kollegaer er ret anarkistiske. Sparring med projektgruppen undervejs. Systematisk opsamling på erfaringer fra alle delprojekter – også ift studenterinddragelse. Systematik ift projektbeskrivelse og evaluering. Projektet skulle opstille og evaluere mål for alle evaluerede parter.

Eksempler Projekt om anerkende relationer i børnegruppen. Studerende implementerer undervisers metode og evaluerer denne som en del af 3. praktik.. Projekt om det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og talepædagoger i dagtilbud. Studerende samler data i deres 2. praktik til projektet. Projekt om oplevelser af at være inkluderet og ekskluderet som borger med nedsat funktion. Studerende deltager i dataindsamling, analyse og formidling i form af temadag for involverede institutioner. Projekt om inklusion og slåskultur. Praktiksted lader studerende arbejde videre med stedets gode erfaringer fra et tidligere udviklingsprojektet. Den studerende laver i samarbejde med underviser et forløb for børn og forældre og evaluerer dette sammen med underviser og institution. Studerende arbejder videre med data og erfaringer fra afsluttet delprojekt bacheloropgave. Har projektleder som vejleder.

Muligheder, udfordringer..……r.... Fremmende for de studeredes deltagelse i delprojekter: En organisering der matcher uddannelsens organisering. At deltagelsen i projektet kan bruges direkte ind i den studerendes egen uddannelse - f.eks. som et læringsmål eller som data i praktikopgave, evt bachelorprojekt. At undervisere og studerende (og praktikinstitution) kender hinanden i forvejen. De studerende er motiveret af forskellige faktorer: kompetencetilegnelse, genstanden/feltet, muligheden for et andet læringsrum.

Muligheder, udfordringer..……r.... Barrierer for studerendes deltagelse i del projekter: Korte forløb på uddannelsen og skift mellem praktik og undervisning gør det svært for studerende at deltage i hele processen i et udviklingsprojekt. At finde tid og ressourcer til at studerende og undervisere kan være sammen om dataindsamling, analyse og evt. formidling. Studiekultur. Undervisere tager initiativer, styrer og strukturer. Studiet er det, der står i skemaet. Der har været indvendinger mod projekter fra studerende, undervisere og praktikinstitutioner. Opbakning har dog været større. Opbakningen og interessen er vokset undervejs.

Muligheder, udfordringer..……r.... Roller og videnshierakier i spil: Hvem er inddraget, deltagende, initiativtagende? Hvor er motivationen, ejerskabet, ansvaret? Hvad har vi gang i? Forskning, udviklingsviden, praksisforskning, aktionslæring, innovation? Hvem definerer kriterier, kvalitet og relevans? Masser af mål og intentioner vs. uforudsigelighed, nye (om)veje Hvad kan det bruges til – og af hvem – til hvad?

Læs evt: Studerendes deltagelse i forskning og udvikling i PSH. Arbejdspapir september 2010. Udarbejdet af Hanna Mølgaard, Line Møller Daugaard, Steen Lembcke og Martin Blok Johansen. http://www.viauc.dk/hoejskoler/psh/videncentre/sprog-laesning-og-laering/Documents/Publikationer/Notat%20om%20studerendes%20deltagelse%20i%20FoU.pdf Studerende i udvikling. Vil du være med til at finde nye veje i praksis? UCL 2012. http://ucl.dk/wp-content/uploads/2012/02/2905-avis-260x365mm-udvikling-og-viden_web_100dpi.pdf ”Det finnes det vel ikke noe forskning på” Et eksempel på studentinvolvering i forskning. L.A. Kulbrandstad. Acta Didactica Norge vol. 3. Nr 1. 2009. http://adno.no/index.php/adno/article/view/93