Undersøgelser om læremidlers anvendelse i praksis

Hvilken viden giver en undersøgelse? Skim konklusioner, anbefalinger og metoder Hvilken sammenhæng er der mellem: Udgangspunkt (baggrund og kontekst) Antagelse/hypoteser (synsvinkel)  Undersøgelsens fokus evt. problemformulering (perspektiver) Teoretiske overvejelser (i forhold til undersøgelsens fokus) Undersøgelsesdesign, herunder metodologiske og metodiske overvejelser Undersøgelsen - struktur, form og indhold Analyse og fortolkning - af undersøgelsen

Undersøgelsen har fokus på den pædagogiske anvendelse og effekt for elever og lærere i skolen, men giver også indblik i læremidlernes potentialer og udviklingsmuligheder. Undersøgelsen viser, at to implementerings-faktorer er afgørende for, om den enkelte underviser inddrager ITiF-læremidler i sin undervisning. Den ene er stabil og righoldig teknologi, den anden lokalt, skolebaseret pædagogisk iværksætteri … undersøgelsen viser også, at en stærkere og vellykket implementering er afhængig af, at ledelsen kommer stærkere på banen Det overordnede mål har været at evaluere den pædagogiske effekt af brugen af 10 digitale ITiF-læremidler i Københavns Kommune.

Hvordan når man til disse resultater? Effektforskning: Hvad får vi for pengene? To faser en mere uformel og subjektiv form for erfaringsbeskrivelse – den gode/sjove/skæve oplevelse/historie konsulenter fra Center for Informatik og Læremiddel.dk har kortlagt og evalueret en række cases, hvor en lærer og en skoleklasse har arbejdet med et digitalt læremiddel

Design Best practice-studier Effektstudier casestudier Opstilling af mål for en indsats Indsats (intervention): Input: hvilke genstandsfelter sættes i spil i indsatsen Aktiviteter: hvilke aktiviteter sættes i spil indsatsen Output: hvad er præstationer og resultater af aktiviteter Effekt: hvilke forandringer bevirker indsatsen?

Mål Mål Hvilke pædagogiske effekter har brugen af bestemte digitale læremidler i undervisningen og for elevernes læring, og hvilke handleanvisninger kan man opstille til at vejlede, støtte og udvikle en fremtidig praksis og brug af de digitale læremidler for lærere i Københavns Kommune?

Indsatser Indsatser 33 skoler i Københavns Kommune får mulighed for frit at eksperimentere med en række nyudviklede læremidler med støtte og support af Center for Informatik. Endvidere initiering af en række casestudier, hvor en lærer og en klasse systematisk eksperimenter med et bestemt læremiddel og som følges af en konsulent og fagdidaktikker med henblik på systematisk dokumentation og evaluering.

Aktiviteter Hvordan der eksperimenteres med læremidlerne. Aktiviteter kan beskrives i tre faser: Analyse af læremidlets design, som foretages af konsulent og fagdidaktiker Analyse af lærerens arbejde med at redidaktisere læremidlerne og lærerens didaktiske beredskab i forhold til at håndtere læremidler i deres planlægning af undervisning Analyse af læremidlets kvalitet og funktionalitet i praksis

Output Output undersøger, hvilke forandringer projektet har på lærerens undervisnings- og arbejdsformer, elevernes brug af de digitale læremidler og skolernes it-strategi. I outputtet beskrives nye praksisser uden at pege på hvilke effekter, den nye praksis har

Effekt Hvilke effekter har projektet fået, fx på elevens læring, på lærerens didaktiske håndtering af digitale læremidler og på skolernes organisatoriske håndtering af digitale læremidler? Fordelen ved effektstudier er, at it og læremidlers læringspotentialer ses i sammenhæng med, hvordan læremidlets læringsdesign er udformet, hvordan læremidlet bliver brugt i praksis og de rammefaktorer – dvs. skolerne læringsmiljø – som støtter brugen af de digitale læremidler.

Teoretisk baggrund for undersøgelsen Evalueringen af projektets læremidler indgår her i en fire-faset undersøgelsesstrategi bestående af en fagdidaktisk læremiddelanalyse, en planlægningsorienteret læremiddelvurdering, en praksisorienteret læremiddelvurdering og en skolekulturel læremiddelvurdering. Undersøgelsesstrategien henter sit metodiske grundlag i Jens Jørgen Hansens Lærermiddelvurdering i skolen (2009) samt Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen At vurdere læremidler i dansk (2009). Konsulenterne har tilpasset evalueringsdesignet i forhold til deres egne fag og operationaliseret det i forhold til udformning af observationsguide, interviewguide og spørgeskemaundersøgelsen.

Udviklingspotentiale

Svaghed? Konsulenter fra Center for Informatik har udfoldet et stort arbejde for at sikre de relevante og nødvendige respondenter, og har herunder valgt at belønne de deltagende klasser med it-udstyr, hvilket metodisk kan diskuteres. Denne præmis var imidlertid kendt helt fra projektets igangsættelse. Københavns Kommunes ønske om implementering af de digitale læremidler har til trods for pilotåret 2008-09 ikke kunnet generere et så stort antal brugere, hvilket i sig selv er en medvirkende årsag til kommunens ønske om at få de digitale læremidler undersøgt i deres kontekst. De lave tal bekræftes også af andre oplysninger, som evalueringsteamet i begrænset omfang har fået kendskab til. Ikke mindst viste det sig trods konsulenternes ihærdige indsats vanskeligt at samle et rimeligt antal deltagere til fokus-gruppeinterviews. Flere af disse er gennemført med et mindre antal lærere og it-vejledere

? Evalueringsteamet har alene kunnet observere yderst få klasser og interviewe yderst få elever og lærere. Med kun to udøvende lærere som hovedrespondenter per læremiddel er der metodisk en udfordring knyttet til mange parametre, eksempelvis de deltagende læreres generelle fagdidaktiske kompetencer og disses nærmere kendskab til det pågældende læremiddel. Da de deltagende klasser for halvdelens vedkommende endvidere er nye brugere af læremidlerne, er det forbundet med nogen ydmyghed, at evalueringsteamet har skullet udlede en vurdering af læremidlernes pædagogiske effekt…

Et fænomenologisk blik Ethvert fænomen, enhver genstands fremtrædelse, er altid en fremtrædelse af noget for nogen. Ønsker vi at forstå, hvordan fysiske genstande, matematiske modeller, kemiske processer, sociale relationer, kulturelle produkter osv., kan fremtræde som det er, de er og med den mening, som de har, ja så må vi nødvendigvis inddrage det subjekt eller de subjekter, som de fremtræder for Dan Zahavi: Fænomenologi (2003)

Metodeovervejelser Videnskabsteoretiske overvejelser over undersøgelsens udgangspunkt Strategiske overvejelser om design Praktisk-tekniske overvejelser om metodik

Kvantitative metoder - indsamlingen af større mængder af "hårde" data, dvs. oplysninger, der umiddelbart kan måles og kvantificeres. De kategoriseres ofte vha. statistiske metoder, og resultaterne præsenteres numerisk. Ofte implicerer brugen af kvantitative metoder, at forskeren/undersøgeren betragter sit undersøgelsesfelt som et objekt, der undersøges på en eller flere variable. Dette indebærer, at der ved brug af kvantitative metoder nødvendigvis er tale om envejskommunikation. Undersøgelsen foregår på forskerens betingelser. En ofte anvendt undersøgelsesmetode, der vægter det kvantitative aspekt, er enqueten eller postenqueten, hvor et spørgeskema udsendes til en gruppe respondenter. Disse læser og besvarer selv spørgsmålene, hvorefter de returneres til forskeren, der behandler svarene statistisk. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Elementer i en kvantitativ undersøgelse Hvem er undersøgelsens målgruppe? Hvad med repræsentativiteten? Hvilke spørgsmål, rækkefølge, antal og svarmuligheder ? (spørgeskemakonstruktion) Spørgsmål – typer, sprog, detaljeringsgrad, Klassiske fejl, - hvordan undgår man dem?

Nøglebegreber Repræsentativitet Validitet Reliabilitet Den gruppe man spørger og får svar fra, skal ligne – repræsentere- den gruppe man gerne vil vide noget om Validitet Kan man tro på svarene? Gyldighed. Undersøger man konkret det, som man har sat sig for at undersøge? Er forudsætningerne korrekte? Reliabilitet Spørgsmålet om målingens kvalitet. Pålidelighed. Man kan vurdere reliabiliteten i forhold til respondent, observatør, spørgsmålene og situationen

Kvalitative metoder Fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle…. Undersøgeren betragter oftest ikke sit forskningsfelt som en genstand, men derimod som subjekt eller subjekter. Herved opstår en kommunikationsproces mellem forsker og undersøgelsessubjekt. Derfor kræves en række metoder, der vægter indlevelse og forståelse ….fx kan nævnes deltagerobservation, hvor forskeren deltager i de sociale aktiviteter, der indgår i selve undersøgelsen…og dybdegående kvalitative interview

Digitale læremidler Kap. 2: Resumé s. 5 ff Kap. 9: Konklusion, s. 48 ff

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse kommune Kapitel 2: Resumé og anbefalinger, s. 6ff Kapitel 3: Metoder og tilgange: s. 13ff

E-læring og blended learning på VEU-området 1. Resume: s. 9ff 2. Metode og design: s.17ff 3. Professionshøjskolerne: s. 85ff

Interaktive tavler i undervisningen – working paper 1. Projektforløb og metode, s. 10ff 2. Diskussion: s.34ff 3. Konklusion: s. 46ff