Danmarks relative produktivitetsudvikling Oplæg i Nationaløkonomisk Forening baseret på Dansk Økonomi, efterår 2010 Lars Haagen Pedersen, 9. december 2010

Velstand og produktivitet Velstand kan defineres som: Værditilvæksten pr. person = pris * timeproduktivitet * timer pr. beskæftiget * beskæftigelsesandel af befolkningen

BNP pr. arbejdstime købekraftskorrigeret, 2008

Timeproduktiviteten

Realindkomst pr. indbygger frem mod 2020 1966-2009 1995-2009 2010-2020 timeproduktivitets-vækst som i 1995-2009 krav til vækst i timeproduktivitet, hvis indkomst-fremgang fra 1995-2010 skal holdes ------------------------------- Årlig vækst i pct. ------------------------------- [1] Timebeskæftigelse pr. indbygger -0,5 0,2 -0,4 [2] Produktivitet pr. arbejdstime 2,4 1,1 1,7 [1] + [2]: Realindkomst pr. indbygger 1,9 1,3 0,7

Danmark: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre

Euroland: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre

USA: Vækst i timeproduktivitet 1961-2009 Kilde: Groningen Growth and Development Centre

Realt BNP pr. time, dansk niveau relativt til USA, Sverige, Storbritannien …

… Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien …

… og Italien og Spanien

Fra timeproduktivitet til totalfaktorproduktivitet

Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten Vækst i timeproduktiviteten Væksten i timeproduktiviteten kan skyldes øget kapitalintensivering (K/L) ændringer i arbejdskraftens sammensætning, f.eks. uddannelsesniveau, alder/erfaring og køn (q) “andre forhold”, f.eks. anvendelse af viden og teknologi, også kaldet TFP (A).

Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten over tid

Dekomponering af væksten i timeproduktiviteten på tværs af lande

Lav dansk udvikling i timeproduktiviteten skyldes lav TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Danmark Lavere bidrag fra kapitalintensivering og TFP-vækst forklarer vækstfald ... ... men tilbagegang i forhold til udlandet skyldes alene lavere TFP-vækst Vækst i timeproduktivitet, Sverige

Mulige bidrag til TFP-vækst

Mulige årsager til vækst i TFP Opbygning af videnkapital og teknologi (F&U) Uddannelse Forøget uddannelsesniveau Uddannelsesfordeling privat vs. offentlig sektor Reallokering af produktionsressourcer Mellem brancher Mellem virksomheder i samme branche

Pæn dansk vækst i videnkapital Pct. af BVT

Markant sammenhæng mellem TFP- og uddannelsesniveau Virksomheder, som har høj TFP, har også høj andel af uddannet arbejdskraft Virksomheder med en 1 pct. point højere andel af personer med videregående uddannelse har i gennemsnit et TFP-niveau, som er 0,3-0,4 pct. højere Sammenhængen kan både skyldes, at en høj andel af personer med videregående uddannelse giver høj TFP, og at virksomheder med høj TFP har øget tilbøjelighed til at ansætte personer med videregående uddannelse

Sammenhæng mellem humankapital og TFP

Dansk uddannelsesniveau i privat sektor lavere end i den offentlige sektor Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008 50 pct. højere uddannelsesniveau i den offentlige sektor end i private byerhverv, målt som gennemsnitlig længde af uddannelse og ikke tendens til udligning af forskellen …

Dansk uddannelsesniveau i privat sektor i europæisk midterfelt Andel beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor i 2008 … og andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i den private sektor ikke i den europæiske top

Reallokering Der kan godt være vækst i TFP for hele økonomien, selvom der ikke er vækst inden for eneste branche TFP-niveauet i branche A: 10 TFP-niveauet i branche B: 20 Der opstår vækst for hele økonomien, hvis der flyttes ressourcer fra branche A til branche B

Høj dansk TFP-gevinst ved reallokering mellem brancher

Sammensætningseffekter mellem virksomheder i samme branche

Stor forskel i TFP-niveau mellem virksomheder i samme branche Den halvdel af virksomhederne, som har størst TFP, står for langt den største del af værditilvæksten De 50 pct. med lavest TFP bidrager stort set ikke til det samlede TFP-niveau. Heriblandt er der mange små og nystartede virksomheder. Selvom de kun står for en meget lille andel af værditilvæksten, binder de en betydelig del af branchens ressourcer Værditilvækst i videnservice fordelt efter TFP, 2007

Tre – hypotetiske – scenarier, der udløser højere TFP De 5 pct. mest produktive virksomheder øger TFP- niveauet med yderligere 10 pct. De efterfølgende 45 pct. mest produktive øger produktiviteten med 10 pct. De 50 pct. mindst produktive lukkes, og ressourcerne overflyttes til de tilbageværende virksomheder

Tre scenarier, der udløser højere TFP

Virksomhedsdynamikken Små og mellemstore, lavproduktive, virksomheder kan vokse sig store og højproduktive Derfor er det muligt, at den negative betydning for TFP af virksomheder med lav produktivitet overvurderes … men …

Lavproduktive forbliver lavproduktive … eller lukker Placeringen i 2007 af virksomheder med TFP i den lavest halvdel i 2006

Høj virksomhedsdynamik i Danmark Fremstillingsvirksomhed

Politikovervejelser Uddannelse formentlig vigtig for produktiviteten. Øget støtte imidlertid ikke oplagt, da der allerede støttes meget Støtte til små, nystartede virksomheder er ikke en oplagt vej til at øge produktiviteten Støtte til bestemte brancher – “picking the winners” – risikerer at fastholde ressourcer i lavproduktiv anvendelse Øget konkurrence kan forbedre produktiviteten Den nemme: Gode rammebetingelser. Fokus på områder, hvor markeder ikke giver tilstrækkelig tilskyndelse (uddannelse, forskning, infrastruktur)

Ekstra slide

Gennemsnitligt årligt antal arbejdstimer Kilde: OECD Economic Outlook

Beskæftigelsen fordelt på arbejdstid Kilde: Danmarks Statistik (AKU) Anm: Kategorien ”uoplyst” er udeladt – derfor summer andelen ikke præcist til 1.

Bytteforholdsudviklingen

Dansk bytteforholdsudvikling