Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde Stofkredsløbsplanlægning Per Christensen

Dagens program Nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling Stofkredsløbsplanlægning Opgaver til næste gang

Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

Udvikling med omtanke - fælles ansvar Agenda 21 fra Rio 1992 og UNGASS (Rio +5) fra 1997 Alle skal have lavet strategi inden verdenstopmødet i Johannesborg, september 2002

Nationale strategi for bæredygtig udvikling opretholde et højt velfærdsniveau og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne udnytte ressourcerne bedre yde en aktiv international indsats sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt Udvikling med omtanke - Fælles ansvar

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1995 Fra økologisk råderum ... Med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling er begrebet det økologiske råderum først og fremmest udtryk for en målestok for menneskers indvirken på miljøet og naturen i en større sammenhæng. Regeringen vil derfor i den kommende fireårsperiode forstærke indsatsen for at skabe bred forståelse blandt befolkning og erhvervsliv for at etablere en langsigtet dansk miljøpolitik, der sikrer det økologiske råderum Kilde : Natur og miljøpolitisk redegørelse 1999, side 29 og 30 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1995

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 Til afkobling FN´s særlige generalforsamling om bæredygtig udvikling i 1997 (UNGASS) opfordrede især de industrialiserede lande til at undersøge målsætningerne om en reduktion af ressource-forbruget og miljøbelastningen med en faktor 4 på mellemlangt sigt og en faktor 10 på langt sigt. Arbejdet med faktor 4 og faktor 10 viste, at faktor-perspektivet kan anvendes som udgangspunkt for analyser af produktions- og forbrugsmønstre i et livscyklusperspektiv og dermed danne baggrund for udvikling af helhedsorienterede strategier for reduktion af miljøbelastningen og ressourceforbruget. Kilde : Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999, side 517-18. Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999

Natur og Miljø 2001. Udvalgte indikatorer Afkobling Natur og Miljø 2001. Udvalgte indikatorer

Afkobling i bæredygtighedsstrategien Kilde : Udvikling med omtanke - Fælles ansvar (Regeringen 2001, side 4) Udvikling med omtanke - Fælles ansvar

7. Ressourcer og ressourceeffektivitet Kilde : Udvikling med omtanke - Fælles ansvar (Regeringen, 2001, side 33) Udvikling med omtanke - Fælles ansvar

Regionplanen Areal contra stof Landbrugets særrolle Handlingsplaner for stoffer Generelle contra differen-tierede reguleringer

Vandmiljøplanen som eksempel på stofkredsløbsplan Kvælstofkredsløbet De første store iltsvind indtrådte i 1981 ud for Djurslands kyst

Handlingsplaner for landbrugets forurening NPO-handlingsplan af 1985 Pesticidhandlingsplan af 1986 Vandmdiljøplanen af 1987 Handlingsplan for et bæredygtigt landbrug af 1991 10-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand af 1994 Opfølgning af handlingsplan for et bæredygtigt landbrug af 1996 Vandmiljøplan II af 1997 Drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998 Pesticidhandlingsplan II af 2000 Ammoniakhandlings-planen af 2001

NPO-redegørelsens nøgletal

Kvælstofkredsløbet i starten af 1980´erne

Øgede stofstrømme Siden 2. Verdenskrig var forbruget af kunstgødning mangedoblet Overskuddet af kvælstof, stammer fra ”Natur og Miljø 2001. Udvalgte indikatorer”

Vandmiljøplanens reguleringer

NPO-loven 1985 miljøgodkendelse bliver et krav for større husdyrbrug møddingsforhold skal bringes i orden, så der ikke sker spild saftgivende ensilage skal opbevares på fast bund afbrænding af halm på marken skal bringes til ophør opbevaringskapacitet til husdyrgødning svarende til mindst 6 mdr. for landbrugsejendomme med mere end 20 dyreenheder udbringning af gylle på ubevoksede marker ej fra høst til 1. november nedfældning af gyllen inden for 24 timer på ubevoksede arealer harmoniregler der fastsætter hvor mange dyr der må være per hektar. (2 dyreenheder pr. ha. på blandede brug, 1,7 for svinebrug og 2,3 for kvægbrug. Ved overskud af gylle, kan der laves skriftlige aftaler med naboer om udbringning på deres marker).

Vandmiljøplanen 1987 opbevaringskapaciteten blev skærpet til 9 mdr. for landbrug over 30 DE, medens landbrug mindre end 30 DE blev fritaget. Fristen for gennemførelse blev udskudt til 1/1 1993 overdækning af alle gylletanke medflydelag eller membran nedfældning af gødningen efter udbringning blev skærpet til 12 timer grønne marker skulle udgøre et stigende areal fra 45% i 1988 til 65% af arealet i 1990. Grønne marker er vinterafgrøder, efterafgrøder, majs, roer og halmnedmuldning. gødningsplanlægning skal laves for den enkelte ejendom og der udarbejdes vejledende normer for de enkelte afgrøder, så det kan konstateres, om der sker overgødskning

Vandmiljøplanens målsætninger

Reduktionen af landbrugets N-udledning

Handlingsplanen for et bæredygtigt landbrug 1991 udbringning af gylle må kun ske fra høst til 1. oktober på marker med efterfølgende vinterafgrøde ellers ikke fra høst til 1. februar det følgende år umiddelbar nedfældning af gyllen fast husdyrgødning må ikke udbringes fra høst til 20. oktober på marker, hvor der ikke efterfølgende er en afgrøde opbevaringskapacitet på 9 mdr. på alle husdyrbrug udbringsudstyr skal udvikles med henblik på nedfældning af gyllen direkte handelsgødningsforbruget skal overvåges for at sikre at det er på vej ned

Handlingsplan, 1991… fortsat udnyttelsen af gylle skal gøres mere effektiv stigende for svinegylle fra at være 45% i 1993 til 50% i 1996 og tilsvarende for anden gylle fra 40% til 45% offentlig kontrol med udarbejdelse og overholdelse af gødningsplaner særligt miljøfølsomme områder skal udpeges i Nordjyllands, Århus og Viborg amter med henblik på at udnytte EU´s ekstensiveringsordninger som støtte til nedsættelse af kvælstofforbruget

De samlede balancer i landbrugssystemet 1996/97 Alle tal er opgjort i kg/ha.

Planlægningens kredsløb

Stofkredsløbsplanlægning Planlægningens kredsløb Generel regulering Handlingsplan, aftaler etc. Teknologiudviklings-program følger ofte med

Stofkredsløbsplanlægning

Stofkredsløbsplaner Mængden af såvel plantemaer som stofkredsløbs- og bæredyghedsplaner har været støt stigende, som eksemplerne viser

Forskelle mellem stofkredsløbsplaner og regionplanlægning

Forskellige typer stofkredsløbsplaner Brancheaftaler ifølge Miljølovens § 10: § 10, stk. 1. Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af affald, kan miljø- og energiministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer. § 10. Med henblik på at begrænse den samlede forurening, herunder frembringelse af affald, kan miljø- og energiministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller bortskaffelsen af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer. Stk 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå aftaler, herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået, og hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om 1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser i forhold til de af aftalen omfattede virksomheder, 2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren, 3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om sikkerhedsstillelse for bodens betaling og om, at tvistigheder om aftalens indhold og opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens sammensætning. Stk 3. Inden en aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myndigheder og organisationer. Stk 4. Er der efter stk. 2 indgået aftale med virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som anvender, udleder eller bortskaffer en væsentlig del af de pågældende produkter, stoffer eller materialer, kan ministeren fastsætte tilsvarende krav om begrænsning af anvendelse, udledning eller bortskaffelse af disse produkter, stoffer eller materialer for virksomheder, som ikke er omfattet af aftalen. Stk 5. I forbindelse med gennemførelsen af aftaler efter stk. 2 eller regler efter stk. 4 kan ministeren bestemme, at afgørelser truffet efter loven eller efter regler i henhold til loven ændres i overensstemmelse med de i aftalen eller reglerne fastsatte krav. Det skal i aftalerne efter stk. 2 eller reglerne efter stk. 4 nærmere angives, under hvilke betingelser og i hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre lokale forhold.

§10, stk 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk §10, stk 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan mi-nisteren indgå aftaler, herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået, og hvilke virke-midler der tages i anvendelse ved aftalens gennemførelse. Sådan-ne aftaler kan indgås med virksomheder eller sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om 1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennem-førelse, herunder om disses beføjelser i forhold til de af aftalen omfattede virksomheder, 2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren, 3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen...

Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

Hvilke stofkredsløbsplaner skal vi se på ? Freonhandlingsplanen gr. 13 Pesticidhandlingsplanen gr. 5 PVC-handlingsplanen gr. 15 Det nationale skovprogram, gr 12

Opgave : Analyser planerne For stofkredsløbsplan X beskriv følgende: Hvordan beskrives stofkredsløbsplanen i NMR I hvilken type dokument er planen beskrevet (Bek./brancheaftale/politisk aftale/etc) Hvilket stof - hvad er problemet Foreligger der en kortlægning Hvordan beskrives afvejningen Er planen hængt op på internationale forpligtelser Er målene formuleret på landsplan Hvilke myndigheder træffer beslutninger Er det en ”aftale” med branche/virksomheder Hvilken rolle spiller amt og kommune i denne sammenhæng Hvilke virkemidler anvendes (Er de generelle/different...) Er der et teknologiudviklingsprogram/-incitamenter